DADs Jesper Binzer i PFA Pension reklamefilm

Nu har jeg sgu set det med. Jesper Binzer er gået med til, at deltage i en reklamefilm. Han er nok den sidste, jeg havde regnet med at se i reklameblokken. Men ok, alle de andre kendte gør det jo også, så hvorfor ikke Jesper!? Derfor kan man godt have lov til at være forundret. Se reklamefilmen her

At the end of a smile; there’s a laugh and a Half

I run Copenhagen – Løbe sightseeing

I dag har jeg løbet igennem hele København.

Her er turen:

  1. Startede på Feldborgvej
  2. Amager Landevej
  3. Amagerbrogade
  4. Christianshavn
  5. Knippelsbro
  6. Passerede strøget ved Magasin
  7. Løb forbi Nørreport
  8. Ramte kort Nørrebrogade
  9. Løb langs søen
  10. Sankt Hans Plads
  11. Løb ad Nørre Allé
  12. Lyngbyvej

Jeg kom så til slutdestinationen – Borthigsgade –  hvor min lille bil havde stået helt alene hele natten, pga lidt for meget alkohol i mit blod. Jeg satte nøglen i og kørte hjem.

Det var sgu egentlig en rigtig dejlig tur, hvor jeg fik set en hel del af smukke København. Turen var ca 12 km

Mary, Marie og Kate

Hvor bliver alle disse fuldkommen ens prinsessebrunetter masseproduceret?

Den som dræber – Møder hun mon op på arbejde igen på søndag?

Nu har den hårde “Anna Pihl” gennemgået:

  • Et endnu uvist omfang af misbrug som lille
  • At blive spærret inde i en kiste
  • Overgreb i sit eget hjem
  • At blive bundet til en stol af en psykopatisk massemorder
  • At have skudt og dræbt flere mennesker
  • At blive holdt op med kniv for struben (dette er vist også sket flere gange)
  • Næsten at blive voldtaget

Jeg glæder mig til at se om hun møder op på arbejde igen på søndag?

Jeg havde umiddelbart nok ikke kunne kapere det.

En hyldest til “Bent Young”

Bent Young er forsanger i Neil Young cover bandet “Bent young and damage done” og jeg var på kulturhuset i går og se dem.

  • Måske har Bent igennem sit lange liv drukket end del Elefanter og Fine Festivals
  • Måske har Bent en dag sagt til konen, at han lige skulle ned i kiosken for at købe Cecil og først vendt hjem 14 dage efter
  • Måske har Bent oplevet den livsopslidende ulykkelige kærlighed
  • Måske har Bent rodet rundt på store syretrips i 60’erne (og måske også i 70’erne og 80’erne og for den sags skyld 90’erne)
  • Måske er Bent engang blevet hevet ud af værtshuset og gennembanket af tre store mænd, fordi han havde kysset på den forkerte dame

Alle disse måske’er var alle tanker som jeg fik, da jeg hørte og oplevede Bent Young synge i går. Han havde en blå klang i sin fine og skrøbelige autentiske stemme, som kun kan fremkomme af et langt og til tider hårdt liv.

  • Bent var ikke helt sikker på sine ben da han gik op på scenen med sin øl i hånden
  • Bent sagde ikke så meget på scenen og han var en smule svær at forstå, når han endelig gjorde
  • Bent var ikke altid helt tight på rytmen
  • Bent var ikke så snaksalig da jeg efter arrangementet tog fat i ham og roste ham

Bent Young var fantastisk og jeg tror ikke der findes en bedre Neil Young coversanger i Danmark end ham.

Once I thought I saw you
in a crowded hazy bar,
Dancing on the light
from star to star.
Far across the moonbeam
I know that’s who you are,
I saw your brown eyes
turning once to fire.

You are like a hurricane
There’s calm in your eye.
And I’m gettin’ blown away
To somewhere safer
where the feeling stays.
I want to love you but
I’m getting blown away.

Hvad dyrker du af motion?

Jeg dyrker floorball, løber og slår græs…

GRÆS? Ja, mit nytårsforsæt er at min 350 m2 store græsplæne ikke må blive berørt af en motoriseret plæneklipper i 2011. Jeg har købt mig en Gudenaa GU400, og har i dag slået mit græs for første gang med den…Puha det er sgu hårdt, men det var faktisk også meningen, da jeg jo på den måde får slået to fluer med et smæk: Jeg får slået mit græs og får motion i mens.

Det tog mig ca 35 minutter, men så kom der altså også sved på panden!

Cykelmoral er godt…

Siden jeg startede med at arbejde i Ballerup for tre år siden er jeg gået fra at være cykellist til bilist. I dag var jeg dog nødt til at tage cyklen på arbejde da Lisb havde lånt bilen til Hamborg.  Og jeg elsker stadigvæk at cykle i CPH, men må man gerne som cykellist give fingeren til bilisterne hvis de kører ud foran en?

På min cykeltur så jeg en cykelist foran mig som hidsede sig helt vildt op over en bilist som kørte ud foran ham. Han skælte om smelte og gav ham så sin flotte langemand. Men altså jeg kunne tydeligt se at bilisten var rigtig ked af at han havde overset ham, og jeg fik faktisk lidt ondt af den stakkels bilist. Han havde jo ikke gjort det med vilje. Måske havde cykellisten ikke ligefrem behøvet at give ham fingeren!

Jeg kørte videre i mine egne tanker og pludseligt kører en kassevogn ud foran mig, for fuldt optrukken. Jeg får et megachock og ser mig selv stikke min langemand næsten helt op i vinduet på ham…Han havde sgu fortjen det!

Mine “sokke-bekendelser”

Jeg har nogle sokke-bekendelse, jeg nu er ved at være moden nok til at indrømme.

Bekendelse 1: Jeg har ikke noget problem med at gå med to forskellige sokker på samme tid
Det har jeg faktisk aldrig haft noget problem med. Man skal jo have sko på alligevel, så om der står torsdag på den ene og mandag på den anden, det skal ikke komme imellem mig og mine sokker.

Bekendelse 2: Jeg går tit med hullede sokker
Det er lidt som bekendelse 1, man kan jo ikke se hullet, og når først man har skoene på, kan man næsten heller ikke mærke der er hul.

Bekendelse 3: Jeg sover tit med sokker på
Jep det gør jeg! nogen gange fordi jeg ikke gider at tage dem af, andre gange fordi jeg glemmer jeg har dem på. Der er altså heller ikke noget bedre end at sove med sokker på hvis det er lidt koldt. At sove med sokker, giver mig også en ekstra lille feature: Hvis jeg sover med sokkerne på og vågner kl 3 om natten og ikke kan falde i søvn igen, så virker det næsten altid for mig at tage sokkerne af. Det er lidt som at starte op på en frisk…bare med modsat fortegn.

Bekendelse 4: Jeg kommer tit til at smide mine sokker til vask, selvom de er vendt på vrangen
Uha, den er ikke så god… for jeg har jo så mange gange fået forklaret at sokkerne i så fald ikke bliver ordenligt rene. Der kan også være småsten, og andet godt, med i sokken som kommer ind i maskinen, hvilket jo ikke er særlig smart.

Bekendelse 5: Jeg får tit et kærlighedsforhold til specielle sokkepar i min samling…
Og dette betyder jo at det ofte er disse par der kommer hul i, da det jo selvfølgelig også er dem jeg går mest med. Det er rimelig skidt, og det er først når storetåen er faldet helt ud af hullet jeg indser at jeg må lade sokken gå til det hinsides. En enkelt gang, var jeg faktisk blevet så glad for et par sokker med hul i, at jeg lod min mor stoppe dem på god gammeldags maner. Jeg fik desværre ikke den ellers forventede street-credit når jeg forklarede folk om denne manøvre 🙂

Bekendelse 6: jeg kan finde på at gå med sokker i sandaler
Ja, men jeg er altså ved at aflægge mig denne uvane. Det sker sjældnere og sjældnere, og det er snart kun når jeg trisser rundt herhjemme – alene – at jeg kan finde på det…men det sker altså!

Bekendelse 7: Jeg har sokker i mit skab som jeg synes strammer, og derfor ikke går med
Jeg har en del sokker som jeg synes er ubehagelige at have på, og derfor bruger jeg dem ikke. Men hvorfor er det så jeg har dem liggende!? Måske jeg beholder dem til dårligere tider. Tænk hvis jeg en dag skulle stå i den katastrofale situation at være løbet tør for sokker og derfor var nødt til at gå på arbejde uden!? Det er ikke sket endnu, men det kunne jo være…

Det var så det! Jeg føler mig lettet, fri og klar til at begive mig videre ud i livet med sokker på.
Er der nogen derude der har flere sokke-bekendelser?

Rimelig crazy forlænget weekend

Weekenden der lige er overstået har været en af de mere travle. Den startede torsdag aften, hvor et par af mine gode venner kom hjem til mig og hjalp mig med at rive mit skur ned. Der blev selvfølgelig drukket lidt arbejdsbajere undervejs. Fredag morgen havde jeg taget en fridag for at arbejde videre med nedrivningen. Hele dagen gik med nedrivning og vi blev færdige til kl 15, hvor jeg så skulle videre til TrygIFs generalforsamling. Årets fest!
Jeg kom hjem kl 3, og var rimelig rundtosset. Dagen efter skulle vi tidligt op og til Falster hvor det stod på stor 60 års fødselsdag. En superfest med alt hvad der skulle være. Hjemme kl 3.30. Om søndagen skulle vi så tidligt op til 85 års fødselsdagsfest med tre lækre retter og hele molevitten…
Sikke en weekend!

Xander Linnet vil få en plads på den danske musikscene!

Jeg har hørt flere musikanmeldere udtale sig om at der ikke er plads til Xander på den danske musikscene. De siger der er for mange om buddet og at Anne Linnets søn kun er endnu en “popflue”.
Jeg mener dog jeg kan høre noget mere end bare easy pop som blot flyder ud bland alt det andet. Specielt Sanders klang synes jeg er helt unik…ahh helt unik er den måske ikke Anne Linnet har den også 🙂
Jeg tror dog på at Xander vil komme med endnu bedre albums og sange end dem som er på “Over skyer under vand”.

Jeg tror han vil komme til at fylde mindst lige så meget, på den danske musikscene, som hans mor har gjort!

Skal valgkampen nu handle om indvandring igen? Hvad er Søren Pinds agenda med assimilation?

Jeg har normalt været rimelig positiv overfor Søren Pind (og jeg har jo også et liberalt bankende hjerte), men hvis hans assimilationsprojekt er et forsøg på at få drejet en valgkamp over på indvandring – og dermed lade DF styre showet endnu engang, ja så må regeringen desværre se min stemme forsvinde ud i det “blå”.
Hvad var der galt med den ellers meget relevante debat omkring efterløn og økonomi? Hvis regeringen ikke kan vinde en valgkamp på disse emner, men er nød til at ty til en konfronterende indvandringdebat, så skal de ikke have lov til at fortsætte på magten.

Bare et lille kvæk fra en liberal borger!

Søgesætninger på søgemskiner som leder til min BLOG Februar 2011

Det er ofte en sjov beskæftigelse at følge med i hvad folk har søgt på i Google for at komme frem til min BLOG. Jeg vil forsøge hver måned at fremhæve et par af de mest interessante søgninger. Nedenfor kan I se hele søgestatistikken for Februar 2011.

Helt generelt kan man se at Sodastream er et hit! Der er i hvert fald mange som kommer ind på min på BLOG fordi de netop søger på det. Xander Linnet ligger også flere gange på listen i forskellige søgesætninger. Ellers er det en meget blandet landhandel.

De to søgesætninger jeg vil plukke ud for februar er:

“billeder af poker-martin fra helsingør”

Ja jeg har været på Casinoophold i Helsingør, og jeg spillede også Poker. Er det mon virkelig mig personen søger og gerne vil have et billede af? 🙂

“date en rumæner”

Spændende hvad personen som søgte efter en dejlig date med en rumæner, synes om min beskrivelse af hvordan jeg solgte min mobiltelefon til en rumænsk mand. Indlæget havde fået overskriften “På blinde Date med rumænske Dani”

“jeg har fået nyt telefonnummer”

Er dette ikke en utrolig mærkelig søgesætning? Er det fordi man vil fortælle hele verden at man har fået nyt nummer, og så tror hvis man “siger” det i Googles søgefelt, så får alle det af vide?

For nysgerrige er her hele statistikken over søgesætninger som har ledt hen til min BLOG:

Læs mere Søgesætninger på søgemskiner som leder til min BLOG Februar 2011