—og som Berlingske skriver om Simi Jan i en af deres artikel om det “interessante” interview: “Simi Jan, der har overlevet Talebans trusler og raketangreb i alverdens krigszoner, men som her blev bombet sønder og sammen af en ældre skuespillers bomberegn.”
Jeg har et specielt forhold til Vita Andersen. Hun er en af de få digtere jeg nogen sinde har læst. Tror min dansklærer, Flemming Krog, var ved at falde ned fra stolen da en ung knægt på 16 år (1.g, gymnasiet), forklarede at han gerne ville skrive terminsopgave om Vita Andersen og hendes digtsamling Tryghedsnarkomaner 🙂 Jeg husker Flemming Krog som en lærer der egentlig var med på det meste, hvis han bare kunne fornemme man havde noget på hjerte. Udfordringen var dog at jeg egentlig ikke husker, at jeg rent faktisk have noget på hjerte. Jeg tror mere jeg havde valgt denne digtsamling fordi jeg ikke gad at læse en stor roman, og så have min mor den alligevel på hylden (som 80% af kvinder i hendes generation). Og jeg tror egentlig Flemming havde regnet mig ud, men tror han spillede lidt med på min leg, fordi han fandt det empirisk interesant, at undersøge hvordan en knægt på 16 ville håndtere opgaven. Jeg jeg havde absolut ingen fornemmelse af, hvad jeg stod overfor 🙂 Jeg hukser særligt digtet Ægløsning. Jeg skulle forholde mig til hvordan en kvinde i slut 30’erne tænker at hendes ægløsning, kan være løsningen på alle hendes problemer, og hvordan drømmen om et barn, mest af alt, handler om en flugt fra den sørgelige virkelighed, og situation, hun står overfor. Som jeg lige husker det, kom jeg aldrig til den slags analyser i min opgave, men havde vist regnet et eller andet ud med at hun gerne ville have et barn 😉
Og hele digtsamlingens grundtema om hvordan kvinden ikke kan finde sin egen identitet, men kun eksisterer i kraft af de mænd hun spejler sig i, tror jeg heller aldrig jeg fandt frem til 🙂
“Der var ikke det hun ikke havde forsøgt ejerlejlighed skifte type kassebukser et smukt smil krydderurter i lerpotter kærlighed skifte job håndbøger i filosofi hun klarede sig dårligere og dårligere jo ældre hun blev mere uegnet til alting …”
Min mor har dog aldrig fået digtsamlingen tilbage, og jeg har fra tid til anden taget den frem og læst lidt i den.
Jeg savner at se smilet fra kassedamen Jeg savner køen ved rødt lys Jeg savner den gang hvor “hold afstand” var noget man gjorde i trafikken Jeg savner den gang hvor maskering var forbudt Jeg savner at høre politikerer diskutere fuldstændig ligegyldige beløb Jeg savner at holde til venstre på trappen, hvis det lige er det jeg føler for Jeg savner at gå som sild i en tønde i IKEA Jeg savner at kunne øse op på min egen talerken Jeg savner den gode gamle forkølelse Jeg savner den gang hvor sprit var noget man drak Jeg savner at se folk i live, og ikke at se dem “gå live” DU SKAL HOLDE FAST! Ja, men jeg savner nu mere at HOLDE FEST!
KH Martin
PS. Heldigvis er vi jo pt på vej i den rigtige retning (hvis ikke vi pludselig bliver lukket helt ned igen pga delta varianten) så forhåbentlig vil jeg inden længe kunne skrive et nyt digt om hvor meget jeg hader at gå i IKEA, hvor irriterende det er at holde i kø for rødt, og hvor træls det er at kassedamen altid ser så sur ud 😉
Et år havde vi gået og ventet på vores “campingtur” til Knuthenborg, og så kom weekenden endelig. Fredag morgen kørte vi ind i Knuthenborg. Vi har været i Knuthenborg en del gange på almindelig besøg, så vi glædede os meget til at kunne afslutte dagens besøg med at parkere bilen ved vores telt på savannen, i stedet for at skulle køre hjem. Vi havde fået “Camp 3” med direkte udsigt til Savannen.
Det kan da næsten ikke være bedre 🙂
Næsehornene var generelt ret dovne i den varme vi havde i weekenden, men en enkelt gang lykkedes det mig at fange én af dem i løb 🙂
Det eneste problem vi havde i undervejs var at Danmark spillede EM fodboldkamp, og TV og WIFI er ikke noget man lige har prioriteret på svannen 🙂 Men det vidste jeg jo godt allerede hjemmefra, så jeg havde fragtet en skærm, computer og 4G router med 😉 Jeg fandt en IKEA barnestol, og skærebræt for at undgå at skærmen faldt ned i hullet 🙂
Og så var det bare at nyde kampen og savannens solnedgang. Da jeg vågnede om morgenen kunne jeg ligge og høre næsehornene snorke. Det var en ret vild oplevelse. Og faktisk sov de dovne næsehorn helt til kl 9 🙂
Vi skulle være ude af teltet kl 11, men kunne så køre endnu en tur i parken, og vi gjorde holdt i det nye tigerbur, hvor man ikke længere skal køre ind i bil, men gå hen over den på en nyanlagt gangbro. Vi var heldige at en af de store sultne tigere fulgte os på broen.
Tak til Knuthenborg for en fantastisk oplevelse…eller…vi har jo faktisk betalt for det, og det er faktisk temlig dyrt, men det var det hele værd 🙂
Jeg følger Linda P på Facebook, og forleden dag, skrev hun noget jeg ikke umiddelbart forstod:
Jeg var simeplthen nødt til at dykke lidt mere ned i det, og kunne så forstå, at Linda P havde skrevet teksten til en sang fra rockbandet “BÅL”. Mens jeg undersøgte band og tekst lyttede jeg selvfølgelig til sangen. FÅK, hvor er den fed! Ja, der vil helt sikkert være delte meninger om denne sang, og nogen vil hade den fordi de ikke umiddelbart helt kan forstå alle ord som forsangeren synger, og andre vil bare synes det er noget rockstøj fra 90’erne. Det er præcis det jeg godt kan lide. Sangen minder mig så meget om de gode gamle dage at producere på, og det er da også produceret af/i Sweet Silence Studios, som jo er en legendarisk dansk rock produktionsselskab. Men alligevel har nummeret, og særligt hans stemme, en helt unik sound. Stemmen lyder lidt som en hardcore grunge version af Steen Jørgensen (Sort Sol), med referencer til David Byrne (Talking Head), David Bowie og mange mange flere jeg ikke helt kan placere endnu 🙂
Det nummer er så mega stemningsfuldt, og det er lang tid siden jeg har hørt et nummer så mange gange på kort tid. Og så kan man sige alt muligt om teksten! Ja den er crazy! “I had a crush on Vader, he was the only one I´ve ever allowed to touch my Death Star” Og “girl only had a chance If she had an asthma attack when she danced” 🙂 Pretty crazy! Men nu er det jo også Linda P som har skrevet den 😉
Videon synes jeg er fantastisk. Der er lidt Queen/ Freddie mercury over stemningen – tilført en stor gang humor. Og som en af mine kolegaer sagde til mig: Det er lige før formatet ikke er stort nok til den energi man fornemmer bandet og forsangeren har. BÅL må være geniale live!
Bål er et helt nyt band, så “Cruch on Vader” er pt deres eneste publicerede sang. Jeg håber virkelig på at høre mere fra BÅL i den kommende tid. Giv dem endelig et like på deres Facebookside. Og direkte til BÅL: Behold endelig samme fede sound, og for min skyld må I også meget gerne beholde Linda P som tekstforfatter 😉
Her kan I læse teksten til Crush on Vader:
I had a crush on Vader he was the only one I´ve ever allowed to touch my Death Star bedside table with tissues all of my friends they said I had to take care of my daddy issues now right now
All all of them girls wanted me wanted me wanted me them girls I said don´t bother cause´ my heart belongs to another
I had a crush on Vader he was the only one I´ve ever allowed to touch my Death Star bedside table with tissues all of my friends they said I had to take care of my daddy issues now right now
Oh oh and my shrink gave up on me up on me up on me again girl only had a chance If she had an asthma attack when she danced
I had a crush on Vader He was the only one I´ve ever allowed to touch my Death Star call me crazy bit true In all of my dreams he whispered “Please turn around may the force be with you”
I had a crush on Vader he was the only one I´ve ever allowed to touch my Death Star bedside table with tissues all of my friends they said I had to take care of my daddy issues now right now
Still have a crush on Vader he is the only one I´d ever allow to touch my Death Star bedside table with tissues all of my friends they say too late to take care of your daddy issues now right now
Jeg var hos mine forældre i weekenden, og her fik jeg den mest geniale idé til hvordan den skal rives ned!
Som du nok har hørt om i medierne får vi snart de første F35 kampfly hjem til Danmark, og danske jagerpiloter skal de næste par år træne med flyet i USA. Og måske kan du fornemme, hvor det er jeg vil hen med det. Det er jo en total genial første mission for disse F35 fly, at skulle nedskyde en stor bro som Storstrømsbroen! Det må da være det vildeste flueben for vores jagerpiloter at have i bogen. En ting er den fantastiske træning det vil give vores piloter, men tænk på hvilken turistattraktion det vil være. Folk fra hele verden vil jo valfarte til Danmark, når dagen oprinder. Dagen hvor tre F35 skal nedskyde den over 3 km lange betonbro, som kong Christian den 10. indviede med denne tale i 1937.
Jeg tager plads på forreste række ved “Havnsø næb”, når det første kampfly sender sine misiler afsted mod den midterste bropille! 😉
For et par måneder siden publicerede jeg et blogindlæg, hvor jeg forklarede nogle udfordringer jeg så ved vores nuværende demokrati – Lodtrækningsdemokratiet. I kommentarsporet på min Facebookprofil advarede jeg om at der nok også var en sang på vej om emnet 🙂
Jeg kan fra tid til anden være lidt samfundskritisk i mine sangtekster, og hvis man i mit blogindlæg kunne fornemme lidt kritik af den måde vores demokrati er skruet sammen på, er det nok noget mere udtalt i den sang jeg nu vil præsentere jer for.
Sangen hedder “Ryst posen”, og ja, jeg er en sur gammel mand! Men hvis man skal være heldig at få forbedret bare en procent af de udfordringer man ser, så skal man nok – fra tid til anden – brokke sig 100 procent, ja måske endda en gang imellem 120 procent 😉
Her er den: Ryst posen. Jeg håber I kan lide den
På coveret til sangen er en smuk og velklædt mand 🙂 Det er mit officielle kandidatbillede fra 2013, hvor jeg var medlem af Venstre 😉
Teksten:
Hvad tænker du så om vores styre i Danmark
er der demokrati i din hjernebark?
Måske du tænker vores politikere har brug for “tak”
Jeg syns’ nok ikke det en walk in the park
Når jeg ligger her og slikker sol på min divan
Med Uzo shot, og bajer ved siden af
Så det med følelsen af at der noget galt
Jeg føler demokratiet er ved at blive kvalt
Måske man ikke helt kan dømme demokratiet for dødt
Men jeg vil ikke finde knappen hvor der står pyt
Jeg føler vi har brug for noget tvingende nyt
Ny kurs som gør – jeg ikke føler mig snydt
For når jeg ligger her og slikker sol på min divan
Med Uzo shot, og bajer ved siden af
Så er det følsen af at de 179
Ikke alle har fortjent deres plads
Vi har brug for at ryste posen
Skub til træet og lad de rådne æbler falde af
Vi har brug for at ryste posen
Få et frisk pust ind og ta’ et slag
Og hvis jeg ik kan li’ duften – i bageriet
så sætter du da bare dit kryds ved andre i partiet
Det bare ikke så nemt når der på listen er siet
alt fra som ikke passer i maskinariet
Der er noget galt i Danmark møllen den er gået i stå
I tidens politik males der kun for de få
Christiansborg-ekkokammer hos de røde og blå
Folketingets medlemmer er børn man ikke kan nå
Jeg føler vores tog for længst – er kørt forbi
I 60’erne var hver fjerde medlem af et parti
I dag er det fuldstændig utopi
4 procent bestemmer den næste Christiansborgkopi
Troværdigheden drukner i kanalens vand
Dem vi stoler mindst på de styrer vores land
De bør afspejle den danske kvinde og mand
Jeg ser kun Cand.polit. Med ultra snæver forstand
Vi har brug for at ryste posen
Skub til træet og lad de rådne æbler falde af
Vi har brug for at ryste posen
Få et frisk pust ind og ta’ et slag
Der er brug for at ryste posen, vend’ det hele på hovedet
Folketinget skal ha’ sprøjtet folket ind i blodet
Vi begærer konkurs og vi opdeler boet
Direkte demokrati, når landet kommer på fode
Giv så et lykkenummer til de danske mænd og koner
Og lad Pingo og Mary styr’ tombola rotationer
499, får fire års selektioner
Ingen partier kun folkets bastioner
Vi har brug for at ryste posen
Skub til træet og lad de rådne æbler falde af
Vi har brug for at ryste posen
Få et frisk pust ind og ta’ et slag
Det store samtaleemne i børnefamilierne rundt omkring i det danske hjem, er at Fazer har meldt ud at de ikke vil fortsætte produktionen af deres dumle-slikkepinde. Det går ikke stille af, i kommentarsporet på Facebook. Det kan du dykke ned i her, hvis du er på Facebook, og har den slags lyster 🙂 https://www.facebook.com/watch/?v=354490595666972
Det er vist det man på godt dansk kalder et “first world problem”. Og jeg skal da heller ikke være for fin til at indrømme, at jeg også skyndte mig at købte tre poser af de dumlede slikkepinde, efter jeg havde hørt de ubehagelige nyheder. Pudsigt nok havde Bilka dem på tilbud lige efter deres udmelding 😉
Lur mig! Om cirka 14 dage kommer denne udmelding fra Fazer: Vi har lyttet til folkets røst, og vælger nu alligevel ikke at stoppe produktionen af vores slikkepinde… 😉
Tjek øverst i billedet. Det er sponseret 🙂 Det er da lidt mærkeligt man kører så hårdt på, for at reklamere for noget man ikke i fremtiden vil have i sortimentet 😉
I dag er nyheden breaket om at Pernille Skipper stopper som Enhedslistens politiske ordfører. At være politisk ordfører i enhedslisten er at sidestille med det andre partier kalder “formand”. Det er altså den politiske ordfører i Enhedslisten, der sætter linjen i partiet.
Pernille stopper fordi Enhedslisten har et rotationsprincip, som betyder man ikke må genopstille til folketinget, hvis man har siddet 7 år på Christiansborg. Jeg stemmer ikke, som udgangspunkt, på enhedslisten men dette princip har jeg været “forelsket” i i mange år. Jeg tænker mange af de udfordringer der er ved vores demokrati, som jeg beskriver i dette blogindlæg, ville kunne løses, hvis samtlige partier indførte dette princip. “Politikerleden” ville falde betragteligt, og fornemmelsen af at vores politikere lever inde på borgen, i deres egen boble, uden nogen kontakt med virkeligheden, ville vi også kunne komme til livs. Men det vigtigste argument for at indføre rotationsprincippet er, som jeg ser det, at formændene/folketingspolitikerne ikke vil have helt så meget fokus på at mele deres egen politiske kage på bedste vis, men i langt højere grad have fokus på at kæmpe for egne grundholdninger og værdier. Og hvorfor tænker jeg det vil være sådan? Jo, det vil det fordi politikerne i princippet så ikke vil have så meget at miste. De ved godt at de ryger ud af folketinget efter nogle år, og derfor tror jeg det vil være nemmere at holde fast i sine grundholdninger, selvom det måske ikke er en optimal holdning i forhold til en politiske liv. Jeg har ikke tal på hvor ofte jeg har hørt om (og kan fornemme) politikere som går på kompromis med egne værdier, for at sikre sig det rette ordførerskab eller post/position i partiet.
@Enhedslisten: Hold nu fast i dette princip! Jeg ved der har været kræfter i partiet som på jeres årsmøder, har forsøgt at ændre det (Godt Enhedslisten har et stærkt bagland, som holder fast).
@AlleAndrePartier: Kig lige lidt over egen næsetip, og overvej om ikke dette rotationsprincip var noget der kunne indføres generelt. Jeg er overbevist om det vil gøre vores demokrati langt bedre.