Jeg havde sat min bil til salg på dba.dk for 19.500. den første person jeg fik kontakt til, ville købe den for 14.500 kr og det accepterede jeg og vi aftalte at møde på motorkontoret d. 23 december.
Og selvfølgelig skete der det at der efterfølgende ringede en som ville købe den for 15.500 kr. Men jeg havde jo aftalen med ham den anden så det var bare ærgerligt.
MEN så skete der det at ham jeg først havde lavet en aftale med begyndte at få kolde fødder og kom med en mase undskyldninger om at han var bange for at køre ud i snevejret. Det er selvfølgelig fair nok…det lød bare lidt mærkeligt.
Jeg kontaktede selvfølgelig den anden interesserede og han var stadigvæk helt klar til købe den. Han kunne dog ikke komme til København før jul og jeg ville rigtig gerne afslutte handlen før på grund af forsikringen. Så vi aftalte jeg at jeg simpelthen kørte til fyn hvor han boede i bilen.
Jeg sikrede mig selvfølgelig at han var 100% interesseret og så kørte til fyn d. 23. december. Familien der skulle købe den var meget positive og vi klarede handlen. Vi gjorde det på den måde at jeg fik pengene og jeg tog nummerpladerne med hjem. Så ville de nyregistere den og jeg skulle så bare afregistrere den. Nemt…
De kørte mig til toget og jeg kørte til København. Jeg kunne endda nå på arbejde i min nye bil.
Forfatter: Martin Hans Jensen
Stagnation i klimaens navn
Denne weeekend var tv’et tændt de fleste timer…En mærkelig dobbelthed. Jeg brugte altså en masse energi fordi jeg var spændt på hvilken klimaaftale der kom i stand i Bella Centeret til COP15.
Og ja, det var spændende. Først breaker TV2 News med overskiften: en klimaftale er i hus og det næste øjeblik er det hele brudt sammen…Og sådan kørte det det meste af fredag og lørdagen. Derfor blev jeg nødt til at sidde klinet op at energiapparatet og udledte en masse CO2.
Men jeg har tænkt lidt over det…hvad nu hvis jeg i stedet for at have tv’et tændt fx havde løbet en tur!? Så havde mit tv ikke drønet strøm derudad, og jeg havde fået motion. Jeg burde nok have løbet en tur i stedet! Men så igen…Hvis jeg havde løbet en tur havde jeg brugt en masse energi og dermed var jeg blevet nødt til at spise en større bøf om aftenen for at få mine depoter fyldt op. Og bøffer er noget af det værste! Nej det bedste havde nok bare været at blive hjemme, slukke fjernsynet, computeren. Dvaskdvælende liggende i min sofa, kunne jeg have klare mig på minimale mængder af føde…
Totale stagnation, men i klimaens navn…Go! Go! Go!
Så fik jeg også cyklet juletræet igang!
Jep, så fik jeg også prøvet det. Jeg har ene mand – ved at cykle på en kondicykel – sørget for at juletræet på Rådhuspladsen kunne lyse op i julenatten 🙂
Det er en COP15 happening de har stablet på benene på Rådhuspladsen. Der kan man så pruste derudad mens man ser lamperne glinse. Ganske sjov ide de der har fået sig.
Jeg var også rundt i nogle af de andre klimastande der var stillet op. Det var desværre bare rimelig kedeligt. På nær min oplevelse med kondicyklen og juletræet, så havde de glemt en af de væsentligste pædagogiske tanker: Det skal opleves for at man lærer/forstår det.
Her er er par forslag de gerne må låne til COP16:
- Man skal kunne tage kloden op i hænderne og se hvordan landkortet forandres
- Man skal kunne stå med den ene fod på en lavtliggende ø, hvor vadet langsomt stiger op over anklerne…Det havde været cool,
- Man skal kunne gå ind i et rum med 22 grader og så mærke hvordan temperaturen stige med 3 grader.
Det de havde præsteret var en masse projektorer der væltede op med tekstinformation og måske lidt billeder. Det er er bare ikke helt nok!
Nej du, lad mig komme op på cyklen og se lamperne lyse når jeg træder i pedalerne!
PS. om alt det der global opvarmning så egentlig er vores egen skyld kan man jo så diskuttere, men lige meget hvad så mener jeg kun der en vej frem og det er vedvarende energi…Så vi har intet at tabe. uden vedvarende energi vil vi stagnere på mange områder fx. i udforskningen af verdensrummet.
Nøddeknækkeren i det kongelige
Jeg havde givet LisB to billetter til Nøddeknækkeren i adventsgave. Så i dag har vi været i det kongelige (gamle) teater. Det er lang tid siden jeg har været i det gamle teater så det var en rigtigt dejligt gensyn.
Nøddeknækkeren var sat op i en meget familievenlig scenografi, og balleten var heller helt vildt avanceret. Dette synes jeg var lidt synd, men jeg kan selvfølgelig godt forstå de vil ramme en breddere målgruppe.
Men selve stykket var da sjovt og super flotte kulisser. I anden akt kom der dog noget mere “rigtig” ballet, udført af et par superdygtige dansere. Så alt i alt en fin oplevelse
Et nyt nummer jeg er ved at producere
I kan følge udviklingsprocessen med sangen. Jeg skal nok lade de gamle verisoner blive:
2. december version (Jeg har her omsunget lidt i rapstykket. Steder hvor jeg ikke var 100% tight og så færdigmixet med kompressor og limiter):
[mp3]http://www.martinhansjensen.dk/upload/Gade2.mp3[/mp3]
1. december version:
[mp3]http://www.martinhansjensen.dk/upload/Gade1.mp3[/mp3]
29. november version:
[mp3]http://www.martinhansjensen.dk/upload/Gade.mp3[/mp3]
Volleyfest på Vordingborg seminarium
Så kom den årlig Volleyfest (volleyball) på mit gamle seminarium. Den årlige Volleyfest holdes gerne den sidste fredag i november, men VSI (Vordingborg seminariums idrætsforening) er desværre gerne lidt sene til til at sende indbydelse ud. Men vi ved jo hvornår det plejer at ligge.
De defekte stillede op i en stærk opstilling i år. Men igen i år blev vi selvfølgelig bortdømt på slemmeste vis. I vores pulje lå vi i skarp kamp med “Det gyldne hjørne” og “Sundskolen”. Vi have alle kun tabt en enkelt kamp (og det var indbyrdes til hinanden). Og hvordan det så en ku’ lade sig gøre ar regne dette ud gik Sundskolen videre og det var endda det hold vi havde slået…:-)
Efter volleyturneringen er der fest for gamle og nye studerende…Kantinen har nogle år haft lidt problemer med hvor meget mad der skal være til disse fester (der sidder 200 meget sultne mennesker). Men i år var der masser og maden var rigtig lækker. Stor ros til Vordingborg seminariums kantine.
De første shots kom på bordet, og herefter var festen fløjtet i gang 🙂
Leasing Hyundai i30
En stor dag for mig…Jeg skal til at køre i ny bil:-)
Jeg har lige skrevet under på en leasingaftale. En Hyndai i30 som jeg faldt pladask for da jeg var nede i bilforretningen.
Jeg var dog rimelig mistroisk da forhandleren nævnte muligheden for Hyndai (jeg var primært nede for at se på honda). Men da jeg først så den måtte jeg give ham ret i at Hyndai har hævet sig flere niveauer siden “Gets”.
Bilen jeg har lavet aftale på er en 1.6 diesel med fire døre. Jeg skal betale et indskud på 20.000,-
Da jeg syntes der var mange fordel ved comfort frem for classic modellen, valgte jeg comfort og da jeg har brug for at kunne køre 20.000 km om året koster det mig 2.598,- om måneden.
Men så er alt også betalt og jeg kan køre i en bil til over 220.000 kr, uden uforudsete udgifter (alt service er betalt).
Lige meget hvordan jeg vender og drejer det kan jeg ikke se hvordan dette ikke er en langt bedre deal end at tage lån i banken og købe den.
14 dage…Jeg tæller ned!
SuperCool Musik-Widget :-)
Dette er en lille lyd/musik generator. Vælg først en af de sorte kasse i højre hjørne og brug så musen til at fylde ud i editoren:
På med hørebøfferne og nørd igennem…
Førstehjælpskursus i Dansk Røde Kors
To aftener i sidste uge gik med at tage førsthjælpskursus i Dansk Røde Kors.
Det var en af mine mærkelig kærestegaver! Men min kæreste var da heldigvis med på den.
Jeg har for 12 år siden taget det store førstehjælpskursus, men havde glemt alt så jeg tænkte det var tid med en tur mere i møllen. Prisen på kurset var helt overkommelig. 300 kr per næse. for de 300 kroner fik vi så en dygtig instruktør (Marie) over to kursusaftener, en bog samt diverse pjecer.
Meget er ændret siden jeg tog kurset. Den gang var det vist 6 brysttryk og 1 pust, og man skulle også måle puls – i dag er det 30 brysttryk og 2 pust og man måler ikke puls. Men lad mig da lige ridse de livreddende trin op for førstehjælp:
1: Sikre området (sikre dig selv samt ofret (flyt kun ofret hvis der er tale om at ofret er i livsfare)
2: Vurder personen(erne) – ABC (airway, Breathing, Cirvulation)
3: Tilkald hjælp 1-1-2
4: Udfør førstehjælp (30 tryk 2 pust)
Jeg har også lavet min lille egen husker/ruteplan (Jeg bruger Oddbjørn By’s MEMO teknik):
1: Sikre stedet
2: undersøg person (rusk let)
3: Hvis personen ikke er ved bevidsthed råb efter hjælp
4: Sørg for frie luftveje. Se, lyt, føl om personen trækker vejret (Hvis han trækker vejret tjek C-cirkulation)
5: Hvis han ikke trækker efter vejret – ring 112
6: påbegynd førstehjælp (30/2)
Generelt er det altså først når du har et overblik over situationen at du ringer til ALARM 112. Det er altid meget vigtigt med Frie luftveje.
Tjek www.drk.dk for mere information
Filmen “Julefrokosten”
Vi havde set en rimelig sjov Trailer for filmen “Julefrokosten”. Og samtidigt kunne de jo i traileren fortælle os det var samme instruktør som i “Blå mænd”. Så vi var da helt sikkert solgt. Derfor købte vi biletter i Metropol. Vi sad ca 6 mennesker i biografen, så allerede der begyndte der at tegne sig et billede af at vi måske havde taget munden for fuld i håbet om at få et godt grin.
Det var den værste fald-på-røven humor jeg nogen sinde har set i en dansk biograf (og en dansk film). Aldersgrænsen på minimum 11 år burde havde været med modsat fortegn. en knægt på 7 havde sikkert synes det var supersjovt.
Jeg kan simpelthen ikke forstå at de ellers normalt seje skuespillere som er med i denne film, vil gøre sig til grin på den måde som de gør idenne film. Det var dilettantisk ligegyldigt.
Lad’ vær med at ofre penge på denne film!
Zoo København
I dag havde vi arrangeret en tur til Zoologisk have i København sammen med min kærestes nevø. Jeg har ikke været der siden jeg var barn, så det var på høje tid at besøge zoo igen. Men selvfølgelig var det jo mest for nevøens skyld :-)…
Zoo Kjøbenhavn har virkelig fået en opdatering siden jeg var der sidst. Elefanterne har jo fået en kæmpe ny “stald”, men mange af de andre dyr har også fået nyt. generelt må jeg sige jeg var en rigtig god oplevelse at se hvor godt dyrene har det i haven. Man ser ikke dyr i besynderlige trance/stres bevægelser gå hvileløst rundt i deres bure. De hygger sig samme med deres dyrepasserer.
Vi så: Næsehorn, løver, tigere, pingviner, giraffer, aber, fugle, regnskovens dyr og ja…en malkeko 🙂
Mange af dyrene havde unger, så efteråret er en skøn tid på året at tage i zoo.
Vi kom fra morgenstunden og det var en rigtig god ide, da vi næsten havde Zoo’en for os selv. De første tre timer fra 9-12 var skønne. Hen over frokost begyndte folk at strømme til, og da klokken var 14 var der sort af mennesker (og det var sikkert også umuligt at finde parkeringsplads)
Så to ting:
- Ta’ en tur i Zoologisk have København
- Kom fra morgenstuden
Refleksbånd, ridetur og Islandsk brændevin – Kulturnat 2009
Så blev det Kulturnat i København. Ikke fordi dette er noget jeg har gået flere uger og glædet mig til…det kommer faktisk næsten altid bag på mig. Min opmærksomhed på det begynder gerne når folk begynder at sms’e om hvad der sker på Kultunatten (og jeg er jo ikke lige den rigtige at spørge når nu jeg ikke engang var klar over at den var på trapperne)…
Nå, men i år blev planlægningen af vores Kulturnat lavet på Cafe Langebro selvsamme dag som Kulturnatten var fløjtet i gang. Internettet på min mobiltelefon blev brugt som opslagsværk…altså rimelig begrænset båndbredde og grafik. AOK er ikke optimeret til 2.2 tommer skærm!
Et kulturpas kunne vi heller ikke rigtig overskue, så vi var begrænsede til steder hvor man kunne komme ind uden…Rimelig ringe Kulturnats-gængere!
AOK kunne – på min Nokia – berette om at Nordisk ministerråd bød på en rejse ind i islandsk kultur. Denne rejse skulle gennemføres vha. nordiske mad, slik, øl og islandske Disa. Aura ville som hovednavn komme og ruske godt og grundigt rundt i vores ”vikingeskaller”.
Der tog vi selvfølgelig hen, drak snaps og øl (5 kr. pr stk) og spiste ristede pinjekerner eller var der durum popkorn. Det fandt vi vist aldrig rigtig ud af…
Disa var super alternativ, men super sej… Synes jeg i hvert fald. Jeg er ikke helt sikker på alle var enige med mig, men jeg elsker når en musiker/kunstner fuldkommen giver slip på gængse normer og harmoniseringer og gør præcis som man lyster. Og det var præcis hvad Disa gjorde. Hun havde to Boss loopstations og en knægt på synth. Hendes sprøde stemme dannede base for alle numrene og alle loops blev kreeret realtime på scenen. Ta’ en lytter det er cool: http://www.myspace.com/disamusic
Aura var lidt mere mainstream, men fyrede den ret godt af. En smule højt var det måske…Men de har i hvert fald en lang række sikre hits på deres sætliste.
Da vi ville videre ud i Kulturnatten kom Hesten Henning forbi. Hesten Henning er en ældre norbak som har et tik med sine læber, men han ville gerne have os med op i sin vogn. Så vi hankede op i et par pilsnere og kørte i hestevogn igennem Kongens København.
Vi klappede Henning farvel og drog mod Pølsevognen ”Brunos skinke-ekspres”.
Vi sluttede vores Kulturnat af med at høre Thomas Buttenschøn i miljøministeriet. De havde nogle rimelig tankevækkende miljø PowerPoints kørende. Det ”koster” 2600 liter vand at fabrikere en CheesBurger…det er sguda vildt! Nå men Buttenschøn var i hopla og fyrede den af med sit lille band. Han havde desværre ikke Sys Bjerre med, for som han sagde: ”jeg vil ikke have hende med mere, for nu har hun solgt flere plader end mig…Hehe”
Godnat!