Basilikum i vindueskarmen

Jeg har før lavet karse i vat i vindueskarmen, men her den anden dag fik jeg en ide, da jeg gik forbi et frøsortiment i mit lokale supermarked. Jeg så en lille pakke basilikum, og tænkte om det dog ikke kunne lade sig gøre at gro basilikum i vindueskarmen på samme måde som man laver karse. Altså med vat, og masser af vand.

d. 10/2 forberedt Amanda (min datter på 2 år) og jeg en bund af køkkenrulle og vat, vandende det, og dryssede posen med frø ud over. Amanda var meget fascineret, og jeg er meget sikker på hun den første uges tid gik og troede at der ville vokse levende frøer ud af de små sorte “dimser” 😉

Her på 16. dagen, ser det ud til at “frøerne” har det godt, og Amanda har nu forstået at vores hus ikke bliver fyldt med kvækkende frøer  🙂
Udviklingen i basilikumprojektet:

basilikum i vindueskarm 5 dage
basilikum i vindueskarm 5 dage
basilikum i vindueskarm 10 dage
basilikum i vindueskarm 10 dage
basilikum i vindueskarm 16 dage
basilikum i vindueskarm 16 dage
basilikum i vindueskarmen dag25.
basilikum i vindueskarm 25 dage.
Hmmm...der er godt nok stilstand i projektet. Der er nærmest ikke sket noget de sidste 14 dage. Jeg holder modet oppe, og giver ikke op endnu, selvom Lisbeth driller mig, og siger jeg lige så godt kan opgive :-)
35 dage: Hmmm…der er godt nok stilstand i projektet. Der er nærmest ikke sket noget de sidste 14 dage. Jeg holder modet oppe, og giver ikke op endnu, selvom Lisbeth driller mig, og siger jeg lige så godt kan opgive 🙂

Længe leve alfa-generationen – Min debutroman udgives snart!

“Ville du leve for evigt, hvis du havde mulighed for det?

Stop lige op, og tænk det ordentligt igennem. Du står ved en korsvej. Hvis du går til højre, vil du leve, ældes og dø, som du gør i dag, men hvis du går til venstre, vil du forblive ung og frisk, og leve for evigt. Hvilken vej ville du vælge?

I “Længe leve alfa-generationen” følger vi 26 årige Mikkel, som bor i København i året 2036. Mikkel er ikke som alle de jævnaldrende venner. Mikkel elsker sin mikrobølgeovn, sit 8-16 job, sine LP-plader og sin gamle cykel. Mikkel er gammeldags i sin tilgang til livet, og det er ikke altid nemt, når man lever i år 2036, hvor nye smarte teknologier er indbygget i alt og alle, og man står på tærsklen til en helt ny evolution.”

Sådan står der på bagsiden af min debutroman. Jeg har igennem det sidste års tid skrevet på en ungdoms sci-fi roman, og i går blev den sendt i trykken. Den bliver produceret som både e-bog og som rigtig bog. Jeg er utrolig spændt på at se det færdige resultat, som burde være klar om en uges tid.

Håber I vil tage godt imod den. Jeg skal nok holde jer orienteret her på bloggen.

KH
Martin

Mit Edderkoppesugerprojekt

En af mine mange projekter er at jeg sælger Edderkoppesugere. EDDERKOPPESUGERE, WHAT THE F…?

Ja, jeg sælger Edderkoppesugere, og kan vel kun give min krøllede hjerne skylden: En sen nattetime opfandt jeg “Edderkoppesugeren”, men opdagede så efterfølgende at nogen allerede havde opfundet den. Det var selvfølgelig lidt irriterende, men jeg besluttede at jeg ville importere dem hjem til Danmark og sælge dem, da jeg jo syntes den var genial – Hvis du ikke kender den, kan du se hvordan den fungerer her: https://youtu.be/8oJDAAFJptI

Jeg havde et fuldstændig crazy 2015 med Edderkoppesugeren. Jeg havde flere Facebookopslag som gik viralt, og mod slutningen af året ringede Ekstra Bladet pludselig på min telefon. Journalisten havde læst om mit koncept, og synes det var en vildt sjov ide, som han gerne vil skrive om. Jeg blev helt klam i hænderne. Det var selvfølgelig vildt fedt og sjovt, men jeg vidste jo også hvad det ville betyde, hvis EB.dk skrev om Edderkoppesugeren. Jeg ville blive væltet af ordre.

Dagen efter kom artiklen i Ekstra Bladet, med link til www.edderkoppesuger.dk og det hele, og så gik der ikke længe før det gik amok. Jeg havde et par meget hektiske uger i pakkeriet 😉 Nu er der heldigvis kommet lidt mere ro på.

PS. i disse dage har jeg faktisk en lille konkurrence på min Facebookside, hvor du kan vinde en Edderkoppesuger. Så smut meget gerne derind og leg med.

Alm. Brand giver op!

Telefonen ringer:

Sælger: “Godaften, jeg ringer fra forsikringsselskabet Alm. Brand”
Martin: “nå for søren, godaften”
Sælger: “Jeg ringer til dig fordi vores lokale assurandør har rigtig gode erfaringer med at kunne tilbyde bedre og billigere forsikringer i netop dit område, og derfor vil jeg bare spørge hvor du er forsikret i dag?”
Martin: “Vi er forsikret i Lærerstandens Brandforsikring”
Sælger: “…og det er I formentlig glade for?”
Martin: “Ja det er vi faktisk”
Sælger: “Jamen, så må du bare have en god aften”
Martin: “i lige måde”

Come on sælger, giver du virkelig så let op?! Nu havde jeg lige glædet mig til en god diskussion om præmier og dækninger! 🙂

Der er vand på Mars!

Så skulle det med sikkerhed være bevist at der findes vand på Mars 🙂

vand paa mars

KH

Martin

Jeg forstår mig ikke på emojis…

Jeg forstår mig ikke på emojis. Jeg synes selv jeg er ok med på beatet for forskellige nye tiltag, men den her har jeg altså ikke fanget. Jeg prøvede i starten for et par år siden at bruge dem, men de bed sig aldrig rigtig fast. Jeg har forsøgt i både WhatsApp, skype, Facebook/messenger, Instagram, sms, etc, etc, så man kan ikke beskylde mediet for min manglende adaption.

Men hvorfor er det jeg ikke bruger dem? Hvorfor er det jeg egentlig jeg synes 🙂 😉 og 🙁 ofte er rigeligt til mig?

Er det fordi jeg allerede er ved at være håbløst gammel, og bare ikke forstår mig på de unge mennesker længere, eller er det fordi jeg er mand? Jeg føler der er flest kvinder der bruger emojis…eller er det også bare fordi mænd på min egen alder, på samme måde som mig, trives bedst med det gammelkendte?!

Mange spørgsmål, men jeg kommer altså aldrig til at ændre opfattelse af, at det ikke er nødvendigt at bruge emojies i en sætning som fx den her: ” Waaaaauw hvor skal vi bare ude og feste i weekenden + ansigt der råber emoji, glas/flaske emoji, dreng der danser disco emoji, Love weekends emoji” DU HAR JO LIGE SKREVET DET, HVORFOR SKAL DU SÅ SIGE DET IGEN MED EMOJIS???

Kærlig hilsen
Martin 😉

emoji

Verdens mest præcise krops-alder-regnestykke! Find ud af hvor gammel din krop er.

Jeg har fundet et regneformel som giver fortæller din krops-alder/body age meget præcist. Det er helt fantastisk! Således skal du udføre regnestykket:

  1. Find ud af hvilket år du er født
  2. Find ud af hvilket år vi er i
  3. Minus disse to tal
  4. Hvis du laver regnestykket før din fødselsdag, skal du minus det tal du får med 1

SÅDAN! Så har du din præcise krops-alder/Body age
🙂
din kropsalder

Jeg har forresten stadigvæk ikke lært at pifte! :-(

fløjte larm 1.maj

Poesi fra cykelstien

I regn, sne, frost og slud
På den københavnske cykelsti
Centurion og jeg fantastisk
Alene, mit helt eget trafikale anarki

Ifølge Koranen må man ikke slå edderkopper ihjel

Jeg er jo begyndt at sælge sådan nogle Edderkoppesugere. De udmærker sig ved at det er en nem måde at fange edderkopper på uden at slå dem ihjel. Da jeg begyndte at sælge dem kunne jeg på navnene fornemme at jeg havde rigtig mange muslimske kunder. Jeg forstod det ikke helt. Men fik så noget tid efter en spontan mail fra en af mine købere, som var utrolig glad for Edderkoppesugeren. Hun var nemlig fornyligt konverteret til Islam og havde i den anledning fundet ud af at man ikke må slå edderkopper ihjel ifølge Koranen.

Måske det i sidste ende handler om hvordan man tolker det der står i Koranen, men man kan da kun blive glad i låget over sådan en mail 🙂

edderkoppesuger spind

Er du traktorklog? Eller kender du måske en der er traktorklog?

Jeg har igennem mit liv ofte hørt min mor sige “Han er da vist traktorklog”. Jeg har aldrig rigtig vidst hvad det betød. Men det fik jeg snakket med hende om idag. Og jeg kan da egentlig godt forstå hvorfor jeg ikke har vidst hvad det betød, for ordet findes ikke i ordbogen. Ordet ‘traktorklog’ er et ord min mor og hendes søster  har fundet på, og ofte brugt om forskellige mennesker de mødte på deres vej. Min mor forklarede mig i dag betydningen: Man er traktorklog, hvis man i en stor del af sin tid sidder i sit traktor-styrehus og hører radio (gerne taleradio). Her snakker og diskuterer man radioens temaer…med sig selv. Og dette betyder selvfølgelig at man ikke bliver svaret imod, og jo nok ikke altid helt får metareflekteret over de forskellige synspunkter. Derfor er det ikke helt så let at diskutere med disse traktorkloge personer. De har en meget klar holdning til tingene, men er ikke meget for andres argumenter.

Og det smukke ved begrebet ‘traktorklog” er, at det jo ikke behøver at at være et traktor-styrehus som fungerer som ens virkelighedsboble. Alle mennesker som på den ene eller anden måde, ofte befinder sig i deres eget lille lukkede miljø, har fare for at blive traktorkloge.

Og åhhh hvor jeg kender disse personligheder! Det er som at tale til en mur. Samtlige argumenter preller af, hvis de da overhovedet gider at lytte. Men lige meget hvor irriterende de er, så er det jo faktisk en befrielse at jeg nu kan diagnosticere dem. De er jo bare TRAKTORKLOGE!

traktorklog-hjerne-traktor-brain-tractorJPG

Kærlighad til sæsoncykelisterne!

Nogen gange kommer jeg en halv dags tid før Monte Carlo med dagligdagens små finurligheder. Nogen gange kommer de lige lidt før mig. Og det skete i dag. Både frem og tilbage på min cykeltur til job,  formulerede jeg et blogindlæg i hovedet. Og hvad dukker så pludselig op i min hørebøf to km før hjem: Mit blogindlæg – Tyvstjålet, eller i hvert fald transmogriffet på den ene eller anden måde til Monte Carlo drengenes sendeflade på p3. Deres indsalg om sæsoncykelister er som taget ud af min mund – “kærligheden” til disse fantastiske cykelister  er som skåret ud af mit hjerte, og sendt via FM båndet…Men fint nok så behøver jeg jo ikke at bruge krudt på at skrive det. I stedet har jeg klippet indlæget ud af deres program og uploaded det her på min blog. Når de på den måde stjæler mine tanker synes jeg det er helt ok. De har vel nok ikke noget imod at dette skønne budskab kommer ud til endnu flere: Kære sæsoncykelister! I stedet for at være til fare for os helårscykelister når temperaturen nærmer sig de 20 grader, så skulle I begynde at cykle hele året..Hermed ville I lærer de ægte regler på cykelsiten! 🙂 God vind derude!

Monte Carlo om sæsoncykelister