Jeg har lige tjekket op på København kommunes hjemmeside, og der bliver sagt at isen på søerne endnu ikke holder. Jeg kunne ellers godt bruge en søndagsskøjtetur…
Men man kan følge med her:
http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/VejePladser/Vinter/ErIsenSikker.aspx
Indtil isen bliver kraftig nok, kan du få en fornemmelse af de frosne søer, i dette indlæg jeg lavede i 2010:
http://www.martinhansjensen.dk/?p=289
Hvad laver alle disse mennesker på dette græsområde i Fælleparken? Jeg stoppede op for at undersøge det og fandt ud af at de spillede rundbold. Næsten 50 mennesker befandt sig inden for den25X25 meter rundboldbane. Det var nok det mest inaktive rundboldspil jeg nogen sinde har set.
Så fik jeg løbet mit første halvmaraton. Sparta havde forsøgt at stable et stort arrangement på benene, som skulle kunne måle sig med de forskellige “rigtige” maratons der løbes i København. Der var vandposter hver 3/4 km og mange forskellige bands og events på de forskellige poster.
Nok om Sparta – Nu til mig. Det gik rigtig godt ved 10 km. Jeg havde overskud til at vinke til folk og posere for fotograferne. Ved Nyhavn lavede jeg elefanten (en elefant kom marcherende) til fotografen, hvilket jeg selvfølgelig håber bliver offentliggjort 🙂 Fotograferne på resten af ruten, fik desværre ikke denne opmærksomhed…
På 16 km var jeg ved at ramme muren, men fortsatte og kom til et pigekor som sang Junglebogen: “Det rent og skært nødvendige det elementært nødvendige det det som du har brug for på din vej” Det gav mig sgu en spand ny energi, og jeg havde brug for det på min vej. Jeg gav pigekoret “Thumbs up” og fortsatte mod mål.
Jeg kom over målstregen på 2 timer og 2 minutter. Nøhj hvor var jeg øm. Specielt mine lår var godt møre. Jeg var dog også øm et spændende sted jeg ikke havde forventet: Min venstre brystvorte! Mit løbsnummerskilt havde under hele turen bevæget sig ca 2167 gange op og ned af min brystvorte og derfor ved jeg nu hvordan det er at amme et barn! Godt det ikke er en mands opgave! MÆND: husk plaster som vi kan klistre på vores “mayonnaisepatter” 🙂
Jeg vrissede gnavent da jeg her til morgen kiggede ud af mit vindue og så at det endnu en gang trak op til regn. Så sgu’ da også! Nu gider jeg ikke mere regn.
I går måtte vi opgive at lave mit skur færdigt, og i dag kan jeg ikke male min dør og sprøjte mine fliser.
DMI fatter sgu heller ikke en skid! De har overhovedet ikke styr på udsigterne. Forleden lovede de fint vejr, og blot lidt overskyet. MEN! det var bestemt ikke det der skete. Det pjaskede sgu ned hele dagen.
Jeg hørte en overglad jubeltosse i går i nyhederne stikke sit hoved ud af sit telt og og udråber: “Er det ikke skønt!”
Nej det er ej, lad os få lidt sol og sommer!
…også når man cykler en tur på 23 kilometer igennem hele byen. Og det styrtede ned hele vejen. Jeg var våd helt ind til skindet. Og her så jeg så mig selv efter 1 kilometer begynde at fløjte. Fløjt gik over til sang, og så tilbage til fløjt. Jeg var i rigtig godt humør…Måske fordi jeg nu er parat til 4 ugers ferie. Det er skønt!
Efter 6-7 km begyndte jeg at blive lidt træt i kæberne af at fløjte, men her opdagede jeg så at mine medfodgængere og cykelister kiggede mærkeligt efter mig, når jeg – sjask hamrende våd – kom fløjtende forbi dem. De så sure ud, og næsten vrede! Dette satte så en lille empirisk undersøgelse igang, kunne jeg fløjte hele vejen hjem til Kastrup!?
Ja, det kunne jeg og kors hvor må jeg dog have været irriterende at høre på.
Men altså, man behøver ikke at være så sur bare fordi det regner – og man er på cykel…frisk dog op!
[ratings]
I dag har jeg løbet igennem hele København.
Her er turen:
Jeg kom så til slutdestinationen – Borthigsgade – hvor min lille bil havde stået helt alene hele natten, pga lidt for meget alkohol i mit blod. Jeg satte nøglen i og kørte hjem.
Det var sgu egentlig en rigtig dejlig tur, hvor jeg fik set en hel del af smukke København. Turen var ca 12 km
Siden jeg startede med at arbejde i Ballerup for tre år siden er jeg gået fra at være cykellist til bilist. I dag var jeg dog nødt til at tage cyklen på arbejde da Lisb havde lånt bilen til Hamborg. Og jeg elsker stadigvæk at cykle i CPH, men må man gerne som cykellist give fingeren til bilisterne hvis de kører ud foran en?
På min cykeltur så jeg en cykelist foran mig som hidsede sig helt vildt op over en bilist som kørte ud foran ham. Han skælte om smelte og gav ham så sin flotte langemand. Men altså jeg kunne tydeligt se at bilisten var rigtig ked af at han havde overset ham, og jeg fik faktisk lidt ondt af den stakkels bilist. Han havde jo ikke gjort det med vilje. Måske havde cykellisten ikke ligefrem behøvet at give ham fingeren!
Jeg kørte videre i mine egne tanker og pludseligt kører en kassevogn ud foran mig, for fuldt optrukken. Jeg får et megachock og ser mig selv stikke min langemand næsten helt op i vinduet på ham…Han havde sgu fortjen det!
Så havde den verdensbrømte fodboldklub FC Gårdvagten, rund fødselsdag.
Weekenden gik med bold og bajere i Vordingborg 🙂
Hvis det er dig der har stjålet vores chips, så er du rimelig tarvelig. Krisen var stor da vi pludselig Kl 01.23 opdagede at vores chips var væk.
Jeg var i Bergen i sidste uge. Og jeg havde sat mig for at prøve Stoltzekleiven som mange nordmænd – og specielt bergensere – taler om. Stoltzeklieven – eller bare “Stoltzen” (Stoltsn for hardcore bergenser) i almindelig norsk tale – er ca 900 naturtrappetrin stejlt opad (det virker ikke som om der blandt nordmænd er helt enighed om det præcise antal trappetrin. Jeg har i hvert fald hørt mange bud på det). De 900 trappetrin er så langt fra ergonomisk korrekte som de kan være. Men det er også helt forkert at sammenligne det med en rigtig trappe. Du løber nærmest direkte op af bjerget…Turen skulle være ca 900 meter og på den strækning stiger du ca 300 højdemeter. Jeg startede med at småløbe fra mit hotel (First Marine) i Centrum og op til Stoltzen.
Det gik rigtig godt til at starte med, her var det nemlig kun en lille stigning og trinnene var små. Jeg følte mig bare helt på toppen. Jeg var sikker på jeg nok skulle klare denne lille tur på 15-16 minutter… Pludselig begyndte trinnene at placere sig længere og længere fra hinanden. Det var nærmest umuligt at finde en fast rytme, da størrelsen på trinnene hele tiden ændrede sig. Men småløbe skulle jeg selvfølgelig stadigvæk forsøge at gøre. Dette var dumt! Efter 50 meters løb kunne jeg mærke syren i mine ben og min puls være på et helt forkert niveau. Jeg blev tvunget til at gøre stop. Normalt er jeg ikke den type der giver op/stopper op, men her måtte jeg melde hus forbi og tage en pause. 15 sekunders pause og så videre igen. Sådan gik det med pauser støt, roligt og lodret op. Jeg måtte holde i alt fire pauser inden jeg nående i mål. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er det mest ekstreme jeg har oplevet på så kort en strækning. Man bruger nogle muskler man normalt aldrig får brugt. Netop derfor tror jeg ikke man kan sammenligne det med at løbe. Selvom jeg synes jeg løber i et fint tempo kan det på ingen måde overføres til Stoltzen. Av mine lårbasser!
Men jeg kom op og jeg kom da også under 20 minutter som man siger en almindelig god motionist burde kunne klare det på (min tid var 19.00). Da jeg kom op og fik pusten kunne jeg nyde den smukke udsigt ud over Bergen og den smukke fjeldsø. Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder på turen op…det var jeg simpelthen ikke i stand til (og jeg kunne jo heller ikke bruge tid på det:-)
Jeg løb på fjeldet tilbage til centrum. Ca. 4 km. Alt i alt blev det en god tur på lidt over 2 timer. Det var en hård tur, men jeg fik en masse smukke oplevelser. Bla. tog jeg lige et udkigsstop ved enden af Fløybanen. Her var den vildeste udsigt ud over Bergen. Hvis I vil læse mere om Stoltzen så er her nogle flere billeder samt nogle gode råd til hvordan du klarer Stoltzen:
http://pub.tv2.no/nettavisen/friluftsliv/article463112.ece
Jeg er rigtig glad for jeg endelig fik prøvet Stoltzen. Selvfølgelig fordi det er en god oplevelse, men også fordi man på denne måde altid har noget at snakke med en bergenser om. Alle kender Stoltzen og har nogle gode anekdoter. Jeg har allerede prøvet det af på tre taxachauffører. Her er deres tre historier:
1: En gang i 80’erne fragtede to flyttemænd et klaver helt op på Stoltze. Her blev der så spillet lystige viser og samlet ind til et velgørende formål
2: Der bliver hvert år afholdt et specielt StoltzeLøb. Dette er et tilløbsstykke og folk kæmper for at få en plads (det er vist ret god PR for kendte personer)
3: Den bedste tid Stoltzen nogen sinde er blevet løbet skulle være 8.33…Dette er der vist også lidt delte meningen om. Jeg har i hvert fald hørt forskellige bud på den bedste tid.
Da jeg var ung, frisk, langhåret og toptunet kunne jeg løbe 5 km på tiden 18 min og 42 sek. Det kan jeg ikke mere, men jeg har nu til flere af mine arbejdskollegaer proklameret at jeg nemt kan løbe under 20 min igen. De tror ikke på mig, men jeg skal vise dem 🙂
Jeg går nu i skarp træning så jeg er klar til DHL stafetten.
Jeg har ikke løbet et helt år og er sikker på jeg ikke har løbet 5 km på under 2o min i snart 10 år.
Jeg startede igår med tre km. Turen blev foretaget i Væggerløse og tiden var ca. 21 min. Jeg løb 3 km igen i dag og tror jeg kom ned på lige omkring de 20.
På de næste løbeture vil jeg tage ur med så jeg kan få styr på tiden.
Jeg har målt ruten på Loeberuten.dk og jeg har fundet ud af at hvis jeg løber ned til “Amager strand metro” og tilbage igen så er det tre km. Hvis jeg fortsætter turen hele vejen ned til stranden så er det fem.
Jeg vil notere mine tider her på bloggen.
15. marts 3 km: ca. 20 min
18. marts 5 km: 29:43 – puha der er jo ulideligt langt til mål…jeg synes endda jeg løb rimelig hurtigt…)
21. marts 5 km: 24:54 – I bund og grund handler det jo bare om at sætte et højt tempo fra starten af, holde det og så ellers ligge en lille spurt ind til sidst når du kan se lyset forude 🙂 Nu tror jeg lidt mere på det igen!
24. marts 5 km: 23:11 – Hep hep, det løber derudad, men føj hvor er det hårdt.
25. marts 5 km: 23:16 – Ja fra nu bliver det nok lidt hårde at slå nye rekorder. Jeg har dog endnu ikke tabt modet!
29. marts 5 km:22:47 – utroligt hvad en weekend med øl, sprut, fastfood og absolut ingen fysisk motion kan gøre ved ens løbetid…Jep! jeg slog da lige rekord
(jeg har været syg i 14 dage og har derfor været tvunget væk fra løbeturen…øvøv)
21. april Intervalløb: Jeg har købt mig et forerunner 305 løbeur. Så kan jeg måle distance, tid og hastighed noget nemmere, derfor startede jeg selvfølgelig ud med et hovedkulds intervalløb. Tror jeg først løb 800 meter og pause og så 500 meter og så pause. Så var jeg fuldkommen smadret men lå altså også på +16 km hele tiden. Føj jeg vr ved at brække mig…Næste gang skal det sgu være noget mere struktureret
6. maj Intervalløb: Det gik lidt bedre dnne gang. Jeg satte uret til 800 meter + 2 min pause. Denne tur klarede jeg næsten 4 gange (den sidste kun 400 meter). Jeg ligger fint på omkring 15-16 km/t. Så nu skal den tur vel bare tages et par gange mere ogg så kan jeg måske skrue op for længden.
8. maj Intervalløb: 800 meter * 4 med ca 15 km/t
13. maj 5 km: Jeg havde besluttet mig at tage 5 km i dag med ca 14 km i timen. Det gik rigtig fint til 2,2 km så måtte jeg give op og holde pause. Jeg startede igen efter et par minutter, løb 1000 meter, pause, 1400 meter. slut. Næste gang må jeg forøge at presse den første tur inden pause op på 3 km. Ellers skal jeg bare sætte farten lidt ned eller løbe mere interval…hmmm
19. maj 5 km: 22:55 hmm…mærkligt mit Intervalløb ikke har virket.
23. maj 5 km: 22:48 Ok så er jeg tæt på min rekord. Jeg skal nok komme under denne tid…men for fanden der er langt endnu. Det rigtige burde nok være at løbe nogle længere turer, men det gider jeg simeplthen ikke. Det tager jo en krig at løbe 10 km 🙂
28. maj 9 km: 48:00 Løbetur sammen med en af mine chefer i liseleje
6. juni 5 km: NNtid Løbetur sammen med Lisb I Helsingør ved Kronborg..super lækkert område
7. juni 7 km (rulleskøjte): Ved ikke rigtigt hvor meget det giver…
8. juni 5 km: 22:33 NY rekord!!! Endelig kom jeg ned under den tid jeg lavede d. 29 marts…fedt
13. juni 9,5 km: 54:00 En dejlig tur på Amager Fælled. Løb sammen med LisB. Jeg tror det er en god ide at jeg får nogle længere ture. Lidt som om mine 5 km føles lidt kortere når jeg også en gang imellem tager de længere.
15. juni 4,9 km: 22.19, men måtte opgive på de 4,9 øv
21. juni 8 km: NN med LisB
22. juni 5 km: 22:35 (max puls 194…puha så kommer den nok heller ikke højere. Grundregle/tommelfingerregl er 220 minus ens alder)
24. juni 5 km: 23:24. Det er sgu ikke let at komme længere ned. Men dette var også den fjerde dag i træk jeg har løbet (i går trænede jeg en times intensiv floorball). Det kunne jeg godt mærke i mine ben som var lidt ømme…
10. juli 5 km: 23:33. Jeg har måtte holde en alt for lang pause, pga forkølelse og småskader efter Floorball. Men nu kom jeg igang igen. Selve turen gik fint. Jeg havde ikke ondt, men kom jo desværre ikke ind i den bedste tid.
18. juli 5 km: 23:44 (maxpuls 189)
28. juli 4,6 km: 25:33…Her var vi kommet i sommerhus…og nogen gange fungere det bare ikke…der var også en uges grillmad i maven 🙂
9. aug. 3 km: … tested diverse funktioner på mit Garmin Løbeur. Bla. alarm ved for lav hastighed. Smart men stressende!
1. sep. 5 km DHL løb: Ok det var så dette løb det hele drejede sig om…Og jeg skulle have gennemført det på under 20 minutter. Det er dog gået op for mig undervejs i min træning at dette ikke er bare lige at løbe de 5 km på under 20 min. Dette har desværre også taget en smule modet fra mig i træningen op til DHL løbet, så det blev ikke til intensiv træning som jeg havde satset på. Faktisk havde jeg 14 dages pause op til…ikke rigtig optimalt. MEN jeg løb DHL løbet på 23:12 Altså på ingen måder under 20 minutter! Og jeg må derfor konkluderer at min mission ikke lykkedes:-( Det tætteste jeg var på de 20 min, var den 8. juni med en tid på 22:33
Jeg har ikke mistet modet på at løbe, men nok mistet modet på at nå de fem på under 20.
Måske jeg i stedet skal til at løbe lidt længere?! Lisb skal løbe halv maraton på søndag…det er sgu sejt!
Jeg elsker virksomheder som sponserer fodboldklubber!
Det var præcist det der skete i dag: “FCK -Marseille” – Here we go!
Humøret stiger endnu en tand når man får en park-dog, Carlsberg SuperLight og så ellers har den helt rigtige påklædning:
Hov! forresten så tabte FCK jo så lige 1-3. Nok det værste resultat at komme til Frankrig med. Og hov, så tabte jeg lige 100 kr på oddset da jeg jo mente FCK nemt ku’ vinde den kamp! Og hov, så tog det næsten en time at komme hjem pga 10.000 biler på Østerbro…Men nej nej, det skal ikke smadre mit gode humør! Det var sgu en hyggelig aften!
Mandag aften fik vi den ide at vi ville tage en svømmetur i DGI byen. Det var lidt dyrt at komme ind. Tror det kostede 58 kr, men så får man jo også et rundt svømmebassin på 100 meter, Varme bade og alt hvad der nu ellers skal være i en svømmehal. Og jeg fik generhvervet mit 1000 meter mærke! 🙂
kl 20 blev der skruet op for uptempo versioner af W.M.C.A, ABBA og Pet Shop Boys. “Raz” (aka Rasmus) – DGI’s vandaerobic instruktør – vimsede i fuld speedo beklædning op på broen og begyndte en overgearet og skøn gang arme bøj og arme stræk. “Raz” har et uimodståeligt engagement og fik samlet næsten 100 mennesker i vandet, men lovede så også knægtene en tur i saunaen bag efter 😉
Lisbeth og jeg nåede desværre aldrig at deltage i Raz’ udskejelser…Vi lurede og morede os og dog i høj grad…Men næste gang så er vi med 🙂
Vi sluttede vores svømmetur i de varme bade som jo bare er for lækkert i denne kolde tid. Ta’ en tur i DGI byen det er sgu helt i orden!
(og for jer som kunne være interesserede i dette, så er Raz i DGI byen hver mandag 🙂