“Vores” prinsgemal (eller kongegemal) skal ikke begraves med sin dronning

Kongehuset publicerede for et par dage siden at Prins Henrik ikke vil begraves med Dronning Margrethe i Roskilde domkirke, som det ellers var planen.  Prins Henriks argument er at han aldrig har været tilfreds med sin titel prinsgemal, men i stedet for hellere ville blive tituleret fx kongegemal. Dybest set synes jeg det er noget mærkeligt noget. De fleste mænd, som havde valgt at gifte sig med en kronprinsesse/dronning, ville nok også have accepteret sin plads (altid efter dronningen) og sin titel som prins, men det har Henrik ikke gjort. Selvom jeg ikke forstår ham, så har jeg alligevel en lidt anden tilgang til debatten, end de fleste. Jeg siger ikke hans beslutning og holdning er 100% OK, men jeg kan faktisk forstå ham. Et parforhold handler om at give og tage, og i denne “titel-kontrovers” har dronningen ikke givet sig en tøddel. Hvis min hustru havde et livsønske dybt inde i sit hjerte, så ville jeg rykke mig rigtig langt for at forsøge indfri dette ønske. På samme måde som jeg håber hun ville gå langt for at forsøge at hjælpe mig med at indfri mine livsvigtige ønsker. Prins Henrik har haft et enormt ønske – dybt inde i sit hjerte – om at få titlen kogegemal fremfor prinsgemal. Ikke “konge”, bare “kongegemal”. Det ville ikke være noget juridisk problem for monarkiet, eller ændre noget som helst på rollefordelingen, hvis Prins Henrik skulle få titlen kongegemal i stedet for. Den eneste person som ikke har ville give ham denne titel er Dronningen selv, og det er her jeg har et problem. Hvis det virkelig betød så meget for ham, hvorfor så ikke lade ham få den skide titel (undskyld mit sprog)?

Hermed synes jeg egentlig de er lige gode om dette problem som monarkiet nu står i. Det er så ikke endt i skilsmisse, hvilket det jo lige så godt kunne være endt med, men blot endt i at de så ikke skal begraves sammen…tja…De er vel begge lige konservative og for stolte til at give sig.

Og endnu en gang: jeg siger ikke jeg havde ageret som Prins Henrik, men de er begge skyld i den situation de nu står i. Og det er vel – alt andet lige – også derfor Dronningen har forståelse for at Henrik vil begraves et andet sted end hende…

Hvordan finder man ud af hvor meget gas der er på sin gasflaske? SÅDAN!

Jeg priser mig ofte lykkelig for Google…Her den anden dag havde jeg brug for at vide, hvor meget gas der var på min gasflaske. Et par Google-søgninger hjalp mig! I gamle dage havde man vel ringet til sin far, som måske/måske ikke kendte dette lille trick…men smart er det fannama 🙂

  1. fyld et glas med varmt vand
  2. hæld det over din gasflaske
  3. mærk med hånden ned langs flasken
  4. når det varme vand bliver meget koldt, har du fundet grænsen for hvornår gassen starter

Tjek min lile video (klik på den for at starte):

Der findes selvfølgelig også en række andre måder at finde ud af det på. Fx kan man veje den, men så skal man kende sin gasflaske (bl.a. kende taravægten). Der findes også en gasindikator, som man kan klistre på sin gasflake. Sådan en kan man fx købes i min ynglingsbutik Harald Nyborg til under 30 kr (men så skal man jo altså lige forbi Harald Nyborg) 🙂

burde man ikke være i nuet på sin ferie?

Vi er lige kommet hjem fra en uges ferie på Kreta. Det var en dejlig tur, men jeg må sige at jeg undres. Da jeg sad på min terrasse ved poolen, sad der zombi-lignende par hvor end jeg kiggede. De snakkede ikke sammen, selvom de sad ved siden af hinanden. De kiggede ikke på hinanden, eller rørte ved hinanden. De sad bare der og kiggede ind i hver deres bog. De var fuldstændig opslugt af den bog de læste i, og ænsede ikke hinanden, eller de ting der skete i nuet. Kun hvis der var en person der direkte konfronterede dem, eller nogle børn der fik sprøjtet vand på dem, kiggede de væk fra deres asociale fantasiverden – men så hurtigt som duk fra den varme Kretasol, åbnede de bogen igen og kunne ved hjælp af deres smarte bogmærke, fortsætte præcis hvor de slap.

Er det virkelig sådan man skal bruge sin ferie? At sidde i sin helt egen verden, og forsvinde væk? I skulle tage og kigge lidt væk fra jeres bøger, og i stedet for begynde at opleve og socialisere. De fleste hoteller har jo endda gratis WiFi, så man har jo endda mulighed for at socialisere med hele ens netværk, og ikke bare dem man rejser med.

Kærlig hilsen, og god – bogfri – efterårsferie 😉
Martin

boger paa ferien

Om at tabe sin hue i det offentlige…

Jeg taber ofte min hue i metroen eller S-toget, uden at opdage det. Hver gang er der en flink mand eller kvinde som gør mig opmærksom på det. Den hurtige læser vil jo nok sige: “Come on Martin, hvor gammel er det lige du er? La’ da vær’ med at tabe din hue!” Men så nemt synes jeg faktisk ikke det er, for det gør mig altid rigtig glad når de flinke mennesker tager fat i mig, og hvis ikke jeg tabte den, så ville det jo ikke ske…

Hue