Hvor meget skal vi undskylde for?

Et lille indspark i debatten om hvorvidt Spies koncernen skal undskylde Simon Spies’ ubehageligheder.

Samtidig med mange af hans eskapader var børneporno lovligt at distribuere i Danmark (Fra 1969 og 11 år frem, og der var bred enighed om det i Folketinget). Jeg synes altså at det sætter en fed streg under at tiderne forandrer sig. Vi bliver heldigvis klogere, og vi vil altså få rigtig travlt, hvis vi skal undskylde for alt hvad folk og fæ gjorde i gamle dage.

Så lad os nu komme videre…

Albums der har betydet meget for mig

Ja, I har sikkert set dette opslag på de sociale medier: “Jeg er blevet udfordret mig til at nævne 10 albums der har påvirket min musikalske smag og opvækst. Ingen forklaringer, ingen anmeldelser, bare coveret. Hver gang skal jeg nominere nogen til at gøre det samme.”

Og ja, jeg er så også blevet nomineret 🙂 Jeg er bare ikke rigtig så meget til de der Facebook-nomineringer. Derfor kommer jeg ikke til at nominere nogen, men kommer her med “mine” 10 albums:

Metallica, Black album – Björk, Debut – Björk, Post – Queen, Night at the Opera – Queen, Innuendo – Nirvana, Nevermind – Madonna, Like a prayer – Ibens, Ibens – Rage against the machine, Rage against the machine – Bjarne Liller, Liller

Det er sguda ikke så underligt, jeg aldrig rigtig har haft en bestemt stil i mine egne kompositioner 😉

Når en katastrofe rammer hører vi ikke altid så meget om det

Det er et lidt ubehageligt blogindlæg jeg her publicerer. Det handler om død og katastrofe, og hvordan vi som mennesker påvirkes forskelligt, hvad enten der er tale om det ene eller andet lands katastrofe.

Den sidste uges tid har der været tre store naturkatastrofer i verden. Mudderskred i Sierra Leone, Orkanen “Harvey” i USA/Texas og et massivt regnvejr i det sydøstlige Asien (Nepal, Bangladesh og Indien). De tre katastrofer har kostet enorm død og ødelæggelse. Mudderskredet i Sierra Leone har kostet over 1000 dødsfald. Oversvømmelserne i det sydøstlige asien har pt kostet over 1200 dødsfald. Orkanen “Harvey” i USA har pt kostet 18 dødsfald.

De tre katastrofer er ganske forfærdelige, men det undrer mig at vi næsten intet hører om oversvømmelserne i det sydøstlige Asien og mudderskredet i Sierra Leone. Langt størstedelen af nyhederne i medierne handler om orkanen i Harvey i Texas. Og det er jo nærliggende at kritisere medierne for at prioritere forkert, men i denne situation, må jeg nok erkende at det ville være for let, bare at give medierne skylden. For min interesse er bestemt mest fokuseret mod Houston i Texas. Og det forundres jeg lidt over, her på de sene aftentimer. Hvorfor er det at jeg nærmest skøjter over de ganske få historier, der er om de to enorme katastrofer i Asien og Sierra Leone, men ofte nærlæser nyhederne om Harvey i USA? Hvis man kigger på et et kort, viser det sig jo faktisk at Inden og Sierra Leone, faktisk ligger noget tættere på Danmark end Texas. Den umiddelbare forklaring kan være det historiske tættere bånd, og samarbejde vi har med USA, sammenlignet med Indien og Sierra Leone. Og det er formentlig den rigtige begrundelse, men dybest set er det noget underligt noget. Et liv er vel et liv? Og i Asien er der 1200 dræbte, i Sierra Leone er der 1000 dræbte, og i USA er der “bare” 18 dræbte. Men det er jo nok sådan skruet sammen at vi mennesker, bliver nød til at prioritere i vores følelser. Og et dødsfald i egen landsby kan – og vil ofte selvom der endda er tale om en person man ikke kender – fylde langt mere på “følelseslystavlen”, end en katastrofe i “Langbortistan”, som dræber flere tusinde mennesker.

Det er egentlig en ubehagelig konklusion, men er vel egentlig også helt naturligt, og formentlig en del af vores indgroede forsvarsmekanisme. Vi kunne ikke fungere som mennesker, hvis vi lod os påvirke lige meget af et dødsfald i Indien som et dødfald i egen landsby…

 

Hvordan finder man ud af hvor meget gas der er på sin gasflaske? SÅDAN!

Jeg priser mig ofte lykkelig for Google…Her den anden dag havde jeg brug for at vide, hvor meget gas der var på min gasflaske. Et par Google-søgninger hjalp mig! I gamle dage havde man vel ringet til sin far, som måske/måske ikke kendte dette lille trick…men smart er det fannama 🙂

  1. fyld et glas med varmt vand
  2. hæld det over din gasflaske
  3. mærk med hånden ned langs flasken
  4. når det varme vand bliver meget koldt, har du fundet grænsen for hvornår gassen starter

Tjek min lile video (klik på den for at starte):

Der findes selvfølgelig også en række andre måder at finde ud af det på. Fx kan man veje den, men så skal man kende sin gasflaske (bl.a. kende taravægten). Der findes også en gasindikator, som man kan klistre på sin gasflake. Sådan en kan man fx købes i min ynglingsbutik Harald Nyborg til under 30 kr (men så skal man jo altså lige forbi Harald Nyborg) 🙂