Tivoli har jo i år lavet det smarte stunt at skrue op for entreprisen om fredagen. Og på den måde nærmest tvunget folk til at købe årskort – for med blot to fredagsbesøg uden årskort og du har brugt mere end hvad et årskort koster. Det er sguda smart…eller bare frækt…Nå men det betyder ikke noget for mig jeg har jo de sidste mange år troligt indløst mit årskort, for netop at se de forskellige fredagsrock koncerter jeg finder interessante. Men fredag den 19 juni spillede en kunstner som jeg normalt ikke ville tage til Tivoli for at se: Thomas Helmig. Men jeg blev lokket med af min kæreste om en veninde. Og jeg fik så lokket en anden knægt med, som om muligt, havde endnu sværere ved at acceptere at vi skulle ind og se Thomas Helmig end mig.
Men det lykkedes altså og vi fire marcherede til plænen, købte en halv meter øl og gjorde os parat til 80’er helvede! Og ved du hvad det ente jo med at være en super cool koncert. Helmig havde stablet det fedeste orkester på benene, og sammen leverede de en gedigen funky oplevelse til de ca 2000-3000 publikummer. Og man hørte jo også mig højere end mange andre skråle med på: ”Det’ mig der står herude og banker på”.
Efter koncerten fik vi den geniale ide at vi da skulle på den røde Pimpernel. Det blev godt nok en oplevelse udover det sædvanlige. Der var konstant happy hour og det var altså på alle fronter: på øllerne, på bandet, på DJ’en og på de gæster der var. Stemning var en oplevelse! Der blev købt små grå i baren mens Grease lightning dunkede ud af højtalerne.
Hvis en af mine 15 år ældre singlevenner kommer hen til mig og spørger hvor han skal fyre den af i KBH, ja så er jeg ikke i tvivl om hvad jeg fortæller ham: Det sker på Den røde Pimpernel 🙂