Tilbygning

De sidste fire måneder har der været to ord som er blevet nævnte rigtig mange gange hjemme på vores lille matrikel. Det ene ord kender du jo rigtig godt, og det er “Corona”, og det andet ord er “tilbygning”. Corona gider jeg ikke at skriver mere om, så lad mig bruge lidt “spalteplads” på det andet ord 🙂

Vi har i rigtig mange år ønsket os en tilbygning i forlængelse med vores køkken. Vi har brugt rigtig meget energi på hvordan vi skulle gribe processen an. Jeg vil ikke trætte jer med at frem og tilbageløbene, men fortælle hvordan vi rent faktisk endte med at gøre det.

  1. Vi gik i dialog med en af min gode venner som er tømmer (Tak Jimmy Kofoed-Skov for fantastisk rådgivning)
  2. Da vi havde taget de overordnede beslutninger om design og materialevalg, kontaktede vi en bygningskonstruktør, som vi betalte for at tegne vores nye tilbygning og føre dialogen med kommunen. Dette var nok en af de bedste beslutninger vi har taget. Det har helt sikkert lettet processen at han havde dialogen med kommunen, og vi allerede inden vi søgte tilbud, rent faktisk havde færdige tegninger
  3. Vi kontaktede en del forskellige totalentrepriseselskaber, og tømrermestrer. Vi havde også vores projekt oppe på 3byggetilbud.dk.
  4. Så fik vi tilbud ind. Det var helt vildt hvor stor prisforskel der var på de forskellige tilbud. De kunne jo alle forholde sig til præcis de samme tegninger og materialer, men vi fik tilbud som spændte fra 400.000 kr og helt op til 800.000 kr! Det kom virkelig bag på os, at der var så stor forskel. Prisen havde selvfølgelig stor betydning for os, men bestemt også kemi. Vi endte med en lokal tømmermester “Michael Gotlieb”, som vi syntes havde givet en super fair pris – ikke den billigste, men bestemt heller ikke den dyreste. Men vigtigst af alt: Han virkede som en man kunne stole på.
  5. Undervejs skulle vi finde frem til hvilket køkken og gulv vi ville have (Det endte med Designa køkken, og Nordic Akustik fra Garant)
  6. Godkendelsen kom fra kommunen, og vi (Michael Gottlieb) begyndte arbejdet primo marts 2020.
  7. Byggerod, byggerod, byggerod 🙂
  8. Medio Juli 2020, står tilbygningen færdig (kun enkelte finjusteringer mangler)

Jeg vil ikke skrive så meget om byggeprocessen. Men kan helt overordnet sige, at det langt hen af vejen gik som håbet og forventet. Og de småudfordringer, der selvfølgelig er dukket op undervejs, har Michael Gottlieb løst på fineste vis.

Jeg har lavet en lille film, hvor jeg har samlet mange af de billeder vi har taget igennem processen. Jeg håber det kan give en god fornemmelse af de forskellige opgaver der ligger i at få sådan en tilbygning (og nyt køkken) op at stå. Hvis du har spørgsmål, fordi du selv står i tilbygningstanker, må du endelig tage fat i mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*