Et gammelt viskelæder dukker frem!

Kender du det, at du finder et viskelæder i skuffen, som er helt tilbage fra din spæde skoletid? Jeg finder tit et viskelæder fra 80’erne eller 90’erne. Det er altid en meget interessant oplevelse. Jeg bliver sparket tilbage til den famøse blækregning hvor man altid startede med blyant og så efterfølgende var nødt til at skrive rent med kuglepen, fordi papiret var så gennemvisket, at man knap nok kunne se hvad der stod. Tænk hvor mange spændende tal dette viskelæder har visket ud! Hvor er alle de tal mon blevet af i dag? Sidder de bare i viskelæderet, eller er de gået til den evige regnemark?!

Jeg mindes ikke, at det i hele mit liv er lykkedes mig at viske et læder helt op! Men mange er til gengæld blevet smidt væk… Den gang var det skide irriterende at de bare forsvandt, men i dag glædes jeg jo, når de dukker frem igen! Ja, sådan er livet så pudsigt 🙂

Press Play On Tape!

I august 1982 blev Commodore 64’eren lanceret på verdensmarkedet. Det var en af de første Personlige Computer, som helt almindelige mennesker havde råd til. Og man kunne jo alt på denne maskine: programmere, spille, lave musik, etc. I disse dage har Commodore 64’eren altså 30 års fødselsdag, og det tænkte jeg var et blogindslag værdigt.

Jeg fik selv min første 64’er i slutningen af 80’erne. Jeg kan huske jeg havde sparet sammen i lang tid. Meget græs var blevet slået og mange gange havde jeg gået ud med skraldespanden – for min mor og far – for at kunne have råd til denne fantastiske maskine Jeg tror faktisk jeg købte den i Den Blå Avis – den gang man skulle købe avisen i en bladkiosk!

Jeg huske tydeligt måden spillene skulle loades på. Jeg havde kun råd til båndstation, og dette kunne være en noget omstædig proces. Først skulle man loade et ABC turbo bånd, og så kunne man skifte til det bånd hvor spillet var på. Nu skulle man spole frem til det sted på båndet hvor man mente spillet lå på båndet – af denne grund havde man alenlange lister med tidskoder som fortalte hvor de forskellige spil lå. Når man havde spolet frem til det rette sted på båndet kunne man “Press Play On Tape”, og så begyndte det spændende øjeblik…for kunne spillet overhovedet loades!? Hvis det ikke kunne, var det ofte fordi man skulle dreje på tunehovedet på båndoptageren. Derfor havde man en lille skruetrækker som man brugte til at dreje den lille skrue på båndstationen. De hvide striber på skærmen – som visualiserede at spillet var igang med loade – skulle være så lige og  regelmæssige som muligt. Det hele handlede om ikke at ende med en “Load error”, når båndet havde afspillet området på båndet hvor spillet var.  Hvis man alligevel endte med en “Load error”, kunne man forsøge at skrive koden “Sys 288” og så kunne det nogen gange alligevel lykkes at få et “Run” på spillet 🙂

Det var skønt! man satte virkelig pris på et spil den gang. Man kunne bruge flere timer på bare at få spillet igang, og så blev det altså også bare spillet max når det endelig var lykkedes at få det startet. Jeg huske at computeren gerne stod tændt i flere dage på samme spil, fordi det var så svært at starte netop at starte det spil. Åhh gud kommer lige til at tænke på hvor meget jeg nogen gange kom til at skælde min mor ud når hun havde været inde på mit værelse og slukke computeren!!!

Og så blive jeg lige en gammel mand et øjeblik! Tænk hvor nemt det er i dag! Børnene starter det ene spil efter det andet på iPad’en eller PC’en…husker de at fordybe sig som jeg gjorde? Kommer de mon nogensiden i det flow som jeg var i – specielt i processen med at få startet spillet? Tjo…de skal jo nok klare sig, men det er sguda tankevækkende 🙂

Er det mobil eller fastnet? – Hvordan tjekke om et nummer er mobilnummer?

Jeg har ofte brug for at finde ud af om et nummer er til en mobiltelefon. Fx hvis jeg vil skrive en sms. Det dur jo ikke at sende en sms til et fastnetnummer. Jeg fandt dette fine overblik.

Nummerserierne, der fortrinsvist er afsat til mobilkommunikation, er nummerserier, der begynder med:

20-29
30-31
40-42
50-53
60-61
71
81

Fastnettelefoni/ISDN

Nummerserierne, der fortrinsvist er afsat til fastnettelefoni/ISDN, er nummerserier, der begynder med:

32-39 (37 er dog i reserve til fremtidig brug)
43-49
54-59
62-69 (67-68 er dog i reserve til fremtidig brug)
72-79
82-89 (83-85 er dog i reserve til fremtidig brug)
96-99

Ahh, svenskerne fatter heller ikke det der med bropas…

Skærmtrolden Hugo er et hit på iPad og iPhone.

Det er 22 år siden skærmtrolden Hugo havde sin storhedstid i eleva2eren.
Jeg husker ham tydeligt, og jeg elskede ham. Måske elskede jeg ham fordi gameplayet var så lige til, måske var det pga af den enkle historie, måske var det pga hans sjove stemme. Jeg tror alle tre elementer var en vigtig del af min glæde over trolden. Specielt de sætninger han sagde har forfulgt mig i årene efter; “Nu det altså sidste chance”, “Så se mig dog for”, “hallooo er der nogen hjemme”

Nu er han så ved at blive et hit igen. Og denne gang i udlandet på iPhone og iPad – og forhåbentlig snart på Android.
Og ja, hvorfor skulle han ikke blive en kæmpe succes igen! Hugo har jo alt hvad der skal til!

Anmeldelse og test af Medion Akoya 12″ E2312 md97977 bærbar, købt i Aldi

I forgårs var jeg i Aldi og købte mig en Medion Akoya 12″ notebook. Jeg havde ikke haft mulighed for at prøve den forinden, så det var lidt et sats, men jeg syntes specifikationer så så interessante ud af at jeg var villig til at tage chancen.
Jeg havde kameraet fremme, da jeg pakkede “dyret” ud og startede den op.

Som I kan se på videoen, var førstehåndsindtrykket helt fint. Jeg var dog lidt ærgerlig over enterknappens størrelse, som har den amerikanske størrelse – altså aflang og ikke meget større end backspace. Det vil jeg helt sikker skulle vænne mig til.
Nu har jeg prøvet den af et par dage, og må sige jeg er meget imponeret. Når man lige har fjernet Aldis mere eller mindre ubrugelige programmer, så er den hurtig og lækker. Den vejer ikke meget og bliver heller ikke meget varm i bunden, så det er faktisk næsten en optimal “skødcomputer”.

Jeg har dog en lille anke omkring vinklen som skærmen kan sættes i. Jeg ville gerne have kunne vride skærmen længere tilbage. Specielt når jeg står jeg, op og bruger computeren er dette et problem. Jeg kan dog fint se hvad der sker på skærmen, det er bare ikke helt så tydeligt. som hvis jeg havde haft skærmen i perfekt vinkel.

Men selv med minusserne omkring den lille enterknap og skærmens vinkel, så synes jeg, at jeg har gjort et rigtig godt køb.

UPDATE: Gustav har i kommentaren spurgt om denne computer kan køre Diablo3. Jeg har testet det og det ser desværre ikke så godt ud. Her er udfaldet af testen:

ASUS’ nye tablet: Transformer Prime

So ein ding muss ich auch haben!

Det virker som om os Android nørder endelig får et tabletmonster!
Hvorfor er det ikke at alle medier taler om dette vidunder? Det havde de gjort hvis der havde været et lille afbidt æble på!

Dette er en Svinger!


3D print – en industriel revolution?!

Jeg surfede lidt rundt på nettet i morges, og støtte så ind i 3D printing. Jeg kender godt til dette emne, men var ikke bevidst om hvor langt udviklingen egentlig er. En 3D printer kan simpelthen producere færdige produkter. Du uploader fx en tegning af et rør og så går printeren i gang med at skabe røret. Når printeren er færdig står du med dit færdige plastikrør i hånden. Mange virksomheder bruger allerede 3D printeren.

Det er vildt fascinerende og sådan en 3D printer kan være med til at kaste os ind i en helt ny industriel tidsalder. Forestil dig at vi alle har en 3D printer i hjemmet. Du har brug for en engangsskraber, hårbørste eller et nyt stykke legetøj til ungerne. Du starter 3D printeren, downloader/køber de produkttegninger du har brug for og printeren går i gang med at producere. Det vil jo fuldkommen revolutionere vores måde at tænke produktion. Der vil ikke længere være behov for at masseproducere, og vi kan hermed afskaffe et stigende overforbrug, til fordel for at vi kun printer det vi lige står og mangler.

Endvidere vil vores indkøbsvaner blive vendt op og ned. Butikker må lukke, og der vil være langt kortere fra ide/opfindelse til produktion. For ikke at tale om miljøet; i dag bliver tonsvis af produkter sejlet fra Asien til Europa og USA. Denne tunge transport vil kunne minimeres betragteligt.

Jeg fandt denne demo af en 3D printer.

Det er jo egentlig et naturlig “next step” i menneskets udvikling og vores omgang med råstoffer. Jeg var bare ikke bevidst om hvor tæt vi egentlig er på dette “next step”…i kølvandet på 3D printeren vil der selvfølgelig opstå en lang række problemstillinger omkring rettigheder. Det vil formentlig være muligt at “låne” modeltegninger til dyre produkter på nettet, men der er også lagt op til at disse 3D printere skal kunne lave direkte kopier, af et produkt du er i besiddelse af. Situationen minder meget om den der startede for flere årtier siden omkring kopiering af musik. Langt hen af vejen har musikere og pladeselskaber, i dag, måtte acceptere at agere i et helt nyt verdensbillede, hvor pengene skal tjenes på en anden måde end fra salget af fysiske albums.
Jeg kan ikke vente til at jeg får mig en 3D printer 🙂

Google lykkes aldrig med Sociale netværk – Google+ bliver ikke en succes!

Google har ihærdigt forsøgt at komme ind på den sociale spillebane, men må se sig slået af Facebook igen og igen.

Google+ virker dog super cool, og Google havde slået Facebook så hårdt i ansigtet, med deres egen bog, at de ikke var kommet op og stå igen, hvis de bare havde præsenteret denne applikation for 5 år siden. Google er simpelthen kommet for sent…igen… og jeg kan ikke forstå at de stadigvæk forsøger. Google burde i stedet bruge deres mange udviklingsdollars på noget andet (Hvad med de sultne børn i Afrika!?) Lige meget hvor cool applikationen er, er det jo fuldkommen ligegyldigt hvis ens netværk ikke følger med. Jeg tror aldrig vi får third-movers eller for den sags skyld fourth-mover over på google+ Og det er jo trods alt også dem der gør det interessant at være på facebook.

Jeg mener simpelthen ikke der er plads til mere end et socialt netværk med Facebooks egenskaber. Google+ og Facebook kan jo dybest set det samme, og hvem gider at skulle følge med to steder (jeg ved godt der findes en masse 3. parts programmer som kan samle alle disse medier, men det er langt fra alle som vil få brugt det). Gå tilbage til før Internettet: Gad man havde to telefonbøger ind af døren som havde præcis de samme personer indekseret, men blot var pakket ind på forskellig måde?

Jeg vil meget gerne tage fejl. Da jeg faktisk er meget pro Google, kører Android, Gmail, Google earth, etc. Jeg tror dog desværre Google må acceptere at løbet er kørt og indse at I ikke behøver at være overalt på nettet.

…Google bliver aldrig rigtig social! Google minder mest af alt, om sådan en irreterende og små-patetiske type til en fest, som desperat forsøger at tiltrække sig opmærksomheden, men som ingen af de lækre piger gider at danse med. (Citat lånt fra anden blogger)

Fortæl mig gerne om jeg tager fejl.

Søgesætninger på søgemskiner som leder til min BLOG Februar 2011

Det er ofte en sjov beskæftigelse at følge med i hvad folk har søgt på i Google for at komme frem til min BLOG. Jeg vil forsøge hver måned at fremhæve et par af de mest interessante søgninger. Nedenfor kan I se hele søgestatistikken for Februar 2011.

Helt generelt kan man se at Sodastream er et hit! Der er i hvert fald mange som kommer ind på min på BLOG fordi de netop søger på det. Xander Linnet ligger også flere gange på listen i forskellige søgesætninger. Ellers er det en meget blandet landhandel.

De to søgesætninger jeg vil plukke ud for februar er:

“billeder af poker-martin fra helsingør”

Ja jeg har været på Casinoophold i Helsingør, og jeg spillede også Poker. Er det mon virkelig mig personen søger og gerne vil have et billede af? 🙂

“date en rumæner”

Spændende hvad personen som søgte efter en dejlig date med en rumæner, synes om min beskrivelse af hvordan jeg solgte min mobiltelefon til en rumænsk mand. Indlæget havde fået overskriften “På blinde Date med rumænske Dani”

“jeg har fået nyt telefonnummer”

Er dette ikke en utrolig mærkelig søgesætning? Er det fordi man vil fortælle hele verden at man har fået nyt nummer, og så tror hvis man “siger” det i Googles søgefelt, så får alle det af vide?

For nysgerrige er her hele statistikken over søgesætninger som har ledt hen til min BLOG:

Læs mere Søgesætninger på søgemskiner som leder til min BLOG Februar 2011