Kategori: Anmeldelser

Meget af denne weekend har stået i gadefesten “Distortions” tegn. Dette arrangement har bare vokset og vokset de sidste par år og det virker som om det helt er eksploderet denne gang. Når folk fra hele landet valfarter til hovedstaden blot for at besøge Distortion, ja så ved man at succesen er fuldkommen.

Alle disse mennesker har dog i år skabt store problemer. Gadefesten var i hvert fald ikke optimeret til dette, på introdagen i indre by, i onsdags. Vi var kommet i god tid og havde placeret os tæt ved scenen i studiestræde (A= os, Rød prik= scenen)

Vi kunne godt mærke, at gaderne op mod scenen blev mere og mere fyldte. Der var jo tusindvis af mennesker i byen den dag, som alle på en og samme tid, gerne ville ind til den røde prik (hovedscenen for det store mixtape med bla. Trentemøller). Det betød jo, at der var et meget stort pres fra alle gader. Vi stod heldigvis på en af de de mest rolige gader, da Vor frue plads formentlig har taget lidt af trykket, men fra de andre gader, har der givetvis været et kæmpe pres bagfra.

Jeg fik en klaustrofobisk fornemmelse på et tidspunkt  lidt inden musikstart kl 20. En fornemmelse af, at hvis dette bare bliver givet los, så ville det kunne ende helt galt. Vi ville jo på ingen måder kunne komme væk fra det område vi stod i. Presset bagfra var alt for stort. Og hvis dette pres bare var fortsat og musikken så var gået igang, så begynder det desværre nok at lugte lidt for meget af sidste års Love parade i Tyskland og “Roskilde 2000”.  Det var heldigvis også politiets bange anelser, for arrangørerne prøvede ihærdigt at råbe ind i et sæt høretelefoner (ja det kan man faktisk godt, men det lyder  piv ringe), at vi skulle trække tilbage.

Det lykkedes ikke for arrangørerne at få folk til at trække sig tilbage, og til sidst måtte de proklamere at politiet havde besluttet at arrangementet skulle aflyses. Først her begyndte folk at trække væk.
Jeg synes det var den helt rigtige beslutning af politiet. Stor ros til dem. Det kunne have endt ganske forfærdeligt. Jeg må også sige, det ikke er optimalt, at placere et så stort navn i disse små gader. Trentemøller burde have spillet på en af de store pladser.

Efter en times tid var der kommet så meget luft at arrangementet kunne starte op. En smart manøvre at “aflyse” det 🙂 Det var nok det eneste folk bag i rækkerne kunne forstå. Vi trak selvfølgelig også længere tilbage, men havde godt lidt på fornemmelsen, at det nok ville starte på et tidspunkt, så vi holdt ved. En times tid efter startede det hele med et pigekor fra en af lejlighederne. En rigtig fed og stemningsfyldt introduktion. Sorry, min mobil har desværre ikke helt gengivet oplevelsen som den fortjente 🙂

Nu har den hårde “Anna Pihl” gennemgået:

• Et endnu uvist omfang af misbrug som lille
• At blive spærret inde i en kiste
• Overgreb i sit eget hjem
• At blive bundet til en stol af en psykopatisk massemorder
• At have skudt og dræbt flere mennesker
• At blive holdt op med kniv for struben (dette er vist også sket flere gange)
• Næsten at blive voldtaget

Jeg glæder mig til at se om hun møder op på arbejde igen på søndag?

Jeg havde umiddelbart nok ikke kunne kapere det.

For et lille halvt år siden var jeg led og ked af at jeg altid gik og var syg. Jeg kunne ikke cykle forbi en børnehave uden at pådrage mig en influenza, og hvis jeg fik forvildet mig ind i “myldretidsNetto” begyndte snotten at vælte ud af mig allerede inden jeg kom ud.

Jeg klagede min nød til en af mine kollegaer, som rådede mig til at prøve Longo Vital.  Jeg står jo ikke tilbage for et lille eksperiment, så jeg gik ind i LongoVital kampen med krum hals. Derfor har 3 piller, nu været min daglige morgenmad i næsten 6 måneder.

Den nysgerrige: Har det så virket?

Martin: Jep, jeg har ikke været syg en eneste gang siden jeg startede med Longo Vital!

Den nysgerrige: Wauw!

Martin: ahh det er faktisk ikke helt sandt, der var en aften, efter en almindelig arbejdsdag, hvor jeg pludselig begyndte at blive sløj (ondt i muskler, hals og hoved).  Som aften skred frem blev jeg mere og mere dårlig. Jeg lå og rystede med næsten 40 i feber den halve nat, men ved 3 tiden faldt jeg fint i søvn og kunne stå op om morgenen og gå på arbejde

Den nysgerrige: Lyder vildt, så du havde et super koncentreret influenzaforløb?!

Martin: Ja lige præcis. Ingen irriterende snot og ondt i halsen op til selve influenzaen, og intet bagefter

Den nysgerrige: Ja det kunne godt virke som om dit immunforsvar er blevet noget stærkere.

Martin: ja det føler jeg også.

Den nysgerrige: Jeg har set et program om placeboeffekt. Måske det kan have en betydning også?

Martin: Ja måske…det er ikke utænkeligt, det er jo tre piller jeg tager hver dag…Min hjerne føler jo nok det bør virke når det er hele tre piller! Tror nu alligevel mest på det er de fantastiske urter og vitaminer

Den nysgerrige: Ja det er vel egentlig også lige meget når bare det virker!

Jeg har forklaret min chef min oplevelse med LongoVital og jeg har foreslået ham at betale LongoVital til hele afdelingen. Det er sgu en fed cost/benefit! Det vildeste var at at han rent faktisk sad et øjeblik, og overvejede det. Det er jo rimelig svært bare at afslå. LongoVital har jo rent faktisk givet ham et sted mellem 5-8 arbejdsdage over det sidste halve år hvor jeg ellers ville havde ligget syg. Min chef endte dog med at afslå, da det jo nok ville virke lidt mærkeligt at skulle skrive LongoVital på vores invoice hver måned…

Den nysgerrige: Er du egentlig sponseret af LongoVital?

Martin: Hmmm…du giver mig en ide…

LisB og jeg har i dag været på Bellevue og se Rasmus Botoft og Martin Buch. Det var en god oplevelse. De er sgu geniale.
Jeg synes dog desværre de fyrede en del ældre arrangementer af. Det er bare ikke så fedt at hører den samme Jørgen Leth parodi for 3 gang.
Men de er tilgivet, der var så meget andet godt, og flere af deres “personligheder” kan man bare ikke få nok af.

Jeg hørte i dag at Huxi har valgt at forlade p3. Lidt mærkeligt han ikke har kunne finde enighed med ledelsen, da den Løse Kanon trods alt blev kåret som årets bedste radioprogram. Egentlig også mærkeligt de har valgt at lukke programmet!?
Det virker lidt som om Huxi ikke er helt tilfreds med de beslutninger der er taget…og det kan man vel egentlig godt forstå. Ingen ved rigtigt hvad Huxi så skal lave.

Burger and Bun har fået en meget hård medfart på AOK. 1 eller 2 stjerner over hele linjen (ud af 6 mulige), og det skorter ikke på de negative kommentarer. Her er en række eksempler:
Meget skuffende!!!, Det er bare ikke i orden, Ikke pengene værd, etc
Burger and Bun havde fået mega god omtale op til åbningen så derfor er det klart at folk har haft store forventninger til stedet. Og det har man vel egentlig også lov til at have når en restauratør med en Michelinstjerne åbner en burgerbar…Det er sguda også en skide god ide og en god historie.

Jeg loggede ind på deres side efter arbejde og læste så dette på deres hjemmeside:

Kære alle
Tak for en på alle måder overvældende åbning. Vi har nu fået vores egen hadeside på AOK, vi har skuffet flere hundrede der er gået forgæves og vi har kigget os selv dybt i øjnene of starter nu endnu tidligere med at skrælle kartofler, bage mere brød og hente mere økologisk mælk til vores Milkshakes.
Vi ved at den der kender os stoler på at detaljerne nok skal falde på plads. En åbningsuge er altid travl, vores har været orkan agtig. Er du en af dem der gik forgæves eller oplevede at vi ikke lede op til forventningerne så beklager vi DYBT.

Det var jeg da nødt til at teste af! Er de virkelig begyndt at stå tidligere op for at skrælle kartofler?  Derfor aftalte Lisb og jeg at mødes derinde efter arbejde.

Jeg må umiddelbart sige at jeg var megete imponeret over maden. Jeg fik en Americana og LisB fik en Mexicana. Jeg tror aldrig jeg har smagt en burger med så god en smag! Skønt…Men det med at de var stået tidligere op for at skrælle kartofler passer altså ikke. Vi måtte vente 30 minutter på vores mad, og der var altså ikke særlig travlt i restauranten på det tidspunkt (vi kom allerede ved 17.30 tiden). Men altså jeg kan godt vente på en burger i 30 minutter hvis den er så god…

Advarsel til folk som vil spise derinde: Det er meget svært at virke “vesterbrosmart” med hjemmelavet ketchup og argurksalat langt ned af hagen! Man kan jo også tage burgeren med hjem.

alt i alt 5 ud af 6 stjerner. Burger and Bun havde fået den sidste stjerne hvis maden var kommet lidt hurtigere.

Vi var til koncert med Trentemöller i søndags.
Det var en lidt speciel oplevelse at være til en sådan party-koncert på en sen søndag aften. Der manglede sgu lidt energi blandt publikum. Der havde helt sikkert været langt mere fest fredag og lørdag hvor Trentemøller også spillede i VEGA. Men altså der var da ok gang i den.
Specielt må man sige der var en række personer som virkelig fyrede den af. Det var dog desværre ret så tydeligt at det ikke kun var alkohol de havde indtaget. Men hvis man skal feste hele weekenden og så endda tage søndagen med, så skal der jo også noget til…
Desværre mundende det også ud i en del større og mindre slåskampe rundt omkring…nå men nok om ungdommens udskejelser!

Musikken var fed…Trentemøller var fed og hans statister fyrede den af. Ja, jeg tillader mig desværre at kalde dem statister. Det var lidt som om de mest var inviteret op på scenen for syns skyld. Specielt Mikael Simpson havde ikke meget at byde på udover – på sin guitar – at følge bassen eller synth’en som allerede lå i preindspillet i tracket. Men igen Trentes musik er jo super fed…Måske man så hellere skulle have gået “all in” på et spektakulært sceneshow, og så bare lade Trentemøller fyrer sine laptops-track af.

Jeg har i dag været på Femø Kvindelejr! Eller retter jeg har været på museum Lolland-Falster, som havde åbning på udstillingen: Femø kvindelejr. Og det var altså her jeg havde forvildet mig hen blandt hundredvis af kvinder – størstedelen lesbiske.

Umiddelbart tror jeg det kom bag på Museum Lolland-Falster at der kom så mange mennesker. Der var proppet i det store lokale, men der var også kommet en hel busfuld Qvinder fra det store København. Man måtte tage udstillingens ”fællesmøde Telt” i brug for at kunne se de forskellige talere præsenterer udstillingen. Fra disse taler husker jeg bedst debatten omkring udtalen af ordet Femø. De lokale understregede gentagende gange at Femø altså udtales ”fæmø”, og ikke femø (som i ordet feminisme), som kvindelejrens beboere altid har kaldt den. Man kunne tydeligt fornemme et spirende kvindelejeroprør i lokalet, når talerne understregede dette, men det lykkedes dog at holde gemytterne i ro. Jeg har også altid kaldt femø for ”fæmø”, men jeg er parat til at kapitulerer og lade lejrkvinderne vinde dette slag. Det er jo trods alt dem som har fået Femø på verdenskortet. Eventuelt kunne man montere et ”i” i ordet, så det blev til Femiø, det lyder sguda cool. Jeg tror fastboerne på øen ville synes det var en rigtig fin ide! 🙂

 Da talerne var færdige trådte kvindebandet ”Den Rød Tråd” på scenen. Et band som efter sigende skulle have brugt mange stunder på femølejren. Jeg blev pludselig rimelig forbavset over mig selv! Jeg kunne rent faktisk nogle af deres tekster og hørte så mig selv skråle med i koret. Det må have været søstersolidariteten der strømmede ind over mig! Men kan en mand overhovedet være søstersolidarisk? Og hvorfor faen kender jeg egentlig de sange? Hmm…nå, men her var hvad vi sang:

“Biologi længe leve, biologi
Gen, kromoson, hormon det er godt fordi
Så længe vi har en naturlig forklaring
Er kvindeundertrykkelse en legitim bevaring”

Samt:

“Bryster er bryster, ja de er jo skønne
De små og store og tykke og tynde”

”Den Råde Tråd” spillede også sange jeg ikke kendte, og imens sneg jeg mig ned og fik knappet en Blå Nykøbing op og fik mig den vegetarret der selvfølgelig blev serveret (Chili sin Carne). Bonusinfo til de mænd som måtte læse med: Hæld aldring Blå Nykøbing op i glas! Det skummer helt vildt, det er nærmest umuligt at styre. Dette skumhelvede er efter sigende opstået efter Nykøbing Bryghus i 1997 blev opkøbt af Albani…Det har aldrig været det samme siden da!

Jeg begav mig nu rundt på udstillingen med min bajer og ”sin carne”. Jeg havde blandt andet hørt rygter om et kussetryk, som jeg selvfølgelig skulle se. Kussetrykket var vist det man kalder abstrakt kunst. Jeg havde i hvert fald ikke kunne se det var et aftryk af en kusse hvis ikke det var fordi det stod skrevet neden under. Men måske er tanken mere at man bruger sin kusse som pensel?! I så fald var det vel ganske flot og egentlig fascinerende hvor mange gode argumenter der findes for at beholde sin kropsbehåring!

Det næste jeg brugte lidt tid på at beundre, var lejrens meget komplicerede opgaveliste. De kaldte den vist en tjansliste. Altså en overbliksplan kvinderne bruger til at finde ud af hvornår de i lejrperioden skal tømme lokummer, lave mad og passe børn. Jeg brugte lang tid på at kigge på den, men jeg nåede aldrig at gennemskue teknikken og det system som planen byggede over. Jeg var ganske enkelt forvirret… Men jeg er jo også mand!

Der var et bord, hvor man kunne lave perleplader. Meningen var at man skulle sætte sig ned og lave sit helt eget perledesign på pladen og så efterfølgende gå ud i receptionen og få dem til at stryge det fast. Jeg havde egentlig lyst til at prøve det sammen med tøserne, men jeg synes måske nok det havde været et lidt for ømt syn at se på (Jer under 20 år i sprogtesten ville måske ikke bruge et ord som “ømt”, men i stedet: “mega grineren” og “sweet”. Ømt betyder i denne sammenhæng blot at hele situationen ville virke lidt pudsig/kærlig) Måske jeg bare skulle have ”kvindent” mig lidt mere op og gjort det!

Generelt må jeg sige der var lavet en super fed stemning i det store lokale hvor udstillingen fandt sted. Det virkede ret autentisk, og stemningen var rigtig positiv og ja… lesbisk. Jeg har selvfølgelig ikke rigtigt noget at sammenligne med, da man som mand jo ikke er specielt velkommen på den ”rigtige” ø. Men jeg synes kvinderne på udstillingen tog rigtig pænt imod os mænd, helt uden diskrimineringer og sexistiske overgreb.

Jeg tog derfra en stor oplevelse rigere og kan på det varmeste anbefale at tage et smut til Museum Lolland-Falster og besøge denne udstilling.

http://www.museumlollandfalster.dk/

Kashmir spillede i Tivoli i aften. Det er første gang i år vi har haft tid til fredagsrock, og så er er Kashmir jo ikke det værste at starte med.

Jeg synes desværre bare altid jeg får en halvlunken oplevelse når jeg  i dag ser Kashmir. Kashmir er for mig implicit med de glade 90’erere. Der blev til en hver fest med respekt for sig selv spillet Kasmir. Og dette fordi Kashmirs album i 90’erne var total festrock. Det var happy style med tråd, fede rytmiske tekster og velproducerede rytmeskift. Jeg elskede det! og når jeg hører de gamle numre som fx: “The Story of Jamie Fame Flame” (1994), “Rose” (1994), og  “Bring back Superman” (1996), ja så bliver min mentale tilstand sparket dirkete i total partymode…Jeg tror ikke jeg er den eneste der har det sådan! Og så er er det gode spørgsmål hvorfor Kashmir – når de i dag spiller koncerter – ikke misbruger denne mulighed på det groveste. De kunne skabe den vildeste feststemning, men de vil ikke…De klamrer sig til alle deres nye numre, som uden tvivl er gode og af meget høj kvalitet, men ofte er så melankolske at de slagter en hver partystemning der måtte spire rundt omkring.

De gange jeg har set Kashmir er det gerne endt med at jeg er gået inden slutningen og på afstand kan jeg så høre at det aller sidste ekstranummer så endelig er et af de gamle partynumre. Det er bare for sent og det er bare for lidt. Jeg forstår simpelthen ikke at de ikke blander de festlige 90’ere med de gode numre de også har i dag. Det ville bare give en så meget federe stemning. Selvom man bliver ældre skal man vel ikke fornægte sin fortid? Og selvom numrene den gang  måske var lidt simplere, skal man da ikke forklejne det smukke “danske” ordsprog – Less is More!

Come On Kashmir! Jeg synes det er helt fedt at i meget gerne vil være højpandende på jeres nye albums (og jeg hører det skam også), men når i så spiller koncert så spice det dog op med de glade 90’ere!

Bum!

Det er rigtig lang tid siden jeg har haft behov/mulighed for at gå en tur på Strøget. Jeg tror sgu nærmest jeg var mere på strøget da jeg boede på Falster end idag hvor jeg bor i København. Det er jo egentlig nok fordi Strøget jo ikke er den fedeste handelsgade. Der er dog alligevel en speciel og hyggelig stemning når man så endelig kommer…Ja det har jeg da i hvert fald altid syntes.

Strøget er dog ved at blive transmogriffet fra rabalderstræde til “gøglergade”. Det første jeg måtte gå i en stor bue uden om var en Gylden dværg. Den gyldne dværg var dog alligevel så tilpas mærkelig at jeg måtte stoppe og og kigge på ham. Den lille mandsperson havde væltet sig ind i gylden maling og sad på sin kuffert som også var farvet gylden. Hans talent bestod så i at han kunne ringe med en klokke når nogen kom og puttede penge i hans gyldne vase. Når der gik lidt for lang tid imellem mønterne, skræmte han de små piger der gik forbi, ved at klaske dem i rumpen eller råbe og sprælle med armene. På trods af hans kæmpe talent valgte jeg ikke at give ham nogen penge.

Den næste sprællemand jeg mødte på min vej op mod SportsMaster var selveste Darth Vader. Ja den er god nok, det var ham. Han kunne både ånde tungt,bar hjelm og kappe og havde et lyssvær der dog ikke så så faretruende ud. Måske det overhovedet ikke var et rigtigt lyssvær?! Darth har nok ment det var for farligt at tage det ægte med på Strøget i København! Nå, men Darth Vaders talent bestod i at han kunne åbne sin kappe og lade børnene komme ind under hans trygge mørke klæder, mens forældrene kunne knipse billeder med mobiltelefonerne.

Det næste jeg oplevede på min vej, var et ømt syn. To goth fyrer spillede musik. Den ene spillede på bongotromme og den anden spillede på elguitar – i vildt dødsmetal design. De to fyrer spillede top20 lejrbålssange. Og de gjorde det skam helt ok, men der var altså bare et eller andet form mismatch som JEG ikke helt kunne se bort fra…

Men altså… der må jo være penge i det…ellers havde alle disse gøglere vel ikke indtaget strøget?! Som jeg ser det står jeg overfor et klart valg her:
1: Enten overtaler jeg alle der besøger Strøget til at stopper med at give disse gøglere penge…
2: Ellers hygger jeg mig bare med det…og går sandsynligvis hele vejen ved at klæde mig ud som en frøsnapper og stiller mig på Strøget sammen med gøglerne. Når børnene kommer forbi og kaster penge i min sukkersnask så trækker jeg min harmonika frem og spiller dem en serenade.

Hvad skal jeg vælge at gøre?

En gang om året afholder vi nordisk afdelingsmøde på mit job. Forrige år var vi i Norge, sidste år var vi på Middelgrundsfortet og i år var der arrangeret afdelingsmøde på Lisegården i Liseleje. Dagene på disse afdelingsmøder er selvfølgelig primært fagligt indhold, som fx kommunikationsværktøjet DiSC, E-learning, evalueringer, nye virksomhedskurser, etc…Men dette er jo sandsynligvis ikke særlig interessant for jer – og selvom jeg kunne tale/skrive længe om dette vil jeg forskåne jer.

Det jeg kort vil sætte fokusere på er selve kursusstedet Lisegården. Lisegården er et super hyggeligt konference- og kursuscenter. Centeret er bygget op over en gammel landejendom og har derfor rigtig mange charmerende kroge og lokaler.  Bindingsværket og stråtaget står i præcis samme smukke stand som det også gjorde for over 100 år siden.

De forskellige kursus- og konferencelokaler  har fået navne fra den nordiske mytologi. I det hele taget er Lisegården et rigtig smukt sted at holde et internationalt afdelingsmøde. Her kan de udenlandske kollegaer i hvert fald få en smuk idyllisk oplevelse og fornemmelse af gammel dansk kultur. Maden der blev serveret var rigtig fin. Bla. blev vi ved indlogering mødt med hjemmebagte boller og hjemmelavet marmelade. Aftensmaden får Lisegården leveret fra en dejlig lokal catering. Jeg fik ikke noget som ikke smagte helt perfekt.

Jeg er så heldig at jeg allerede om 14 dage skal op til Lisegården igen…jeg glæder mig