Kategori: Ikke kategoriseret

Hvordan skal vi tale til hinanden i denne coronatid?

Jeg er medlem af en Facebookgruppe som hedder “Spørg en læge om Coronavirus”. Det er en rigtig fin gruppe, hvor almindelige mennesker kan spørge læger om alt godt fra “coronaland”. Der er slevfølgelig en del skeptiske medlemmer som stiller spørgsmålstegn til vaccination, test og virussen generelt. Ofte får de et godt svar, men der er alligevel fra tid til anden lægesvar, som er ud over det sædvanelige. Dorthe Furstrand Lauritzen er en af de mange tilknyttede læger, som svarer på spørgsmål. Og hendes svar her, fortjener at blive delt lidt bredere. Dorthe viser på smukkeste vis, hvordan der kan udvises imødekommenhed og forståelse for spørgerens situation og skepsis. Dorthe giver sig tid i stedet for bare at afvise og formane. Hvis vi gerne vil undgå en alt for voldsom dem/os stemning, så er her et eksempel til inspiration:

Her er spørgsmålet der blev stillet i Facebookgruppen:

Jeg har ikke en god fornemmelse i min mave ang vaccinen…Jeg kender mig selv kender min krop, så godt at jeg tror jeg ikke kan tåle vaccinen…Har været ude for sundhedsvæsenet før, hvor jeg har LYTTET efter dem” selvom min mave fornemmelse sagde stort NEJ” og hvor det mere end 2 gange gik MEGET GALT med mig- menneske liv..Så derfor kære Læge, hvordan kan du I overbevise sådan en som mig” som har mere end 1 6 sans” til at vaccinen er DET BEDSTE?????Selv Brostrøm siger” nej vaccinen er ikke helt 100% sikker” og at I SUNDHEDSVÆSENET ikke er 100 % sikkere på denne pandemi.🙁

Håber du evt kan give mig et svar

Her kommer Dorthe Furstrand Lauritzens svar (ja, det er langt, men giver voldsom god mening):

Kære L.

Her spørger du faktisk de helt rigtige. For vi læger har århundredes erfaring med at lytte til os selv og vores intuition og mavefornemmelse. Og har lært på den hårde måde at det ikke altid er nok. Vi har gennem historien haft ramt rigtigt – trepanering (altså at hugge hul i hovedet på folk, der havde slået hovedet) ser ud til at have reddet liv helt tilbage i stenalderen, og nogle af de urter, de gamle koner har haft brugt er basis for noget af den moderne medicin vi bruger idag. Men vi har også haft taget fejl, lavet åreladninger på folk, der absolut ikke kunne tåle at miste blod, forløst gravide med beskidte hænder med barselsfeber og død til følge. Vi har mange liv på samvittigheden gennem historien. Mavefornemmelsen har bestemt ikke altid været nok.

Derfor begyndte den moderne medicins hang til “evidens”. I en anerkendelse af hvor meget ondt vi ku gøre, hvis vi gættede forkert, og et ønske om at gøre det mere objektivt, så ikke den enkelte læges mavefornemmelse og den enkelte patients outcome afgjorde hvad der var rigtigt. Når vi tæller og regner på data, kan vi ikke bare se hvad der virker bedst. Vi kan også finde ud af sandsynligheden for at den effekt vi observerer er et tilfældigt fund. For alle der har spillet pakkeleg ved jo at tilfældigheder kan se systematiske ud. Jeg kan i hvert fald tydelig huske at ha siddet i et helt spil uden en eneste 6’er, mens min far fik en hver eneste gang. I mean, what are the odds! 

Det tror jeg slet ikke jeg har lyst til at regne på… Men det giver god mening at regne på netop det, når vi ser på behandlinger. Så vi ikke ender i fortidens synder hvor en læge, der oplevede 3 kvinder overleve deres fødsler ved at han pustede dem i panden, og efterfølgende mente det var det, der skulle til. Det er også med til at forklare hvorfor vi aldrig er 100% sikre på noget. Vi arbejder med sandsynligheder, og er meget ydmyge overfor at når det kommer til biologi så ved vi aldrig det hele, kan ikke forudsige det hele og kan slet ikke styre det hele. Vi kan gøre det bedst muligt. Vi kan give folk det bedst mulige udgangspunkt. Men fuldstændig sikkerhed, den slags hører til i kirken. Ikke i sundhedsvæsnet. Personligt synes jeg det er ret fint at folk har en god fornemmelse af deres egne krop. Alt for mange af os lever oppe i hovedet, og at føle efter hvad din krop har brug for kan bestemt være med til at gøre dig mere sund. Men følelsen i kroppen er kun en information blandt mange. Data er en anden, som vi også skal tage i betragtning. Hvem vi er og hvad vi tror på, kan være en vigtig faktor. Erfaring kan spille ind. Der er mange puslespilsbrikker, og nogle er mere vægtige end andre. Ift at kende din krop, der tror jeg helt sikkert du har ret. Ift at kende vaccinen er jeg mere i tvivl. Det er godt at lytte til kroppen. Men det er ikke alt kroppen ved. Hvordan skulle den vide hvordan den reagerer på en vaccine, den aldrig har mødt? Til gengæld kan du godt ha en fornemmelse af om du reagerer med fx et voldsomt immunrespons. Men det ville jo i så fald gælde din krops reaktion på spikeproteinet. Og den kan jeg desværre ikke beskytte dig imod. Meget tyder på at du vil møde det – hvis ikke som vaccine, så som infektion. Og så er der en meget vigtig detalje, som jeg har fået stor respekt for gennem årene. Det er det, du skriver med tidligere dårlige oplevelser. Vores krop og sind kan bære tidligere oplevelser med sig og de kan have stor indflydelse på det respons vi har på andet vi møder. Sindets magt over kroppen er betydelig, og har vi først voldsom angst for eller modstand over noget, kan det være meget svært at lade kroppen få et godt forløb med netop det. Det er en af grundene til at tvang er en dårlig dårlig ide. Hvis man tvinger folk til noget, der går dem inderligt imod, så kommer der alle mulige afledte skader ud af det, der helt kan udligne de positive effekter indsatsen kunne have. Derfor tænker jeg sådan om dit spørgsmål:

🌹Jeg tror, det er mest sandsynligt at din krop ville have et bedre forløb med vaccine end med infektion.

🌹Jeg tror dine tidlige oplevelser sidder meget tungt i både kroppen og hovedet på dig – forståeligt. Og at det er vigtigt at respektere det her.

🌹Jeg tror på du kender og forstår din krop, og har reelle bekymringer, der vil have en indflydelse på hvordan du vil have det efter vaccinen.

🌹Så jeg vil anbefale dig – for nu – at lytte til din krop, finde ro, lytte til hvilken sikkerhed vaccinen bringer mange (især når man ser på tallene) og vente med at tage vaccinen til du – måske – på et tidspunkt får en bedre mavefornemmelse ved det.

Jeg tror ikke der kommer noget godt ud af at tvinge det igennem, mens det føles så forkert for dig. Så hellere vente og se om du kan få ro på. Tage den, når du er klar til det. Og det siger jeg selvom jeg som udgangspunkt anbefaler vaccinen for alle. For vi er alle forskellige, og vores krop og liv og velfærd afgøres af mere end bare det fysiske, som er det vaccinen jo virker på. ❤

Jeg håber du får hjælp til det svære, du har været igennem, og ønsker dig det bedste fremover.

Mvh Dorthe, læge 🌻

Tak til Dorthe for at gå forrest med det konstruktive, positive og medmenneskelige flag hævet mega højt!!!

Tyskerne kan fannama coronateste!!!

Jeg er lige kommet hjem fra Berlin, hvor jeg har været til Konference med mit arbejde. Det var en rigtig fin konference, men det har dog ikke været det letteste at skulle til Berlin i disse Coronatider. Det kræver selvfølgelig vaccination, og selve konferencen krævede også pcr- eller antigentest. Min pcr-test hjemmefra holdt kun til den første dag, og i Tyskland holder en antigen kun i 24 timer, så to gange måtte jeg lade mig teste. Konferencen handlede om digital læring, og ordet “resiliens” har været et buzzword dette år. Altså hvordan online undervisning kræver udholdenhed/robusthed fra både underviser, studerende, men også fra de systemer som der benyttes til at gennemføre læringsaktiviteterne. På en eller anden måde var det er ret fedt ord, fordi det netop også krævede udholdenhed for os deltagere på konferencen at møde frem i år. Der var bestemt heller ikke så mange deltagere som andre år, men dem som alligevel var mødt frem havde bestemt udvist resiliens 🙂 

Nå, men det jeg egentlig vil snakke om i dette blogindlæg handler om de to antigen test jeg fik foretaget i Tyskland. Jeg blev lidt forvirret første gang jeg kom ind til poderen. Han spurgte mig om jeg ville podes i næsen eller i munden. Jeg kiggede forvirret på ham og sagde selvfølgelig straks, at jeg da meget gerne ville podes i munden, hvis det var muligt. Jeg fik også forklaret ham at man altså ikke havde denne valgmulighed i Danmark. Han kiggede lidt hovedrystende på mig, og forklarede at man fint kan pode i halsen, med en kviktest/antigen. Og ikke nok med det, da han så førte pinden ind i min mund, så var det som om den nærmest ikke rørte svælget. Jeg kunne knap nok mærke han podede, og pludselig så var han færdig. Jeg forklarede ham endnu en gang lidt forvirret at man i Danmark nærmest er ved at få revet svælget op når de poder i munden. Han grinte… 🙂

Jeg gik derfra med en mærkelig følelse af om jeg overhovedet var blevet testet… Men det var jeg altså, og 20 minutter efter fik jeg da også mit negative resultat. Anden test foregik fuldstændig på samme måde. Hvorfor er det, at der er så stor forskel på testmetoden i Danmark og i Tyskland? Tænker det danske sundhedsvæsen, at det helst skal være en så ubehagelig oplevelse som muligt at blive testet? Eller har Danmark bare købt en milliard billige testkit, som kræver at der helst skal lidt blod fra næse/svælg, før den kan give et resultat? Der er selvfølgelig også den mulighed at Tyskland ikke gør det ordenligt, men det ligner dem altså ikke 😉 

Under alle omstændigheder skal du ikke være nervøs for at blive testet, hvis du er i Tyskland. Det er nærmest som at blive nusset at en fløjels-fe 🙂 

Mashup af min sang Ryst Posen og Party animal

Dj le gúst. A.k.A Kasper Skotte Ejlskov har lavet et super fedt mashup af min sang Ryst Posen og sangen Party animal. Han spillede den live på Jazzklubben i Christiania i weekenden, hvor jeg også var med. Det var mega fedt, og der var super god gang i klubben da sangen blæste ud af højtalerne. Shout Out til Dj le gúst!!!

Min originalsang kan du høre og læse om her Ryst Posen

Hvordan lød frøken klokken?

SÅDAN LØD FRØKEN KLOKKEN!

Frøken klokken eksisterer ikke længere. Hun er væk…borte…gone… Nu kan vi aldrig finde ud af hvad klokken – rigtigt – er igen!!! Men jeg fik heldigvis lige nået at forevige hende i denne video 🙂 Og ja, vi har selvfølgelig en fastnettelefon derhjemme, lige ved siden af Google Home og Phillips hue bridge 🙂

Valgplakater i træer skal ned igen…

Der har været virkelig meget debat om valgplakater til det netop afsluttede kommunalvalg. Mange argumenter for og imod er runget ud over SOMEs forjættede sletter. Jeg har selvfølgelig også selv kastet mig ud i diskussionen, og jeg har flere gange ytret min begejstring for valgplakater. Jeg kan faktisk rigtig godt lide valgplakater, og jeg ser rigtig god politisk mening i at sætte dem op, hvilket du kan læse om i dette blogindlæg. Jeg vil helt sikkert gå ind i kampen til næste valg også, for jeg er ret overbevist om at jeg vil være positivt stemt overfor de smilende mænd og kvinder i lygtepæle og træer igen. Jeg har gået i debat med flere, som med sørgmodig skrift har forklaret hvor forfærdeligt det er for vores træer i København. Mit umiddelbare modargument har med det samme været, at jeg bestemt ikke tror træerne lider nogen særlig overlast pga de 3-4 uger de skal have et par strips hængende rundt om barken.

MEN, og der er et men…for det vil unægtelig være nemmere at gå helhjertet ind i kampen for de politikere, der hænger valgplakater op, hvis de selv samme politikere husker at rydde op, når valget er vundet eller tabt – og ja, jeg er med på det nok er lidt sværere at mobilisere partisoldaterne, hvis man har tabt, men der skal jo altså ryddes op alligevel.

Det er særligt plakaterne i træerne jeg har et problem med. Og igen, jeg tror ikke det gør den store forskel på træerne om de har plakaten hængende en uge fra eller til, men mit argument klinger altså noget hult, hvis plakatere rent faktisk skal hænge meget længere tid i træerne end de bør.

Under dagens cykeltur igennem København stoppede jeg et par gange ved de træer som der stadigvæk hang plakater i. Jeg kunne have stoppet hundredevis af gange, men jeg skulle jo også gerne nå hjem, så det blev altså bare til disse 6 stykker (plus en enlig strips). Det er bestemt ikke for at hænge nogen ud, for samtlige partier var repræsenteret i træerne… ja, jeg så endda flere træ-hængende-Ø-plakater med deres fine slogan: “Plads til vild natur” 😉 (jeg kunne dog ikke få taget et billede af dem, da den side af vejen var blevet pakket ind i vejarbejde – Østerbrogade er et trafikalt helvede i disse dage).

SÅ IND I KAMPEN POLITIKER! Hvis du gerne vil hænge plakater op til næste valg, og stadigvæk gerne vil have sådan nogen som mig, som taler din sag, så er det ned med plakaterne hurtigst muligt! Og jaja, jeg ved godt du – rent lovmæssigt – har to dage endnu, men ville det ikke bare være federe at få det gjort!?

Dumle slikkepind sammenlinget med Nørregade Mums

Her er den store slikkepinde test 🙂 Dumle Vs. Mums.
Konklusion: Det er vildt så meget de minder om hinanden, og jo rimelig pudsigt at Nørregade har en maskine som kan producere dem, når Fazer ikke har 😉 Da Fazer den gang breakede at de ville stoppe med at producere slikkepinden, skrev jeg lidt drilsk at der nok ikke ville gå så lang tid før Fazer nu alligevel “lytter til folket” og starter produktionen op igen (læs: laver en “Kung Fu”), men nu ser det ud som om de er blevet overhalet indenom af Nørregade 🙂

N-Acetylcystein mod bihulebetændelse?

Jeg har nu et par gange haft gode erfaringer med slimløsende hostemiddel, som brusetabletter, i en lidt anden sammenhæng end tabletterne umiddelbart er tiltænkt.

Når jeg bliver syg, så bliver jeg mega snottet, og det ender gerne med at sidde som betændelse i mine bihuler. Sidste år var jeg så syg med bihulebetændelse, at jeg måtte på penicillin. Penicillinen hjalp en del, men efter kuren havde jeg stadigvæk ondt i hovedet. Jeg prøvede alt muligt, og min mor gav mig så et råd, som hun havde hørt fra en veninde: Veninden havde haft stor glæde af slimløsende hostemiddel (brusetablet), når det kom til bihulebetændelse og slimet snot. Jeg syntes det lød rimelig mærkeligt, for det er jo beregnet til slim i halsen, men var villig til at prøve alt. Og det virkede sgu! Efter en dag kunne jeg mærke at hovedpinen blev meget mindre, og den sidste slim forsvandt fra mine bihuler; efter to dage på slimløsende var hovedpinen væk. Jeg googlede lidt mere intenst og kunne jo så se at N-Acetylcystein, som jo er det stof brusetabletten indeholder, faktisk bliver forsøgt brugt mod netop bihulebetændelse rundt omkring i verden. Så måske giver det fin mening.

Jeg havde dog glemt alt om dette, men i sidste uge blev jeg så syg igen. Og ganske som det plejer, så begyndte snotten at blive meget slimet. Jeg benytter selvfølgelig Zymelin næsespray, men det virker kun et øjeblik på mig, og min næse og bihuler har ikke godt af det kan jeg mærke. Jeg blev helt tilstoppet, som jeg plejer, men hvor jeg så normalt bare holder ved med saltvand, japanske pebermyntedråber og hvad jeg nu ellers eksperimenterer med, så prøvede jeg denne gang tidligt at gå igang med det slimløsende hostemiddel. Og det var ganske fantastisk. Allerede en halv dag efter jeg begyndte på slimløsende, begyndte snotten i næsen og bihulerne at løsne sig op, og dagen efter var jeg overhovedet ikke tilstoppet. Stadigvæk snottet, men ikke tyk slimede snot.

Jeg har aldrig hørt nogen danske læger, eller medier, nævne slimløsende hostemiddel som et middel mod slimet snot, og bihulebetændelse, og måske det bare er mig, som bilder mig selv noget på ærmet. Men det føles som om det virkelig er et perfekt produkt for mig, når jeg bliver snottet, for jeg undgår simpelthen at snotten bliver tyk og slimet, og dermed helt umuligt at pudse ud.

Det kunne være mega cool at få nogle lægelige betragtninger på dette. Kan det passe det virker så godt for mig, eller er det noget jeg bilder mig ind? Og hvis det virker for mig, bør der vel være mange andre mennesker som kunne benytte slimløsende hostemiddel mod bihulebetændelse.

Virker valgplakater?

I koret af folk som gerne vil kommentere på brugen af valgplakater frem mod det forestående kommunalvalg, kommer jeg her med et indspark, som jeg ikke har hørt andre nævne før 🙂

Jeg har en teori, som taler for at valgplakater bør hænges op, hvis man gerne vil vælges ind.

Mange personer bliver stillet op på partilisten, alene af den årsag at listen skal fyldes ud. Det virker nemlig ikke som et stærkt parti, hvis der fx kun står 4 på listen. Og selvom man som parti jo udmærket er klar over, at der aldrig vil være stemmer nok til mere end 3 byrødder, så skraber man gerne revl og krat sammen. Dvs. der altså er en del personer på listerne, som, af den ene eller anden årsag, egentlig ikke har et ønske om at blive valgt ind. Og disse personer hænger bestemt ikke valgplakater op…

Ja, men hvad er så problemet ved det i forhold til hvor jeg sætter mit kryds? Jo, jeg vil være meget påpasselig med at stemme på en person, som ikke har valgplakater, for jeg konkluderer så, at han/hun egentlig ikke har en lyst og ambition om at blive stemt ind.

Så hvis du virkelig vil stemmes ind, så op med de valgplakater og vær’ glad for dem du allerede har hængende 🙂

Radio Loud + 24syv = 24Tyv?

Det er en pudsig historie med Radio Loud, som nu vil til at kalde sig 24syv. 24syv lyder jo unægtelig meget som den hedengangne Radio24syv. Flere kalder det gravrøveri, grotesk og ynkeligt. Berlingske Media købte sig råderet over navnet 24syv efter Radio24syv forsvandt, og de er lige blevet storaktionærer I Radio Loud med 91 procent af aktierne. Så egentlig er de i deres gode ret til at ændre navn, hvis de har lyst, men et pænt forløb er det sgu ikke. Jeg har det sidste halve års tid tid hørt, og endda abonneret, på radiokanalen “De uafhængige”. De har igennem længere tid ville opbygge en kritisk og uafhængig radiokanal. De har fået flere af de gode gamle journalister fra Radio24syv i æteren, og der har bestemt været mange fede interviews imellem… Ja næsten som I de gode gamle Radio24syv dage. Men de sidste to måneder har “De uafhængige” mistet deres bedste journalister til netop Radio Loud, som har lokket med god fast løn, og en ambition om at gå væk fra de unge som målgruppe, og tillægge sig en mere kritisk journalistik. Det er jo svært for sådan en lille nyopstartet radiokanal som “De uafhængige”, når de bedste kræfter lokkes fra reden af en økonomisk stærk spiller.

Og her kan man jo så vælge enten at blive i det sure ringhjørne og fortsætte med at skælde ud på Berlingske media over den ufine proces. Men hvis man er en af de mange som var gal i skralden over hvordan politikerne fik Radio24syv ned med nakken, så kunne man jo måske også se det som markedskræfternes måde at gå til modangreb på en virkelig ufin politisk manøvre. Ja, der er bestemt nogle af ophavsmændene fra det gamle Radio24syv som må føle sig godt kørt rundt i manegen, og jeg kan godt forstå de føler sig provokeret… Men jeg, som helt almindelig radiolytter, vil jo bare elske hvis vi får 24syv tilbage… Eller i hvert fald noget der ligner. Og rent faktisk var Berlingske Media jo hovedaktionærer i Radio24syv den gang.

Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge med i den videre udvikling 🙂

Den kreative AI

I dag hørte jeg et nyt afsnit af min yndligspodcast Techtopia. Afsnittet handlede om AI og teaterstykket SKY663N, som bliver spillet på Kulturværftet i Helsingør. SKY663N er interessant i forbindelse med AI fordi det er en kunstig intelligens som spiller hovedrollen i teaterstykket.

Teaterstykket er bygget over HC Andersens eventyr “Skyggen”, og handler om menneskets kamp for at finde sig selv i en verden, der bliver mere og mere datadrevet – og hvem er i sidste ende herre og skygge? Et vigtigt tema i teaterstykket er også hvordan mennesket indgår i dialog med teknologien. Flere af sekvenserne i teaterstykket er improvisation mellem den menneskelige skuespiller og den kunstige intelligens. Den kunstige intelligens bliver “spillet” af sprogmodellen GPT-J, som er en avanceret Siri/Google assistent, man kan tale til og som svarer. Dette betyder at ikke to forestillingerne er ens, for GPT-J svarer sjældent det samme, og derfor må den menneskelige skuespiller forsøge at improvisere sig igennem dialogen, samtidigt med at holde plottet på sporet. Andre af sekvenserne er monologer og dialoger, som den kunstige intelligens har skrevet på forhånd. Teknologien er derfor i høj grad med til at udvikle teaterstykket, men samarbejder også live med mennesket. Det er altså en kreativ proces mellem mennesket og teknologien.

Der er faktisk en del kreative projekter igang med kunstige intelligenser for tiden. Fx digtsamlingen “Den nye hud er stål”, som delvist er skrevet af en automatisk tekstgenerator, og der er virkelig spændende at vi på den måde kan begynde at kommunikere så direkte med teknologien. Men egentlig er der jo ikke noget nyt i at teknologien bliver brugt som kreativ medspiller i vores kunstproduktioner igennem tiden. Uden at jeg ved særlig meget om “street art”, så tænker jeg fx at spraydåsen har været med til at ændre denne kunstform radikalt. Eller nye værktøjer/powertools har kickstartet nye kreative processer for stenhuggeren. For ikke at tale om guitaren som pludselig fik strøm. Der er jo utallige eksempler på at teknologi har været drivere i en kunstnerisk proces, og jeg indså også selv, mens jeg lyttede til podcasten, i hvor stor symbiose jeg er med teknologien, når jeg selv komponerer musik.

Lige siden jeg i 2000 investerede i mit første lydstudie, har jeg altid bedst kunne lide at producere på egen hånd, men nu når jeg ser tilbage, har jeg nok egentlig ikke været helt alene. Jeg har altid haft teknologien som samarbejdspartner. Når jeg komponerer starter jeg ofte med en guitar og finder en god akkord-rundgang, men det er egentlig også det eneste sted jeg går analogt til processen (jeg tror faktisk kun jeg har skrevet en sang, hvor jeg simpelthen lod processen stoppe her, og det er “Stille København“), for herefter bliver akkorderne spillet ind i mit lydprogram vha keyboard. Jeg har sjældent en idé om hvordan det præcis skal lyde, men lader de forskellige lydpresets, jeg har i mine forskellige software synthesizere inspirere mig til den endelig lyd. Og hvad der måske startede som en stille akustisk kærlighedssang kan ende ud som housemusik.

Mit samarbejde med teknologien er nok mest udtalt i dette nummer fra 2004, hvor jeg simpelthen har sat en talesyntese til at “synge” omkvædet: Love off fuck off. Og tro mig! Det er ikke bare sådan at få en talesyntese til at synge/snakke rytmisk på denne måde. Jeg har klippet, klistret og brugt et utal af effekter, men jeg havde aldrig selv kunne finde på at rappe på den måde, med de pauser, og den “frasering”. De lidt pudsige elektroniske rifs der er i sangen, lavede jeg ved at spille akkorder på mit keyboard med arpeggiator plugins slået til. En arpeggiator bryder akkorden op i små sekvenser, og så sammensatte jeg forskellige sekvenser og justerede hist og her, og således arbejdede jeg mig frem mod et rif jeg godt kunne lide. Teknologien har – om jeg så må sige – været med til at forme hele lydbilledet i sangen.

Det er en spændende fremtid vi går i møde. Dog måske også lidt angstprovokerende, for hvor skal dette samarbejde slutte? Og vil kunstnere måske ende med at blive skyggen overfor den kreative teknologi? Jeg kan jo egentlig fint forestille mig der på et tidspunkt kommer en “streamingtjeneste”, som ikke spiller populærmusik, som du kender det, men den skaber det live foran ørerne på dig. Du sætter filtrene (eller åbner op for dine data), og den skaber originale musikstykker, som passer perfekt til dig og den stemning du er i.
DET ER SGUDA KREATIVT…eller er det bare 0’er og 1-taller?

Ensom dame 79 år

Jeg var på Falster I weekenden, og som jeg plejer bladrede jeg lokalaviserne igennem. Der er næsten altid interessante nyheder imellem 😉

Jeg er dog aldrig faldet over kontaktannoncerne før, men den her, den er fantastisk på så mange plan 🙂 Jeg håber så meget for hende af hun finder den perfekte mand til at dele resten af sit liv.

Ghita Nørby og Simi Jan i nævekamp

—og som Berlingske skriver om Simi Jan i en af deres artikel om det “interessante” interview: “Simi Jan, der har overlevet Talebans trusler og raketangreb i alverdens krigszoner, men som her blev bombet sønder og sammen af en ældre skuespillers bomberegn.”