I går satte jeg min elskede Nokia N82 til salg på Den Blå Avis (dba.dk). Jeg forlangte 800 kr for den, og havde lavet en lille fin annonce hvis jeg selv skal sige det. Jeg havde bla. Taget et billede af alt det originale udstyr der fulgte med.
Jeg ventede spændt og fik så en sms. Her var hvad der stod:
Dani: ”Hei,sorry for to be so late..if u still have n82 nokia..750kr tomorrow?i am in copenhagen..Dani”
Jeg vidste sgu ikke om jeg skulle græde eller grine. Desværre er der alt for mange fuskere på dba, og ofte får man helt absurde beskeder som lugter så meget af plattenslageri at man kan regne ud man ikke skal svare disse folk. Men denne besked var jeg sgu i tvivl om. Jeg var lige ved at skrive noget i retning af ”WTF…is this fake?” tilbage til ”Dani”, men besindede mig så og forsøgte mig så frem med en mere positiv vinkel.
Martin: No problem. Im still awake. It is not sold yet. You can have for 750 kr. When can we meet?
Dani: Ok..im working untill 4pm and after…if it ok for u central station? Also ar included all the accessories that seen in dba.?
De uskrevne regler på dba, siger at køberen kommer til sælgeren og henter produktet. Jeg har aldrig prøvet at mødes ”in public”, men jeg kunne jo egentlig godt lide tanke i dette tilfælde, da jeg jo stadigvæk var lidt i tvivl om troværdigheden på ”Dani”
Martin: Ok we can meet at the central station. I will bring all the accessories that you see at dba. Shall we say outside Mc Donalds at 5 pm? (alle kender jo McD på hovedbanegården:-)
Dani: It ok…if something to be late i will give u a call in time,it about my work..but i think it not..tomorrow then
Den besked måtte jeg læse en del gange før jeg forstod den. Jeg kom frem til denne oversættelse: ”Det er ok…hvis noget dukker op og jeg derfor vil komme for sent, vil jeg kontakte dig i god tid. Det kommer an på mit arbejde, men jeg tror ikke det vil blive et problem i morgen”
Martin: Ok sounds great. Text me if you will be late. See you at 5 tomorrow. Goodnight
Dani: Okidoki
Så havde jeg simpelthen en aftale med Dani ved McD på hovedbanegården kl 17. I dag, efter arbejde, pakkede telefonen pænt sammen og hoppede op på cyklen. På vej ud af døren kom jeg i tanke om min cykelhjelm som jeg bruger alt for lidt. Jeg løb tilbage igen og monterede den oven på min hue…Ja smuk var jeg!
Jeg kom til Hovedbanegården og bevægede mig mod McD. Det var en lidt speciel følelse jeg havde på vej derover. Hvem var denne Dani? hvordan ser han ud? og hvordan skulle vi overhovedet være i stand til at finde hinanden? Jeg lagde en plan, og udførte den til UG med kryds og slange(ok ” UG med kryds og slange” er nok ved at være en rimelig outdated metafor at bruge. Måske burde man nu rykke et trin op af den historisk karakter-skala-stige og begynde at bruge ” 13-tal med pil op”) . Da jeg nærmede mig McD åbnede jeg min Fjallraven, trak Nokiakassen frem og begyndte af vifte med den. Det virkede! En ung fyr i midt tyverne kom hen til mig og stak hånden frem og præsenterede sig med Dani.
Dani er Rumæner og arbejde som elektriker i et varehus. Han forklarede at han skulle være i DK lang tid endnu. Han virkede super flink, og var langt bedre til at tale engelsk end han var til at skrive. Han forsikrede mig om at han stolede på mig og vi derfor ikke behøvede at teste telefonen af på alle mulige måder. Jeg fik mine penge og vi sagde pænt farvel.
Dette var en fin lille oplevelse, som mindende mig om hvor skønt det jo egentlig er at være krejler.