Cykelpendler i regnvejr :-)

Regnen væltede ned da jeg havde fri fra arbejde. Men jeg havde heldigvis tjekket vejrudsigten og forberedt mig. Sådan en dag som i dag føler jeg mig som den mest rutinerede cykelpendler i hele København – dog måske ikke den smukkest 😉

Mit udstyr:

  • Helly Hansen Advance regntøj
  • Regnovertræk til mine sko
  • Transparent cykelbriller, så jeg er beskyttet mod den hårde regn mod mit ansigt
  • Cykelhjelm ekstra godt monteret på min regnhætte
  • Elcykel som gør at jeg ikke kommer til at svede under regntøjet
  • Cykelklokke, som ikke lyder forkølet i regnvejr

Med dette udstyr godt monteret, så synes jeg faktisk der er federe at cykle igennem københavn på en regnvejersdag end en flot solskinsdag. Der er ikke så mange medcykellister at “slås” med på cykelstien.

Og jep! Jeg var dejlig tør da jeg kom hjem

Serve with Pride 2018!

I dag gik jeg med i PRIDE for første gang i mit liv. Det var en fantastisk tur igennem København. Jeg gik med Forsvaret. I Forsvaret er der også plads til mangfoldighed. Jeg synes det er et rigtig stærkt og vigtigt budskab – særligt fra forsvaret, som jo historisk, nok ikke altid har udvist fuld forståelse for forskellighed. Jeg vil ikke skrive så voldsomt meget om det, men lade de få billeder jeg fik taget, tale for sig selv. Tak til alle for en fantastisk positiv oplevelse.

#servewithpride

 

 

 

Skønt at være på arbejde igen

I sidste uge hev jeg min cykel ud at carporten og cyklede på arbejde efter små 3 ugers sommerferie. Vi har haft en fantastisk ferie sammen alle fire. Vi har været i sommerhus og været hjemme, og ellers forsøgt at lave så mange hyggelige, sjove, afslappende og underlige ting som muligt. Når man holder ferie med børn på 1 og 5 år, så er det altså meget på deres præmisser. Sådan er det, og det gør jeg faktisk meget ud af, altså at det skal være på deres præmisser. Men for søren, hvor man så efter ferien, savner hverdagens rutiner, og voksentid på kontoret 🙂 Jeg har nogle vildt spændende projekter igang på mit arbejde, så det hjælper bestemt også på det, men lige meget hvad, så er der mange ting jeg savner ved hverdagen, når jeg holder ferie. For det første lever jeg bare langt mere sundt i hverdagen. Jeg drikker mindre alkohol, jeg husker mine vitaminer, jeg får sundere mad, etc., etc. Jeg tager ofte 3-5 kg på, efter en lang ferie, og det er desværre også tilfældet denne gang. For det andet, så savner jeg min cykeltur. Særligt den om morgenen. Det er ofte der jeg rigtigt vågner, og bliver klar til dagens strabadser. Det er også på cykelturen jeg får de mange gode, sjove og mærkelige ideer. For det tredje så er jeg faktisk ret vild med familiens hverdag. Særligt eftermiddagene, hvor jeg henter pigerne på min cykel, ved 15 tiden. De elsker begge at cykle. Hvis jeg henter Andrea så kommer hun bagpå i barnestolen. Hun elsker det. Hvis jeg også henter Amanda, så cykler hun på sin fine lyserøde cykel ved siden af på fortovet (vi er dog så småt begyndt at øve at hun cykler på vejen sammen med mig). For det fjerde, så har jeg det lidt som Pippi, som gerne vil starte i skole, så hun kan holde ferie 🙂 Jeg nyder weekenden langt mere, når den starter efter en lang arbejdsuge, end når man bare har ferie uge efter uge 🙂

Nå, men nu må jeg hellere komme i seng, så jeg er klar til hverdagen igen i morgen. Jeg vedhæfter lige lidt billeder fra vores fantastiske sommerferie 🙂

Billeder fra ferie

Total yn(d)lingsreklame fra Faxe Kondi

Nu har jeg kørt forbi denne reklame fra Faxe Kondi et utal af gange på min cykeltur igennem København. Men jeg har simpelthen ikke kunne gennemskue den. Jeg tror jo godt jeg forstår Faxe Kondis budskab om at det er den sodavand flest danskere drikker…men er der et lag i reklamen jeg ikke forstår?! For hvorfor skal “yndlingssodavand” staves med “g”? Jeg har tænkt over mange forskellige begrundelser, men har endnu ikke konkluderet hvordan jeg tror det hænger sammen. Her har jeg listet  de mulige forklaringer jeg ser:

  • En marketingmedarbejder har virkelig trådt godt og grundigt i spinaten, og er simpelthen kommet til at glemme at få læst korrektur inden plakaten blev sendt i trykken?!
  • Faxe Kondi har helt overlagt lavet denne stavefejl, for at få folk som mig til at skrive om reklamen?!
  • Faxe Kondi har tænkt de ville være ung med de unge, og i målgruppeanalysen konkluderet, at de unge mennesker i dag staver som “brækkede arme”, og derfor er det i marketingafdelingen blevet besluttet at lave stavefejl på plakaten, så man møder de unge mennesker på deres banehalvdel?!
  • Faxe Kondi har en kryptisk dybere mening med at stave det forkert. Ordet ynGling betyder jo rent faktisk “ung”, og ved at lave denne lille snedige “fejl”, så indikerer Faxe Kondi, at det er en sjov og anderledes sodavand, for de unge?!
  • Faxe Kondi kalder jo sodavanden for en “sportsvand”, og derfor vælger de at bruge ordet “yngling”, som jo er et ord der primært benyttes inden for sportsgrene (en ynglingespiller, er ældre end junior og yngre end senior).

På min cykeltur har jeg også tænkt om der stod en begrundelse på g’et i *forklaringen nederst på plakaten. Men da nysgerrigheden blev stor nok, og jeg derfor stoppede min cykel for at kigge nærmere på plakaten, måtte jeg sande, at der i de små bogstaver ikke gemte sig hints til reklameanalysen…sjit jeg er glad for jeg ikke trak denne reklame til min mundtlige danskeksamen i 10. klasse 😉

Her til morgen opdagede jeg at Faxe Kondi har disse reklamer på samtlige 7-Eleven butikker.

Man må sige Faxe Kondi er gået “all in” på den unge målgruppe. Så jeg er nok ikke helt galt på den, i flere af mine teser om det pudsige “g”. Men hvilken der er den rigtige, må stadigvæk stå i det uvisse. Måske jeg rent faktisk skal linke til dette blogindlæg på Faxe Kondis Facebookside, og spørge hvad der sker?

KH
Martin

Den store danske sommerdrink: Aperol Spritz

#1 tegn på at du er dansker og har holdt sommerferie:
Du har drukket Aperol Spritz!

Tror I lige jeg fik en skideballe, da jeg kom hjem med en engangsgrill!

Skal de “Røde” postkasser forblive i gadebilledet?

Lige siden aktiemajoriteten af Post Danmark blev solgt til svensken, og de ændrede navn til PostNord, har den helt store frygt blandt den danske befolkning været, at de fantastiske røde postkasser skulle skifte farve, eller helt blive fjernet. Jeg har ikke de helt store følelser i klemme i denne diskussion, og jeg må indrømme at jeg ikke deler frygten. Det betyder dog ikke, at jeg tror de røde postkasser vil hænge i den danske landskab for evigt. Nej, jeg er overbevist om at de vil blive pillet ned i nær fremtid. Det er simpelthen for dyrt for PostNord, at skulle drøne land og rige rundt og tømme postkasser, som formentlig i mange tilfælde er tomme, når postmanden kommer, fordi ingen sender breve længere.

“De røde postkasser er en vigtig del af vores kulturarv og vi må ikke bare sån’ pille dem ned – De passer rigtig flot ind i det danske gadebillede”. Jeg har hørt flere udtale noget i denne retning, når diskussionen er kommet ind på postkasserne. Og i går satte jeg mig for at stoppe op ved de postkasser jeg lige så på min cykeltur ind i gennem byen. Hva’ siger I så? Disse fantastiske idylliske og smukke “røde” postkasser kan vi da under ingen omstændigheder undvære i vores gadebillede 😉 Jeg tænker ikke jeg behøver at skrive så meget mere, men håber billederne taler for sig selv… 😉

 

Når mor og far skal få en splint ud af barnets finger…

Jeg kom tilfældigvis forbi Line Kjeldsens instagramprofil, og fandt nedenstående tegning, som bare er så “spot on”. Denne splint-situation har vi stået i flere gange, og jeg kan nærmest høre os, have præcis den skrige-dialog som far, mor og barn har på tegningen 🙂 Der er ikke noget bedre end når ens hverdags-forældre-opgaver, bare bliver illustreret på fineste vis. Jeg skrev til Line og spurgte om jeg ikke måtte vise hendes tegning på min blog. Det måtte jeg heldigvis gerne 🙂

PS. Find mere fra Line Kjeldsen

Jeg tror simpelthen jeg bliver nødt til at skrive denne historie til Line Kjeldsen – i håb om at hun vil illustrere den:

Du er med dine børn hjemme hos bedsteforældrene. Klokken er 19.30, og I er så småt på vej hjem, så det passer med at børnene kan sove i bilen. Du har lige børstet tænderne på børnene, og er ved at pakke bilen. Du kommer ind i stuen for at fortælle ungerne, at de skal begynde, at bevæge sig ud i bilen, og opdager så bedstemor lige har givet dem en stor is…åhhh crap, vi rykker da bare lige tilbage til start 😉

KH
Martin

Lagkagehuset: Et brød med plastik, tak

På min cykel på vej til Lagkagehuset i morges, opstod denne dialog i min krøllede hjernen:

Mig: Jeg vil gerne have sådan et brød med plastik i.

ekspedienten: øhh, det har vi altså ikke længere brød, der har!

Mig: Hvornår får I det på hylderne igen?

Ekspedienten: Det håber jeg ikke vi gør igen.

Mig: Øv, så skal jeg ikke have noget. Ha’ en god dag

En gang imellem går det dog ikke som ens krøllede hjerne tænker… Jeg kom i stedet ud fra Lagkagehuset med 3 jordbærkager og 2 stykker kransekage. Sådan bruger man 400 kr 🙂

Som I kan se på billedet, har sådan en jordbærkage ikke særlig godt af en cykeltur ind igennem byen 😉 Men så længe der ikke er plastik i, så går det nok.

 

Trafiklys – Hvad er det gode svar til sit barn

I morges på vej på arbejde var vi en flok cykler der stoppede for rødt. Det er et af de kryds, hvor man føler sig lidt dum over at stoppe, da man kan se flere hundrede meter til alle sider – og der er ingen biler.  Pludselig kører en yngre cyklist uden om os alle, og kører over for rødt i det øde lyskryds. Et par cykler foran mig, venter en mor med hendes datter på 4-5 år, og jeg hører den lille pige spørge sin mor: “Hvorfor kørte han over for rødt?” umiddelbart efter bliver det grønt og vi sætter igang, og jeg hører derfor ikke hvad moderen svarer sin datter. Hele turen frem til arbejde tænker jeg på, hvad moderen mon svarede sin datter, og jeg tænker på hvad jeg selv ville svare hvis jeg stod i samme situation med min datter. Jeg kunne ikke finde et godt svar, som ikke på en eller anden måde havde en hage. Men jeg er 100% sikker på jeg en dag får spørgsmålet fra min datter, hvis hun ser en person cykle over for rødt…og hvad gør jeg så? Jeg har jo ikke noget godt svar parat? Kan du hjælpe?