To dage efter vores bryllup smuttede vi til lufthavnen, og fløj til Italien. Efter 2½ time med Cimber Sterling kunne vi lede efter SIXT i Fiumicino lufthavn, hvor vi skulle leje en bil. Vi nuppede en fin lille fiat500 og så var vi køreklar. Vi kunne høre at lydpotten var ved at gå, men det gjorde kun oplevelsen rundt i Italien mere autentisk (Jeg har senere hen ladet mig fortælle, at en bil lyder sådan hvis det er en to takst motor…måske det blot var tilfældet) 🙂
Vi kørte mod Nemi, hvor vi skulle overnatte 5 dage i en lejlighed. Lejligheden ligger i en lille hyggelig ejendom kaldet “Villa Diana”, som ligger på bjergsiden til søen Lake Nemi, som igennem tiden har været vækstcenter for hele dette område.
Vi havde rigtig svært ved at finde Villa Diana. GPS’en ledte os i hvert fald på afveje. Vi måtte ringe til Villa Dianas kontaktperson og få hende til at forklare os vejen. Dette resulterede i at vi kom lidt senere end forventet. Restauranten, som også ligger i Villa Diana, så meget lukket ud. De var dog rigtig flinke og ville gerne lave en pizza til os. Pizzaen var fantastisk! Og den var selvfølgelig lavet i legno forno (ovn som opvarmes med træ – og altså ikke en kedelig elovn som normalt bruges i DK).
Dag 2:
Vi vågnede op til den mest fantastiske udsigt ud over Lake Nemi fra vores altan i lejlighed. Vi stod og kunne næsten ikke få øjnene væk fra udsigten. Vi forsøgte også at tage et par billeder, men det var bare umuligt at gengive 100 procent.
Vi lavede ikke meget denne dag. Vi fik dog gået en tur i Nemi – utrolig hyggelig lille by. Om aftenen er der et skønt leben af italienerne som står på alle gadehjørner (og kaffebarer) og sludre og diskuterer verdenssituationen.
Om aftenen spiste vi på en helt unik lille restaurant. Jeg synes I skal læse Lisbs gæsteindlæg Nærmest statist i “Blinkende lygter”. Det var en stor oplevelse.
Dag 3:
Efter et kulinarisk morgenbord i vores lejlighed – som altsammen var købt i det nærliggende supermarked – tog vi fiat’en til byen Gestano, som ligger på den anden side af søen. Gestano er noget større end Nemi. Vi fik os en is og en espresso. Det var en del år siden jeg sidst havde bestilt en espresso i Italien, og da jeg skulle bestille den, fik jeg udtalt det på min fordanskede og kluntede måde [ekspreso]. Tjeneren kiggede mærkelig på mig, og var på ingen måde klar over hvad det var jeg prøvede at bestille. Jeg sagde det igen, med endnu mere fordansket udtale, hvilket heller ikke virkede. Til sidst måtte jeg pege hen på hans flotte kaffemaskine og så udråbte han glædesstrålende “ahhhh espresso [εsˈpʁaso]”! Der var nu fuld forståelse og jeg fik anerkende nik, da jeg så kunne fortælle ham at den også skulle være “doppio” 🙂
Senere på dagen kørte vi i bilen helt ned til Lake Nemi, hvor vi gik en tur i de gamle olivenplantager.
Der vi kørte rundt dernede opdagede vi et stort museum som vi besluttede at besøge. Lake nemi er faktisk mest kendt for to romerske skibe som blev bygget af kejser Caligula i det 1. århundrede (skibene blev hævet op i 1930’erne). Det var disse to skibe, samt gudinden Diana (gudinde for jagt, månen og fødsler) museet omhandlede. Det jeg tænkte mest over, under dette museumsbesøg, var hvor blæret det egentlig er at få bygget to så store og avancerede skibe, i en så lille sø (1.67 km2)! De er kun bygget for at kejseren kunne cruise rundt i dem, drikke vin, spise vindruer og måske en gang imellem ligge helt ind til bredden, og samle et par damer op. COOL!
4 dag:
De gode gamle romere valfartede ofte til byen Tivoli, hvor de kunne bade i svovlbassiner, som efter sigende skulle være godt for huden. I dag skulle vi lege “gamle romere”, og bade i disse ildelugtende svovlbade. For det var præcis det de var, “ildelugtende” og samtidigt var de rigtig kolde. Så umiddelbart følte jeg mig ikke som en stor og stærk romer, men nok nærmere som det jeg egentlig er “en lille hvid skandinaver”. Vi kom dog i, og fik da svømmet lidt rundt. Efterfølgende fik vi lejet et par solvogne, og lå længe og nødt omgivelserne ved bassinerne og fik lidt sol på maven.
Så gik turen hjem til Nemi igen. Jeg synes det er super sjovt at køre bil i Italien. Der sker noget hele tiden, og man kører 100% efter forholdene. Det kan virke ret kaotisk, men faktisk flyder trafikken utrolig godt. Vi så faktisk ikke en eneste ulykke. Måske det er fordi den måde italienerne kører på, tvinger en til at have fokus på trafikken hele tiden. Ofte sker ulykker jo desværre, når folk koncentrerer sig om noget andet end det de egentlig skulle.
5 dag:
Vi havde læst om byen Fracati hvor der skulle ligge en meget smuk villa, nemlig Villa Aldobrandini. Vi kørte til Frascati, satte bilen på torvet og gik det sidste stykke op til villaen. Der vi kom der op, så villaen faktisk ikke ud til at være åben for turister, men altså nu var vi jo kommet helt fra Danmark…så vi tog en lille sightseeing på egen hånd. Det var en prægtig Villa og et mageløst naturområde.
Om aftenen spiste vi på.
Denne dag sluttede vi af med at spise på vores “egen” restaurant. Mange mindre restauranter i Italien har en sjov mani med at TV’et skal køre i baggrunden, og det var også tilfældet her. Der var fuld drøn på italiensk history channel under hele middagen, og ofte kom krofatter ind og fulgte med i den historiske udvikling. Men dette er på ingen måder noget problem når maden er som den er. På alle vores restaurantbesøg i Nemi har maden været fantastisk. Mad bliver lavet med glæde og stolthed i Italien. Det er skønt.
Forresten lærte jeg også denne aften hvad en tandstik hedder på italiensk: Stuzzicadenti
Rom
Efter 5 dage i Nemi gjorde vi lejligheden rent og vendte de 500 hestekræfter mod Rom. Det var den vildeste oplevelse at køre i bil rundt i Rom. Elsker det! Der er biler og scootere over alt, og regler er til for at blive brudt – for at få trafikken til at glide. Vi kørte langs Colusoum, ved toppen af den spanske trappe og flere af de andre store seværdigheder. Vildt man kan få lov til det.
Vi skulle finde vores SIXT afleveringssted, hvilken skulle ende med at blive et større problem end vi havde regnet med. GPS’en havde adressen tastet ind, men endte med at lede os ind i en stor folkepark. Efter flere forsøg, måtte vi forsøge at ringe den lokale SIXT afdeling op, og lade dem guide os. Men, dette var desværre heller ikke så nemt. Hende vi snakkede med forstod næste ikke engelsk. Jeg forstod dog at de godt var klar over at man ville blive ledt et forkert sted hen hvis man brugte GPS. Hun var dog ikke i stand til at stave navnet i telefonen, og jeg kunne ikke finde det i GPS’en. Vi kontaktede så en anden, som bare fortalte os at vi skulle bruge den adresse som vi allerede havde forsøgt. Vi prøvede hende den første igen, og fik så på en eller anden måde fundet den rigtige adresse i GPS’en. Måske SIXT fra starten burde have informeret om hvordan man fandt parkeringskælderen, specielt når deres Italienske medarbejdere er så dårlige til engelsk. Nå, det skal jeg ikke trætte jer med, vi fandt afleveringstedet og var, trods min barnlige glæde ved at køre rundt i byen, glade for at være kommet af med fiat’en, da det jo nærmest er umuligt at finde parkeringspladser i Rom (i hvert fald lovlige).
Vi tjekkede ind på vores hotel (Hotel Tritone), og skyndte os så ud for at få en hurtig frokost. Det endte med en Mc Italy 🙂 Og det hed den faktisk, vi gik simpelthen på MCD i Rom. Jeg troede jo egentlig italienerne hadede McD…Det er ikke tilfældet, restauranten var stop fyldt med italienere, både unge og ældre. Rigtig nok er der så kommet specielle italienske menuer, men det har altså også virket!
Så drønede vi lige på en hurtig sightseeking til Fontænen og Piazza Venecia. En ting at sige om disse to seværdigheder: STORT! men det er der meget der er i Rom!
Til aftensmad fandt vi en rigtig hyggelig restaurant på en rolig gade.
dag 2 i Rom:
Dette var en vild dag. Vi startede dagen med lækker morgenmad på hotellet og var så klar til den store markedsdag. Hver søndag afholdes et stort marked i Rom, og det skulle vi selvfølelig hen og se og opleve. Det var ikke bare et stort marked…det var kæmpe! Vi startede i den ene ende, og det var som om det aldrig ville stoppe. Da vi endelig kom til slutningen, kunne vi se den fortsatte op af en parallelvej. Men på det tidspunkt kunne vi ikke kapere flere sko, strømper, uægte ure og nips i alle afskygninger. Jeg fik endda købt mig 3 par boxershorts, 6 par strømper og en dejlig vinterhue 🙂 Samlet pris 10 Euro. Men vinterhuen fik jeg også pruttet ned til 2 Euro, hvilket jeg næsten fik helt dårlig samvittighed over. Da sælgeren endelig accepterede mit “skamløse” bud, trak hans ansigt i et nærmest ulykkeligt udtryk. Han lignede unægtelig en som tænkte “Nu har jeg så heller ikke denne aften, råd til pasta til mine børn”.
Frokosten blev en panini på en lille lokal cafe.
Vi havde læst at der skulle være en rigtig god stemning om aftenen på de to pladser: Piazza Lavorna og Campo de Fiori. Derfor gik vi derhen tidligt på aftenen for samtidigt finde en restaurant. Pladserne var rigtig hyggelige og specielt Campo de Fiori var der gang i. Her var opstillet en masse gratis aktiviteter for de unge romere. Vi var tæt på at ende på en af turistfælderne på selve pladsen, men gik så lidt ned af en sidegade og fandt så en lille perle af en restaurant. LisB fik en super pizza og jeg fik en fantastisk pasta.
dag 3; Dette var den store sightseeing dag. Vi skulle nå at se de to største seværdigheder: Peters kirken og Coluseum. For at nå det, stod vi op før f….sorry…før mamma fik serveret morgenmad på hotellet. Hermed stod vi på den smukke plads ved Peterskirken lidt i 7, og solen var kun lige ved at stå op. Det var sgu et smukt syn. Peterskirken er mega! Jeg tror væggerløse kirke som vi blev gift i kan ligge derinde 15 gange, og vi læste faktisk at rundetårn simpelthen kan stå inde i den store kuppel! Efter vores morgenandagt skyndte vi os hjem til hotellet, hvor vi lige kunne nå mammas morgenmad.
Herefter gik det videre til Coluseum, hvor vi stillede os i kø for at komme ind. Endnu en STOR oplevelse. Man kunne dog desværre ikke komme mere end to niveauer op. det var vi lidt skuffede over. Jeg havde også regnet med at se nogen løver kæmpe mod gladiatorer, men måtte nøjes med hundredvis af italienske børn og unge som var på klasseudflugt.
Vi var meget i tvivl om hvor vi skulle finde noget frokost, men så fik vi en super ide. Vi gik i Spar (deSpar på italiensk) og købte brød, ost, parmaskinke og rødvin som vi transporterede med til Den spanske trappe, hvor vi satte os og indtog dette herlige måltid. Folk omkring os var mega misundelige. Der var masser af spændende mennesker at kigge på. Specielt var vi meget imponeret over Japanerne, og deres meget smukt opstillede billeder. Når en person i en gruppe af japanere finder et godt sted at blive fotograferet, så vælger de den bedste fotograf i gruppen. Han får så alle deres kameraer og de stiller sig så op i kø og få taget præcis samme billede allesammen. En af gangene vi oplevede dette, var deres motiv lige ved siden af os, og jeg var hurtig til at langede mit kamera over til den udvalgte fotograf og stille mig op i “japanerkøen”. Han var sgu med på den, og Lisb og jeg satte os op i samme position som alle de andre japanere havde gjort. Japaneren håndterede kameraet totalt professionelt, og fik taget et rigtig godt billede 🙂
Aftensmaden fik vi på Gustou som vi havde fået anbefalet. Lokalet var super cool indrettet, men maden kunne faktisk ikke helt måle sig med de andre restauranter vi havde været på.
dag 4 (hjemrejse)
Vi besluttede os heldigvis for at bestille en taxa fra vores hotel til lufthavnen frem for at slæbe vores tunge kufferter igennem hele byen til lufthavnstoget. Det var en hurtig Taxa – meget hurtig – og vi kom til lufthavnen på ingen tid. Vi glædede os til at komme hjem og fordøje de mange oplevelser vi havde haft de sidste 10 dage.
