Hvornår bliver man voksen?

I går havde vi besøg af en af vores yngre veninder. Snakken kom på et tidspunkt over på det “at være voksen”. Hvornår er man voksen? Det er faktisk et tema jeg ikke har tænkt på i en del år. Jeg tænkte meget på det da jeg var yngre, men det er lige som om det er blevet mindre betydningsfuldt nu ældre jeg er blevet. Vores unge veninde er 23 år, og hun forklarede at hun den gang hun var 15-16 år tænkte at hun nok ville “blive voksen”, når hun blev 18. Men da hun så blev 18, så følte hun sig ikke voksen, og nu tænker hun så at det nok er når hun bliver 25, det sker. Jeg tænkte også meget over det da jeg var 15-16 år, men ubevidst har jeg nok hele mit liv tænkt, at jeg ville føle mig voksen når jeg blev far. Altså, den dag jeg fik ansvaret for et andet liv, så ville jeg blive, og føle mig, voksen. Men det må jeg jo så alligevel idag indse heller ikke var rigtigt. Jeg føler mig i hvert fald ikke voksen i dag, selvom jeg er gift, har hus, barn og endnu et på vej. Ja, jeg har forpligtigelser, men jeg føler mig ikke voksen. I går sagde jeg til vores veninde, at jeg jo nok først rigtig vil komme til at føle mig voksen, når jeg bliver pensionist…men når den dag kommer, ja, så ser jeg sikkert helt anderledes på det igen – og lur mig…jeg vil sikkert ikke føle mig voksen…

Men hvad er det egentlig også at være “voksen”? Det er vel egentligt dette som er det store spørgsmål…og ordet “voksen” er vel bare er ligegyldigt menneskeskabt ord, som intet siger om os, vores holdninger og følelser.

På papiret er man voksen når man er 18, måske er det er det eneste vi kan forholde os til…

Eller man kan jo også tage den humoristiske test jeg lavede for fem år siden…den gang jeg var ung 😉 Er jeg voksen?! Hvornår er man voksen? Da jeg selv tog testen for 5 år siden, var resultatet at jeg lige med nød og næppe var voksen, og hvis jeg tog den idag, ville barometeret jo nok slå ud på endnu mere voksen 🙂

Bøvling Idrætsefterskole – 20 års jubilæum

Shit hvor er jeg gammel. Jeg er lige kommet hjem fra 20 års jubilæum på min efterskole. Det er simpelthen 20 år siden jeg drønede rundt i det midtjyske med mit krøllede lange hår.

Når den første angst har lagt sig over min alder, så sidder jeg tilbage med et kæmpe smil på læben. Det var intet mindre end fantastisk at gense disse mennesker som fyldte nærmest alt for mig i skoleåret 95/96. Jer som har prøvet reunions som disse, ved hvor sjovt det er at man på nul komma nul, finder tilbage til præcis den rolle man havde. Og jep, min rolle til festen var præcis som for 20 år siden:

  • Jeg var drengen som stillede mig op med min guitar.
  • Jeg var drengen som lavede akrobatiske øvelser (dog ikke så spændstige som for 20 år siden).
  • Jeg var drengen, som blev mere og mere højrøstet i løbet af aftenen (og antal genstande).
  • Jeg var drengen som sang højt med på VLTJ, uden overhovedet at kunne teksten
  • Jeg var drengen som gik død på sofaen, selvom jeg egentlig havde en fin seng til rådighed)

Og lad mig så slutte med mit lange krøllede hår, som jeg jo ikke har længere.

Det var tydeligt at flere af mine gamle Bøvling-venner savnede mit lange hår. Den gang havde jeg hår helt ned til skuldrene, og det var ret meget mit varetegn. Til jubilæumsfesten kom jeg nok til at love et par stykker, at jeg ville lade det gro ud igen. Her må jeg dog nok gå lidt i flyverskjul…jeg er altså ikke helt sikker på det kommer til at ske 😉 Men min datter har samme hår, som jeg havde den gang, så hvis I bare forestiller jer hendes hår på mit hoved…skal vi ikke bare lade den ligge ved det 🙂

martinamanda2

 

Fatal Justice – Garbage Man

Min far har de sidste 33 år været direktør for forbrændingsanlægget “Refa”. Min far valgte for et par uger siden at lade sig pensionere, og i den anledning var jeg simpelthen nødt til at samle det gamle band “Fatal Justice”.
Lidt baggrundsinfo: Fatal Justices storhedstid var i 90’erne, hvor vi skrev og spillede vores egne numre. Jeg skrev bla en sang som hed “Garbage Man”. Jeg skrev den fordi min far i daglig familie-tale gik under øgenavnet “overskraldemanden” :-). “Garbage Man” var derfor selvfølgelig også min fars ynglingsnummer. Og netop derfor var jeg nødt til at få samlet bandet, så vi kunne spille den sang til min fars pensionering.

Jan kunne desværre ikke være med på bassen, så vi var nødt til at sætte Jimmy på bassen og låne en trommeslager. Morten kunne heldigvis finde tid til at komme til Danmark, så leadguitaren også blev besat. Det var sgu sjovt at spille den igen. Man får jo helt lyst til at spille noget mere rockmusik 🙂

En helt almindelig morgen på Feldborgvej

Har du lyst til at høre hvordan min helt almindelig morgen foregik i morges?

Jeg vågner af at jeg kan høre trin på trappen. Amanda (lige blevet 3 år) er, som hun plejer om morgenen, på vej op til os med sin “kobamse” i hånden. Jeg vender blikket mod døren og venter på hun træder ind. Hun storsmiler da hun ser mig og lunter hen til mig og putter sig op. Hun siger stolt “jeg har sovet længe“. Jeg kigger op mod uret og ser at klokken er 6.25 😉 Jeg medgiver hende – med et lille smil på læben – at hun rigtig nok har sovet længe. Hun spørger hvor mor er henne, og jeg fortæller at hun er i bad. Amanda vil gerne ud til hende, og vi går derud. Jeg finder min barbermaskine og stiller mig ved håndvasken. Da Amanda finder ud af at jeg skal til at barbere mig, bliver hun ellevild. Amanda elsker når jeg er nybarberet, og tanken om at hun nu kan følge med i mit barbershow på forreste række, er tydeligvis ren lykke. Da jeg endelig bliver færdig med barberingen, rækker Amanda ud efter min kinder. Med en hånd på hver kind, trækker hun mig hen til sig, og kysser mig. Ja, hun er meget glad for far, når han er nybarberet 🙂 og jeg bliver skamrost “neeej hvor er det flot“.

Da jeg skal tisse, husker jeg at slå brættet (og låget) ned og bliver derfor endnu en gang rost, bare inden fra brusebadet 🙂 Et minut efter jeg har slået brættet ned gå Amanda hen og løfter låget op igen. Jeg kigger næsten bebrejdende på hende, men hun siger så “Jeg skal tisse“, og hun tager bukserne af og får møvet sig op på toilettet. Hun tisser og får næsten også klaret at tørre sig selv.

Amanda får lov til at se lidt Ramasjang indtil Lisbeth er klar til at gå med nedenunder. Jeg går i bad.

Efter badet går jeg nedenunder hvor jeg kan høre Amanda og Lisbeth er i gang med at finde dagens påklædning. Jeg begynder at varme havregrød med rosiner. Jeg dækker bord: Æblejuice, tomatjuice, ingefærshots, vitaminer, tallerkener, glas og bestik.

Amanda og Lisbeth træder ind i køkkenet og Amanda ser med store glæde, at der er blevet dækket op med hendes Barbapapatallerken og Barbapapabestik, og hun skal straks vise det til mor. Jeg sætter mig ved bordet sammen med Amanda, og øser havregrød op til hende, og lidt til mig selv. Vi begynder at spise. Lisbeth kommer over og spiser med. Amanda får sin vitaminpille og tager også gravid-vitaminpillerne til Lisbeth. 5 minutter efter går jeg ud i gangen, og iklæder mig overtøj og cykelhjelm. Jeg går ind til “pigerne” og kysser først Lisbeth og så Amanda. Amanda storgriner under kysset fordi hun vender hovedet bagover. Jeg giver LisB et higfive, og Amanda stikker også lappen op til et highfive, efter hendes første undren over, hvorfor det egentlig var vi gjorde det…:-)

Klokken er nu 07.10 og jeg hopper ud på cyklen. Da jeg kommer ud på Feldborgvej, opdager jeg at halvdelen af husene har sat flag op i hækken. En af børnene på vejen må have fødselsdag. Jeg skriver til Lisbeth at de må huske også at sætte flag op i vores hæk…

Det var min/vores morgen. Måske det kunne virke som et lidt ligegyldigt indlæg, der skete jo ikke noget specielt. Men det er specielt. Jeg følte mig, som så mange andre gange før, lykkelig ind igennem byen på min cykel. Jeg hører alt for tit folk forklare at man virkelig skal prioritere sine ferier, for det er her man får ekstraordinære oplevelser og har mulighed for kvalitetstid med familien. Man tager på camping, til Mallorca, på vandretur og har helt sikkert nogle fantastiske stunder med familien (vi gør det jo også selv), men når alt kommer til alt, så bør det vel være hverdagens gode oplevelser der fylder, når man sidder som gammel og tænker tilbage.

Og sorry, her i det sidste afsnit kan jeg komme til at lyde pisseirriterende:

Hvis du ikke – i hvert fald en gang imellem – er forelsket i din hverdag, og kun tænker på hvornår du kan holde din næste ferie, så bør du overveje hvad du har gang i. Det betyder jo ikke at du behøver, at lave radikale ændringer i dit liv. Det kan jo være ganske få, som kan være med til at gøre en forskel:

  • Måske stå lidt tidligere op.
  • Måske forberede aftensmaden dagen i forvejen, eller lave en kæmpeportion i weekenden og fryse den ned, så du i uges løb kan spise nemt.
  • Måske gå lidt tidligere i seng.
  • Måske tage en ugentlig lang arbejdsdag (hvis du er på flex), så du et par af de andre dage, kan gå en halv time før.

hverdagen

Hverdagen is the shit!

KH
Martin 🙂

Private eller personlige indlæg?

Det sidste års tid har jeg en del gange – real world –  fået kommentarer for min aktivitet på nettet (min blog, facebook, etc). Det har ofte være nogen kommentarer som: “Du fortæller da godt nok også om hele dit liv på nettet”, eller “Ja, jeg har jo helt styr på hvad du går og laver”. Jeg bliver hver gang forundret og faktisk en smule provokeret. Tror I virkelig ikke mit liv har mere i sig end det som jeg beskriver på nettet? 🙂

Jeg synes netop ikke jeg beskriver alt. Jeg er meget bevidst om hvad jeg skriver om på min blog (og på Facebook for den sags skyld), og det er yderst sjældent at jeg laver private indlæg. Jer som følger mig, kan formentlig ikke huske et indlæg eller billeder med overskrifter alá: (1)På kærlighedstur med min hustru, (2)Se mig og mine venner til middag herhjemme, (3)Jeg har lige mistet et familiemedlem, (4)Se mine forældre har bryllupsdag, (5)Min datter har smidt bleen.
Vigtigt er det at sige, at jeg ikke hakker på jer som laver de her mere private indlæg på Facebook eller andre steder på nettet. Jeg har bare taget et valg om at jeg gør det meget sjældent. Det nogle af mine venner så bliver forvirrede af – når de alligevel siger at jeg deler alt – er nok at jeg laver mange indlæg, men de er bare ikke private, de er personlige. Og det er en af mine kæpheste: Jeg skriver meget sjældent noget hvor jeg IKKE inddrager min personlighed, og ja, giver noget af mig selv. Det bliver bare meget sjældent privat.

Og hvis jeg så alligevel skal komme med en lille opfordring, så er det at jeg rigtig godt kunne tænke mig flere personlige indlæg i mit Facebookfeed. Brug jeres personlighed! Beskriv hvad I tænker, beskriv jeres holdninger, og fortæl mig om jeres følelser, fremfor bare at gengive det private øjeblik i et billede, eller en enkelt sætning.

KH
Martin

Klappesangen der bare er så morsom!

Det er ret sjældent jeg deler tilfældige humoristiske Youtube-videoer, men den her er altså så fin. Se hvad musik kan gøre! Og se/hør en fantastisk smittende latter. Det må være dagens frokost-energi-booster:

Jeg er et vanedyr

Jeg ser egentlig mig selv som innovativ og nytænkende. Men i de daglige rutiner, er jeg nok et meget velstruktureret vanedyr. Jeg tømmer altid opvaskemaskinen på samme måde. Jeg sætter mig altid på den samme stol i et lokale. Jeg vælger altid det samme offentlige toilet. Jeg bruger altid den samme bruser i et omklædningsrum.

Nogen gange oplever jeg så at jeg bliver forhindret i at følge mine forskellige rutiner. Jeg bliver skubbet ud af min “comfort zone”. Men endnu oftere oplever jeg så også, når jeg så har affundet mig med den nye situation,  at den nye faktisk er bedre end den gamle.

Hvor vil jeg så hen med det? Jeg tror der er mange som har det på samme måde som mig. Vi er vanedyr. Men det er altså ikke altid tilfældet at den vane man har fået sig, er den bedste. Tænk hvis du rent faktisk havde bedre udsyn til underviseren fra en anden plads? Tænk hvis “skyl-knappen” på toilettet ved siden af, er nemmere at trykke ned? Tænk hvis bruseren overfor giver en meget bedre og blødere vandstråle? Tænk hvis der findes et bedre værktøj til at slå sømmet i, end den svensknøgle du plejer at bruge 😉 ?

Ingefærshots – den nemmeste opskrift

Jeg er begyndt at blive afhængig af ingefærshots. Jeg startede med at købe dem i Matas og Netto når de havde dem på spot, men det endte jo med at blive vildt dyrt. Og så begyndte jeg at lave det selv, og det smager mindst lige så godt. Jer som følger bloggen ved nok at det ikke er opskrifter jeg gør det mest i – det er der så mange andre der gør – men jeg vil gøre en undtagelse i dette tilfælde…mest af alt fordi opskriften, jeg vil dele, er så nemt 🙂

Du skal bare huske tallet “2”, så kan du lave dine egne ingefærshots:

  • Hæld 2 liter vand i en gryde
  • Skræl 2 hundrede gram ingefær, og skær dem tynde skiver (put det i gryden)
  • Skræl 2 citroner og skær dem i skiver (put det i gryden)
  • Tilsæt 2 Spsk rørsukker / eller almindelig sukker

Lad det så småkoge en time, og si ingefær og citron fra. Nu har du de mest fantastiske ingefærshots 🙂

Er det OK at gøre virtuelt selvmord?

Jeg har haft en pudsig tanke de sidste par dage. Uafhængigt at hinanden læste jeg først en artikel om retten til at slette sig selv – og sine data – fra Internettet. Og lidt senere kom jeg forbi en artikel om retten til aktiv dødshjælp. Minder disse to dilemmaer egentlig mere om hinanden end umiddelbart først antaget? Og vil de flyde mere og mere sammen som årene går? Vil vi mon i fremtiden, have så meget af os selv online, at vi begynder at betragte denne færden som “liv”, og en sletning af vores online tilstedeværelse, derfor vil blive et lige så stort etisk dilemma som dilemmaet/debatten om aktiv dødshjælp?

Bare en take…

Ramadanen må da være det perfekte tidspunkt for kur! ;-)

I anledning af Ramadanen, har jeg valgt at gå på kur!
Jeg har allerede tabt et par kg…
martinhansjensenmad

Lidl og Christianiacykler

Så har Lidl da gjort hvad de kunne for at invitere de københavnske hipster-familie indenfor 🙂

Hæklede madder

For et par måneder siden mailede jeg et billede til min kreative mor. Jeg kan ikke huske hvor jeg havde fået billedet fra,  men det viste nogle sirligt hæklede håndmadder. I mailen til min mor skrev jeg at Amanda ønskede sig sådan nogle madder, som der var på billedet, og se nu hvad Amanda har fået 🙂 Det er sgu lidt sjovt.