Så er der ved at være gang i urtehaven 2016

Så er det værste ukrudt luget væk…eller rettere det værste Merian og Citronmelisse, er luget væk. Det er lidt som om de to krydderurter tror de ejer det hele. “Hva’ har I tænkt jer? Der skal da også være plads til Mynthen og Rabarberne!” Jeg havde også en gang estragon i min urtehave, men den er forlængst død i Mynthen og Citronmelissens orgie. Nå, men nu er der lidt mere styr på det igen 🙂

Stamcellekød er da helt sikkert fremtiden!

Mange snakker om at virksomheder virkelig skal lægge sig i selen, for ikke at blive fortrængt af uventet radikal teknisk innovation – og jeg gør det jo også selv (eksempler: Kodak tabte til digital kameraet, Blockbuster tabte til streaming, MÆRSK kan tabe til 3D printning og droner, etc, etc).

Men græsrodsbevægelser kan jo også ende i denne fælde. Ta’ fx den nystartede klimabevægelse “Mærk kødet“, som kæmper for at minimere danskernes forbrud af kød.

Nu er jeg jo ikke sandhedsprofet, men jeg er overbevist om, at den kød vi, i en ikke så fjern fremtid, vil indtage, vil bestå af 100% stammecelleproduktion. Kød som bliver produceret på et laboratorium (i stor scala, eller en meget lille, fx en privat-kød-3D-printer), uden at det nogen sinde har været en del af et levende dyr. I dag kan vi allerede lave stamcelle-fars som smager fuldstændig som rigtig fars. Hvorfor søren skulle vi dog holde dyr indespærret, opfede dem og slagte dem, hvis vi kan lave en perfekt stamcellebøf, perfekt mør, med perfekt struktur?

Det er jo en fantastisk verden vi bevæger os ind i. Minimal belastning af miljøret, for ingen dyr skal opdrettes, og mishandling af dyr kan blive en sjældenhed. Og kød-spiserne kan endda stadigvæk få kød på gaflen.
Jeg er 100% klar til stamcellekød! En total WIN-WIN-WIN (der kom lige en tredje WIN på, da dyrene jo vinder bigtime på det her).

Hvis man som miljø- og/eller dyrevelfærdsmand/kvinde, har lyst til at følge lidt mere med i udviklingen af stamcellekød, så kan man kigge på http://www.new-harvest.org/ som er et “non-profit research institute” og forsker bigtime i dette. Man kan endda støtte dem økonomisk, ved at donere til dem. Det har jeg gjort 🙂

Sådan kommer man iPad-afhængighed til livs!

Forleden fik jeg en mail fra 38 årige “Liv”, som stolt beskrev hvordan hun havde håndteret en af livets små udfordringer.

Liv har drengen Buster på 8 år, og det sidste års tid har hun følt sig mere og mere presset over knægtens forbrug af iPad. Lige så snart Buster kom hjem fra skole, gik han direkte ind i sofaen og tændte for iPadden. Mærkelige spil, videoer, sanglege og underlige lyde har i det sidste års tid strømmet ud af iPaddens små højtalere i det lille hjem. Men som hun skrev i mailen, så havde hun sagt stop for 14 dage siden. Den tiltrækkende iPad blev konfiskeret på ubestemt tid. Der var skrig og skrål fra Buster, men situationen blev meget bedre da Liv fandt Busters fars gamle jumbobøger frem fra loftet. Buster fandt hurtigt interessen for de billedrige tegneserier, og kunne endda finde interesse i selv de helt gamle udgaver, hvor hver anden side var sort/hvid. Der gik kun et par dage før Buster fuldstændig havde glemt iPadden, og når han i dag kommer hjem fra skole, så spørger han ikke efter iPadden, men går direkte hen i sofaen, og begynder at læse i sine jumbobøger. Han får endda lov til at tage dem med i skolen, hvilket han jo aldrig fik lov til med iPadden. Liv forklarer i mailen at hun er pavestolt af sin gerning. Det er lykkedes hende at komme Busters iPad-afhængighed fuldkommen til Livs. Han læser i sine Jumbobøger morgen, eftermiddag, aftenen og endda i sin seng, lige inden han skal sove.

Og som Liv stolt skriver til mig: “han er så opslugt af Jumbobøgerne, at det nærmest er fuldstændig umuligt at komme i kontakt med ham. Selv under maden sidder han og læser. Det er selvfølgelig en smule mærkeligt at han på den måde er i helt sin egen verden…men det er jo bare en Jumbobog…” 

KH
Martin

PS: husk nu…jeg kunne aldrig finde på at være ironisk og lave skæg, gas og løjer… 😉

Lidl og Christianiacykler

Så har Lidl da gjort hvad de kunne for at invitere de københavnske hipster-familie indenfor 🙂

Hæklede madder

For et par måneder siden mailede jeg et billede til min kreative mor. Jeg kan ikke huske hvor jeg havde fået billedet fra,  men det viste nogle sirligt hæklede håndmadder. I mailen til min mor skrev jeg at Amanda ønskede sig sådan nogle madder, som der var på billedet, og se nu hvad Amanda har fået 🙂 Det er sgu lidt sjovt.

 

Når det sejler (svømmer) for politikerne på Christiansborg!

Fra Christiansborg lyder ramaskrig i disse dag! Højrystede ytringer om at det er en skændsel og en fuldstændig absurd handling, at en svømmeforening i Københavns kommune lader piger svømme sammen uden drenge (der er tale om pigesvømning og ikke “muslimsk pigesvømning”). Men jeg må sige, at jeg bestemt ikke synes, skrigeriget hjælper i forhold til de problemer vi står overfor. Vi står overfor en minoritet af piger, som lever i familier med forældre (og desværre nok primært fædre) med mørke ekstreme holdninger til religion og kønsroller. Og vil I – Christianborgpolitikere – bare lade disse piger sidde og rødne op derhjemme bag nedrullede gardiner? Jeg synes sgu det er bedre at de kommer ud og svømmer sammen med andre piger i de danske foreninger. Kun ved at møde familierne på halvvejen, får vi en mulighed for at påvirke pigerne til at gå i en anden retning end deres forældre.

KH
Martin

 

Kondomreklame i gigantstørrelse?!

Jeg har igennem en lille måneds tid, hygget mig med at cykle forbi ovenstående reklame for kondomer med smag. Jeg synes det var skønt, for det er blevet mere og mere sjældent at se en kondomreklame i bybilledet (og i medierne for den sags skyld). Jeg har tænkt at det måske bare er fordi jeg ikke rigtigt er i målgruppen at jeg ikke ser kondomreklamer, men tror nu stadigvæk på at der er blevet meget længere imellem kondomreklamer i disse år, end der var for 10-20 år siden. Men jeg syntes da helt sikkert den enorme reklame var på sin plads, for der er vel stadigvæk mange gode grunde til at bruge kondom, og så at se en reklame i den størrelse, var da helt fantastisk.

Men ved I så hvad jeg opdagede i går, da jeg – af uransagelig årsager, blev nødt til at cykle langsomt forbi reklamen?! Jeg er blevet snydt! Her går man og har en fest over at nogen (en virksomhed) endelig går “all in” for at undgå alle mulige og umulige seksuelt overførte sygdomme blandt ungdommen, og så er det en fucking chokoladereklame! Ja! Det er ikke kondomer, men forskellige chokoladeindpakninger. Ikke nok med at de ligner kondompakker, men navnene på de forskellige chokoladestykker klinger da også rimelig meget af 80-90’ernes kondomer med smag: Crunchy Coco, Persian Perry, Grainy Billy og Fresh Freddie og den store font imellem pakkerne får mig da heller ikke på andre tanker: “Only natural ingredients”.

“Stik mig lige et karton Fresh Freddie” 🙂

Den sidste kartoffel…

Jeg er igang med at lægge kartofler i haven. Og så finder man sådan en lækker lille en, fra sidste sæson. Det er da lidt sjovt at kartofler kan ligge så længe i jorden uden at tage skade – jeg bliver overrasket hvert år. Den ser da total spiseklar ud!


 


 

Det er ukritisk ekstrem læsning af de gamle skrifter, som er problemet

Jeg skrev sidste år et blogindlæg om hvilken religiøs tekst (Det Nye Testamente eller Koranen) som er den mest voldelige. Egentlig synes jeg ikke det er et særlig interessant spørgsmål, da jeg jo mener man bør læse disse gamle skrifter med et meget stort gran salt. Jeg bliver dog provokeret af at folk siger at Koranen – og dermed Islam – er langt mere voldelig end Det Nye Testamente og Kristendommen. Og hver gang jeg hører folk sige dette, forklarer jeg dem at Det Nye Testamente er mindst lige så voldeligt som Koranen. Det er her vigtigt at sige at jeg ikke er på “korstog” mod kristendommen – jeg betragter jo også mig selv som kulturkristen. Jeg føler bare vi fornægter, at der, udover de mange smukke ting som der står, også står rigtig mange grimme ting i Det Nye Testamente.

Nej, problemet er dem som læser disse tekster (både Koranen og Det Nye Testamente) fuldstændigt ukritisk og som den altoverskyggende lov. Jeg er med på at der nok pt er flere der læser Koranen ekstremt og som den altoverskyggende lov, end der er ekstreme læsere af Det Nye Testamente, men det ændrer jo altså ikke på at indholdet i bøgerne langt hen af vejen er lige voldelige og kvindeundertrykkende. Jeg har det sidste års tid mødt mange mennesker som hårdnakket har modsagt mig at der står sådanne voldelige og kvindeundertrykkende ting i Det Nye Testamente. Jeg har jo desværre ikke lige haft Det Nye Testamente i lommen, så jeg har ikke kunne vise dem det, men så må jeg jo skrive et blogindlæg. Jeg har lige gennemsurfet min ungdomsvenlige version af Det Nye Testamente, som jeg fik til min konfirmationsforberedelse, og se så her. Alt sammen fra Det Nye Testamente:

Voldelige citater fra Det Nye Testamente

  • Første korientherbrev, kapitel 14, vers 33-35: “Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger. Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden.”
  • Andet Petersbrev, kapitel 2, vers 12: “Disse mennesker, der spotter, hvad de ikke begriber, er som umælende dyr, hvis natur det er at fødes for at fanges og dræbes; og de skal også omkomme på samme måde som dyrene”
  • Lukasevangeliget, kapitel 19, Vers 27: “Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.” (Dette er en lignelseshistorie Jesus fortæller sine disciple. I historien dømmes den person som ikke har arbejdet (fået flere) med pundet, som kongen har givet ham. Her er fortolkning af denne lignelse: http://kristuskirken.com/serier/jesu-lignelser/de-betroede-pund/  Hvis ikke du udbreder budskabet om evangeliget, eller blot er ligeglad, så skal du dømmes/hugges ned.)
  • Efeserbrevet, kapitel 5, vers 21-24: “I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.”
  • Romerbrevet, kapitel 1, vers 30-32: “de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.”

Så igen, kan vi ikke blive enige om at det ikke er teksterne og religionen der er problemet, det er den ukritiske ekstreme læsning og fortolkning?!

KH
Martin

Så flytter politikerne da bare Bus 36 tilbage…

Sidste år skrev jeg et blogindlæg om at “Bus 36”, som ellers altid har kørt på min del af Løjtegårdsvej, af forskellige politiske årsager, fra januar 2016, skulle til at køre uden om Løjtegårdsvej, hvilket resulterede i at hele vores område ikke ville have en direkte linje til den store Tårnby station. Buslinjer 36 skal væk fra Løjtegårdsvej

Nu har vi så levet med den manglende busforbindelse i 4 måneder. Og i går læser jeg så i vores lokalavis at politikerne pga protester fra “mit område”, har besluttet at flytte Bus 36 tilbage til Løjtegårdsvej. Dvs fuldstændig gå tilbage til buslinjen som den var før januar 2016. Det er selvfølgelig godt for dem som linjeflytningen har voldt problemer for. Men “come on” politikere i Tårnby! Hvis argumenterne for at flytte forbindelsen, ikke var stærke nok til at kunne modstå nogle protester, hvorfor så overhovedet flytte den fra starten af? Men “come on” politikere i Tårnby! Det er selvfølgeligt dejligt at I lytter til protester, men I burde måske have overvejet konsekvenserne inde i laver sådanne ændringer/vedtagelser.

Den her situation, er jo heldigvis ikke en af store, men det tegner et tydeligt billede af et byråd, som fra tid til anden handler med hovedet under armen. Undersøg dog fordele og ulemper inden I vedtager noget nyt. Det ville lette situationen for mange mennesker, og vil også spare mange penge i kommunekassen.

KH
Martin

Jehovas Vidner er ikke afvisende overfor rumvæsner!

Sikke mange ting jeg oplever mens jeg maler min blomsterkasse 🙂

Mens jeg sad og nød malingen tørre, dukkede to flotte fyrer op i min carport. Jeg kunne jo nok regne ud, at de på den ene eller anden måde måtte være religiøse “missionærer”. Og rigtig nok. Det var Jehovas vidner, og de hilste pænt og spurgte om mit forhold til Biblen. Jeg forklarede at folk måtte læse og tro på hvad de ville, men at al ekstrem læsning af disse tekster (biblen, Koranen, Toraen, etc) er af det onde. Det kunne de som sådan godt følge mig i, men vred sig lidt da jeg forklarede dem at der jo i Det nye Testamente, faktisk står at de vantro skal dræbes (“De vantro er som umælende dyr hvis natur det er at fødes for at fanges og dræbes.”) De mente ikke der stod sådan i Det Nye Testamente. Men det har jeg altså fra en ret sej kilde: http://www.martinhansjensen.dk/den-mest-voldelige-religion/ (selvom jeg ikke lige kunne give dem et sidetal).kors pensler

Da vi fik lagt den diskussion ned, spurgte jeg dem hvordan de ville have det hvis der om 50 år kom rumvæsner ned til os, som kunne bevise at det var dem som havde plantet os her på Jorden. Og her forbløffede en af dem mig. Han sagde at de jo så måtte revurdere deres syn på Biblen, og eventuelt undersøge om de på en eller anden måde, vil kunne få det til at passe ind i bogen. Jeg har aldrig hørt så klar en åbning – fra en religiøs – overfor dette scenarie. Normalt har, dem jeg har snakket med, bare affejet mig og sagt at det ikke kommer til at ske, og de derfor ikke kan tage stilling til det. Ret fedt, og dejligt forfriskende, at han var så åben. Men hans “kollega” kiggede altså også en smule underligt på ham 😉

Jeg ønskede dem en god lørdag, og de smutte videre til naboen 🙂

Når radioreklamer bliver virkelig mærkelige!

Det er er ret sjældent jeg hører radioreklamer, da jeg oftest hører P3 eller 24syv. Men i dag skulle jeg male vores nye blomsterkasse, og da jeg ikke kunne huske frekvenserne for mine favoritkanaler, skruede jeg bare på knappen ind til der kom en kanal med musik. Det blev vist et eller andet “Din Radio” eller sådan noget. Men reklamer var der altså.

Og så kom den…en af de vildeste reklamer jeg har hørt. Det var såmænd en reklame for kampfly! Ja, en reklame for et produkt til milliader! Tænker ikke umiddelbart “Din radios” målgruppe kan håndtere et sådan køb 🙂 Men det var altså en reklame for Super Hornet som er et kampfly produceret af Boing. Og ud fra reklamen skulle dette produkt virke “fra dag et” og samtidigt være langt billigere end sammenlignelige produkter (20 milliader billigere).

Held og lykke med det Boing! Skriv mig bare op til et enkelt fly, jeg tror fint Feldborgvej kan bruges som landingsbane 😉