9 ud af 10: “Vi har oplevet at vores venner i perioder er fraværende på Facebook” (Satire)

Har du oplevet at en af dine venner, i en længere periode, har været fraværende på Facebook? Det har du formentlig, for en undersøgelse viser nemlig at 9 ud af 10, netop har oplevet dette.

“Dette viser tydeligt at folks gammeldags liv, i højere og højere grad frarøver vigtig Facebook-tid”, udtaler SoMe-ekspert Thomas Gregersen, og han forklarer at denne udvikling kan have katastrofale konsekvenser, fordi det simpelthen kan sætte en stopper for vigtige sociale relationer: “Jo mere travlt du har med dit andet liv, jo mindre tid har du på de sociale medier”.

33 årige sygeplejerske, Mette Jensen, kan tydeligt genkende dette fra sin dagligdag. Mette forsøger selv at prioritere så meget tid som muligt på Facebook, og oplever desværre oftere og oftere, at hendes venner i perioder er fuldstændig fraværende. Mette fortæller at hun et par gange har forsøgt at konfrontere de fraværende venner, men at de overhovedet ikke har været i stand til at indse at de har et problem. “De kommer bare med en lang række undskylninger som fx at børn og familiefester har taget deres tid”. Mette forklarer hovedrystende videre, at nogle af hendes venner endda har brugt travlehed på deres job som undskyldning.

I vores dialog med Mette kom der dog også et – om muligt – endnu større problem op til overfladen: “Enkelte af mine venner fra folkeskolen har ikke en gang en profil på Facebook”. Mette forklarer dette med et ængsteligt blik i øjnene, og det er som om konsekvenserne af dette fravalg, først rigtig går op for hende i det øjeblik hun siger det højt. Vi kan godt mærke på Mette, at vi ikke skal grave mere i dette spørgsmål, og derfor vælger vi at afslutte interviewet, med en opmuntrende bemærkning om at folkeskolevennerne jo nok en dag skal lade sig registrere på Facebook, så venskabet kan fuldbyrdes.

facebook_wants_you

Anne Sophia Hermansens er med til skabe dem/os stemning

Anne Sophia beskriver her hvorfor hun fyttede fra Nørrebro (pga en række uheldige oplevelser med “indvandredrenge”). Med de mange uheldige episoder Anne Sophia har oplevet, kan jeg egentlig godt forstå at hun flyttede. Men mit problem ved artiklen, er at en skarnsunge vel er en skarnsunge lige meget hvilket folkeslag, religion eller kultur man kommer fra. Det er ikke indvandredrenge der skaber problemerne på Nørrebro, det er skarnsunger og kriminelle. Anne Sophia er med til at skabe et endnu større “dem/os” stemning.

Alm. Brand giver op!

Telefonen ringer:

Sælger: “Godaften, jeg ringer fra forsikringsselskabet Alm. Brand”
Martin: “nå for søren, godaften”
Sælger: “Jeg ringer til dig fordi vores lokale assurandør har rigtig gode erfaringer med at kunne tilbyde bedre og billigere forsikringer i netop dit område, og derfor vil jeg bare spørge hvor du er forsikret i dag?”
Martin: “Vi er forsikret i Lærerstandens Brandforsikring”
Sælger: “…og det er I formentlig glade for?”
Martin: “Ja det er vi faktisk”
Sælger: “Jamen, så må du bare have en god aften”
Martin: “i lige måde”

Come on sælger, giver du virkelig så let op?! Nu havde jeg lige glædet mig til en god diskussion om præmier og dækninger! 🙂

Mit demokratiske Nej

Jeg synes “Nej-sigerne” bliver skåret over en kam og bliver taget til indtægt for rigtig mange ting. Derfor vil jeg lige slå fast:

  • Mit Nej var ikke en fuck-finger til Lars Løkke (ham har jeg måske skældt ud i mange andre sammenhænge, men gør det ikke her. Han har formentlig haft en vigtig rolle i selve udformningen af afstemningen, men de andre partier kunne bare have ladet være med at acceptere det, og arbejde for et Ja)
  • Mit Nej var ikke et Nej til hele EU samarbejdet, og dermed en proteststemme
  • Mit Nej var ikke et slag i hovedet på eliten

Det var såmænd ikke andet end af demokratiske årsager, jeg stemte Nej: Jeg vil – som borger – have mulighed for at kunne påvirke, ændre og aflyse de love/retsakter vores politikere i fremtiden måtte finde på at træde ind i.
KH
Martin

Så er der familieråd på torsdag!

Du bor med din hustru og teenagedreng i en fin fungerende kommune. Der er fælles affaldsordning, skolevæsen og hullerne i vejene bliver forholdsvist hurtigt udbedret. I er glade for at bo i kommunen, og kunne aldrig finde på at flytte.

Du ved at andre familier i kommunen har en særlig ordning med kommunen. En ordning der betyder at det er kommunen der beskriver de regler der skal gælde i familien. Det kunne være regler om hvor meget slik eller hvor mange lommepenge, børn må få. Det kunne være hvem der må tage bilen på arbejde, eller hvor meget TV’et og iPad’en må være tændt. Din hustru kender mange familier i kommunen som er med i ordningen, og du ved at hun tænker, at det må være dejlig nemt og bekvemt at kommunen bare beskriver reglerne, og man som familie, med en simpelt flertal, kan beslutte om man vil være med eller ej. Du er ikke lige så begejstret som din hustru. Du synes det skal være jer selv, der laver og beskriver reglerne, og du har også hørt rygter om at hvis man træder ind i ordningen, kan man kun komme ud af den – og de enkelte regler man har accepteret i familien – ved at flytte fra kommunen, og det er du bestemt ikke interesseret i.

Men nu har din hustru indkaldt til familieråd på torsdag d. 3 december, hvor I skal stemme om hvovidt Jeres familie skal være med i ordningen eller ej. Du vil stemme Nej, og du ved at din hustru vil stemme Ja. Men hvad med jeres teenagedreng?

Hvor er valgplakaterne?

Jeg cykler jo på tværs af København hver dag. Fra Østerbro til Kastrup. Noget jeg har tænkt over de sidste par dage, er hvor alle valgplakaterne er? Jeg er helt med på at der ikke vil være så mange plakater til et JA/Nej EU-valg, som til et Folketingsvalg, men at der nærmest ikke er nogen kommer alligevel bag på mig. På Østerbrogade hænger lidt fra SF og Folkebevægelsens mod EU og på Amager Landevej også et par stykker fra V, DF og S. Men alle andre steder på min tur er der ingen. Og vi taler altså de helt store og kendte veje og områder i København: Store Kongensgade, Kongens Nytorv, Børsbroen, Knippelsbro, Christianshavn og hele Amagerbrogade.

Hvad sker der? Det er selvfølgelig fint nok, for det sker jo til normale valg, og man bliver helt træt af de mange plakater. Men jeg tror altså ikke det er derfor politikerne ikke har hængt nogen op?!

Har partierne givet op på forhånd? Eller tør de enkelte partier ikke at kæmpe kampen, med chance for at det er dem som kan ende med at stå som tabere? Hvis det er det sidste som er tilfældet, så må man jo bare konkludere at de ikke mener sagen er stor nok, og så kan de heller ikke forvente at danskerne gider at sætte sig ordenligt ind i hvad der skal stemmes om d. 3. december. Forhåbentlig er det bare mig som ser spøgelser, og grunden bare er at det er for koldt til at rende rundt i gaderne og sætte valgplakater op 🙂

A Long Time Ago in a Galaxy Far Far Away

Det er sgu meget sjovt det google har fundet på her.

Prøv at søg på dette i Google: A Long Time Ago in a Galaxy Far Far Away 🙂

Tvivleren der endelig besluttede sig for hvad han ville stemme

Jeg er nu langt om længe kommet frem til en beslutning om hvad jeg vil stemme til folkeafstemning d. 3. december. Jeg vil stemme Nej. Jeg gør det ikke pga. Europol eller de 22 retsakter. Jeg mener Europol er vigtig for os at være med i, og jeg mener langt hen af vejen at de 22 retsakter er ok.  Hvorfor stemmer jeg så Nej? Det gør jeg fordi der er noget i dette valg, som er vigtigere og langt mere principielt end Europol og de 22 retsakter. Jeg mener at statens og politikernes absolut vigtigste rolle (og deres ansvar) er, at beskytte borgerne i landet – særligt de svageste borgere. Og i denne sammenhæng er retspolitikken altafgørende. Det er en ordenlig retspolitik som sikrer borgerne en retfærdig rettergang, acceptabel overvågning, ordenlig og fair efterforskning, etc. Og det er retspolitikken valget d. 3. december handler om. Vi skal lægge det retspolitiske arbejde i hænderne på EU. Nuvel, vores parlamentarikere vil selvfølgelig – hvis vi siger Ja – have mulighed for at gives deres spinkle besyv med i udarbejdelsen af fremtidige retsakter, men i sidste ende er det jo nok de store lande som kommer til at bestemme. Nuvel, Folketinget skal jo så tilvælge eller fravælge de nye retsakter, men borgerne bliver ikke hørt. Og selvom flertallet af danskere skulle straffe politikere, over de EU-love som de måtte acceptere i fremtiden, ved at sætte deres kryds ved nogen andre til det næste valg, så kan man ikke tilbagerulle de eventuelle vedtagede retsakter/love. For når man som land først har accepteret en Europæisk retsakt, så hænger man på den for altid. Eller rettere, vi kan selvfølgelig så melde os helt ud af EU, men det er jeg bestemt ikke interesseret i. EU er for mig – langt hen af vejen – positivt for hele Europa.

Jeg kan godt lide tanken om at vi danskere kan stemme et nyt parti (eller et gammelt, som bare vil gøre tingene anderledes) til magten, med et jordskredsvalg, og hermed få ændret tingenes tilstand. Dette er ikke muligt med et Ja d. 3. december.

Jeg ved at det jeg skriver, dybest set handler om, hvorvidt man kan stole på, at vores politikkere gør hvad der er bedst for Danmark og danskerne. Og med mit Nej siger jeg dermed at jeg ikke stoler på dem. Og nej, det gør jeg bestemt ikke altid. Jeg synes særligt de sidste 3-4 år har vist løftebrud, nødløgne, omgåelse af egne grundværdier og meget andet, som gør at jeg ikke altid stoler på, at politikkerne gør hvad der er bedst for Danmark. Det virker derimod ofte på mig, som om det er “egen vinding” og magtbegær, der ligger til grund for mange af de beslutninger der bliver taget. Jeg vil have det bedst med at vi kan stemme hele baduljen “hjem”, men samtidigt også have mulighed for at få ryttet ordenligt op i de retspolitiske love der måtte være blevet vedtaget. Dette kan jeg kun få sikkerhed for, ved at stemme Nej.

Med mit Nej forventer jeg så at der efterfølgende bliver udskrevet et nyt valg, KUN om Europol, eller bliver lavet en parallelaftale.

KH
Martin

PS. Det er ikke altid jeg er enige i Liberal Alliances synspunkter, men i spørgsmålet om valget d. 3. december, er vi fuldkommen enige.

PPS. I kan ikke omvende mig. Krydset er lige blevet sat på mit lokale bibliotek. Hvorfor Amanda er så utilfreds, skal jeg ikke kunne sige 🙂

AmandaValg

En tvivlers overvejelser

Øv, hvor har jeg svært ved at beslutte mig for en Ja eller Nej, den 3. december. Jeg har nu læst en hel del om temaet, og er også lige kommet hjem fra et vælgermøde med politikere fra V, S, DF og Ø.

Helt overordnet skal vi jo stemme om hvorvidt vi skal fortsætte i Europol + 22 retsakter – man kalder det en tilvalgsordning. En tilvalgsordning, hvor “vi” ved hver EU lov, der fremover måtte komme på det retslige område, skal vælge loven til eller fra. Det lyder jo egentlig helt fint. Men jeg skriver “vi” i anførselstegn, fordi det kun er folketinget der skal vælge den ene eller anden lov til eller fra. Dvs befolkningen ikke bliver spurgt. Denne carte blanche til vores politikkere, er der delte meninger om. Vi stemmer jo selv politikerne ind hvert fjerde år, så i den perfekte verden så vil de jo vælge den ene eller anden eu-lov til med mandat fra flertallet i den danske befolkning. Men det er måske ikke altid en perfekt verden vi lever i. Og det kunne jo være at der for de enkelte politikere var noget andet på spil, end egne grundlæggende værdier (som de jo ellers er blevet stemt ind på). Jeg kan i hvert fald forestille mig et par ubehagelige love som jeg egentlig godt kunne tænke mig der kom til folkeafstemning. Et – for mig – realistisk eksempel på en EU-lov, kunne være at det om 5-10 år, blev besluttede i EU at alle borgere skal have indopereret en ID-chip i armen. Det giver jo rigtig god mening på mange områder (antiterror, effektiv digitalisering, big data, etc). Det vil helt sikkert gøre mange ting lettere, men er vi danskere interesserede i det? Med et Ja d. 3. december, kan politikerne beslutte om vi skal være med eller ej, uden at spørge os.

Det store argument for et Ja, der hele tiden popper op i mit hoved, er at hvis vi er med i EU, så må vi også være med i hele “pakken”, ellers kan vi jo lige så godt melde os ud. Og jeg synes bestemt ikke vi skal melde os ud. Jeg synes EU giver rigtig god mening, og er bestemt et vigtigt parameter for at vi har et Europa i fred. Og nogen gange kunne man jo godt føle der var behov for at Europa kunne tage langt hurtigere beslutninger end det rent faktisk er tilfældet i dag (fx i krisesituationer), og det taler jo for mere EU. Kig bare på den flygtningekrise vi har haft de sidste par måneder. Det har jo nærmest været pinligt at se på. Et endnu stærkere fælles Europa, kunne formentlig havde håndteret denne situation bedre.

En ting jeg jeg så ikke forstå, er hvorfor Ja-partierne, som det eneste område inden for RIA (retlige og indre anliggender) har lovet at når det kommer til Asyl og indvandreområdet, så bliver der udskrevet folkeafstemning. Hvis politikkerne kan bestemme hvad der er bedst på alle andre restlige områder, hvorfor kan de så ikke bestemme inden for asyl og indvandring? Jeg stillede dette spørgsmål til vælgermødet. Fra S fik jeg af vide at dette var et så vigtigt område for Danmark og danskerne, at ja-partierne havde lovet hinanden at spørge danskerne. Et helt fint svar på mit spørgsmål. Jeg tænker dog så bare, jf. mit ovenstående ID-Chip-eksempel, at der i fremtiden vil komme MINDST lige så vigtige områder at have en folkeafstemning om. Og det er her jeg for alvor bliver forvirret!?

Nå…men jeg håber min tvivl kan hjælpe andre videre 🙂

yes no

Et Kodak-moment: Mærsk kan være den nye Blockbuster

Mærsk har i de seneste år investeret “big time” i nye kæmpe dieseldrevne containerskibe.
Endvidere har Mærsk lige offentliggjort at de køber olieprojekter i Afrika for 2,4 milliarder. Der skal bores i Kenya og Etiopien.
Mærsk er jo pt en stor spiller på verdensmarkedet. Men har de overhovedet set lyset? Er der overhovedet en fremtid i olie?! Og shipping?!…Olieafbrænding bliver formentlig i større og større grad udskiftet med andre og renere energiformer. Og shippingindustrien kan meget vel stå overfor en revolution pga fx 3D printning og dronelevering.

Hvis ikke Mærsk snart begynder at tænke sig rigtig godt om, så ender det med at de må dreje nøglen om. Man skal som virksomhed kunne “adapte” til verdens udvikling. Man uddør, hvis man desperat forsøger at holde fast i noget som ikke er der. I 1996 var Kodak det fjerde mest værdifulde varemærke i verden, og virksomheden sad på to tredjedele af fotomarkedet. Så kom digital fotografering, men Kodak blev ved med, febrilsk, at klamre sig til gammeldags filmruller, og da de til sidst indså at det nok ikke var fremtiden, så var løbet for længst kørt og Kodak gik konkurs. Blockbuster var verdensspillere ift. udlån af VHS og DVD. Men de forstod ikke at streamingtjenester som Netflix, HBO, etc, var ved at gnave deres eksistensgrundlag midt over, og måtte derfor til sidst dreje nøglen om.
Er Mærsk mon det nye Kodak eller Blockbuster?
Kodak_maersk
Så bare et godt råd her fra Jensen – som jo ved alt 😉
@Mærsk: Hvis jeg var jer, ville jeg begynde at tænke i nye baner. Udvikling af droner til shippingindustrien kunne være et interessant marked. Og nye energiformer, kunne jo også være en mulighed.

KH
Martin

PS. Min konsulenthyre er 2.500 kr i timen 🙂

Update d. 23. november 2016: Mit blogindlæg kom i Politiken

politiken laeserbrev maersk

Upadate d. 17. februar 2016: Det er som om mit læserbrev i Politiken, har fået sparket gang i debatten om Mærsks manglende evne til at “klæde sig rigtigt på” til fremtiden. Børsen har i hvert fald i disse dage flere artikler, som lyder til at være direkte inspireret af mit læserbrev.
Du kan læse Børsens indlæg her, men du behøver egentlig ikke, for SAXO banks inveseteringsdirektør (og de andre kloge hoveder), siger præcis det samme som mig 😉 Artikel i Børsen

Update d. 24. august 2017: Det virker meget som om MÆRSK har lyttet! 🙂 Det sidste halve års tid har Mærsk-kompasset peget direkte mod IT og digitalisering. De opkøber, og går i enorme samarbejder, med IT virksomheder. De ansætter en ny formand, som er en af de danmarks “tungeste drenge” inden for IT branchen. Endvidere frasælger de hele deres olieforretning for 47 milliarder…Hvad mon disse milliarder skal investeres i?… Jeg ser en langt lysere fremtid for Mærsk, end jeg gjorde den gang jeg skrev mit læserbrev til Politiken. Det virker i hvert fald til at Mærsk nu gør et ihærdigt forsøg for at undgå at blive det nye Kodak eller Blockbuster.

Nedenfor er et par referencer til Mærsks kursændring:

Mærsk proklamerede i slutningen af 2016 at de vil begynde at opkøbe IT virksomheder: http://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article9227694.ece

I februar 2017 fik Mærsk ny bestyrelsesformand: Jim Hagemann. Jim har begge ben plantet solidt i IT branchen (han er formand for it giganten Siemens, og har været adm. direktør for det tyske it-selskab SAP i fire år. Jim er vel en af danmarks tungeste drenge inden for IT området.
http://nyheder.tv2.dk/business/2017-02-08-her-er-den-nye-mand-for-bordenden-hos-maersk

I foråret 2017 meldte Mærsk ud at de ville indgå et gigantisk samarbejde med Microsoft og IBM om at få digitaliseret deres shipping industri (Internet og things, blockchain, etc) http://www.scm.dk/maersk-vil-digitalisere-i-samarbejde-med-microsoft

Den 21. august 2017 meldte Mærsk ud at de frasælger hele deres olieforretning til franske Total, for 47 milliarder kroner: http://www.business.dk/energi/maersk-saelger-maersk-oil-til-franske-total-for-47-milliarder-kroner?referrer=RSS

Dagens Live youtube (desværre stadigvæk uden GoPro kamera)

Jeg kører på den pæne Østerbrogade. Jeg ser ca 40 meter længere fremme en mor og hendes ca 5 årige datter. Det er tydeligt at datteren skal tisse. Virkelig meget tisse. Moderen kigger forvirret rundt, og ved ikke hvad hun skal gøre. De skal formentlig videre til en cafebesøg, så at lade pigen tisse i bukserne er ikke en option. Resolut trækker moderen bukserne ned på datteren og tager hende i armene og bærer hende hen over cykelstien, hvor moderen har opdaget der er en rist. Og der tisser pigen så mens cykler, biler og jeg drøner forbi. Og det skal lige siges at pigen og moderen ikke var til fare for trafikken. De parkerede biler på Østerbrogade havde skabt et fint lille “tisse-helle”. Jeg smilede hele vejen hjem 🙂
@Østerbromor: Du får fem store stjerner af mig!

osterbro-tis

Live Youtube!

Nogen gange er man så heldig at opleve en Live Youtube! 🙂

Jeg kommer kørende på min cykel på Amager Landevej. 20 meter fremme, ser jeg en dame på omkring de 45 år. Hun kommer gående med sin cykel, en fyldt Nettopose og en smøg i munden. Pludselig vælter to 1½ liter colaflasker ud af posen og ned på jorden. Der går hul på den ene, og som I nok ved så sker der gerne det, at det så begynder at sprøjte rundt med cola pga kulsyren. Den sprøjter flere gange på hende, og hun bliver helt febrilsk. Hun vil ikke slippe sin cykel, bærepose eller smøg, så hun prøver med den ene fod at skubbe cola flasken væk, men det resulterer i at hun blot får vendte flasken om, og colaen begynder at sprøjte direkte op i hendes hoved. Nu bliver hun nødt til at opgive sin smøg, for den er fuldkommen oversprøjtet. Hun spytter den ud og så begynder colaflaskens sprøjten at aftage i styrke. Et par meter væk, står en mand, som nu – efter der er faldet lidt mere ro på – går over for at hjælpe den stakkels dame. Jeg kommer også op på siden af hende, og råber opmuntrende til hende: “det så da godt nok lidt uheldigt ud det der”. Der er styr på situationen, omend hun nok er lidt klistret, så jeg kører videre, mens jeg ærgrer mig gul og blå over jeg ikke har et Go Pro kamera monteret på min cykelhjelm 🙂