Yahya Hassan leger med døden…

Jeg har i mange dage haft lyst til at skrive et blogindlæg om Yahya Hassan. Han er i disse dage ude på en vild rejse, som virker fuldstændig frygtløs og hæmningsløs. En rejse der mest af alt virker som en direkte vej mod døden. Ja, det lyder voldsomt, men det mener jeg faktisk også det er. Han leger med døden i disse dage. Han provokerer nogle af de rigtig slemme drenge.

Men hvorfor er det, han gør det? Er det en af de mest sindsyge promoveringer af en digtsamling, der nogen sinde er set? Er det fordi han er kommet over på den anden siden af den menneskelige grænse, hvor der ingen veje findes tilbage? Er det fordi han er på voldsommere stoffer end bare hash?
Jeg ved det ikke. Men en ting er helt sikkert. Vi har aldrig set magen i Danmark. Aldrig har vi set en person lege med døden, i et sådan Facebook-first-person-shooter-view. Det er voldsomt interessant, og voldsomt ubehageligt på samme tid.

Jeg håber det driver over. Jeg Håber Yahya Hassan falder til ro meget snart, ellers mister vi en helt unik samfundsdebatør. Ja, han kan vel næsten kaldes en form for revolutionær. Om man så er enig med ham eller ej, så er synes jeg han er en vigtig stemme i debatten.

 

Betragtninger fra zapper generationen…

Jeg har hele mit liv haft prædikatet “zapper” stemplet i panden. Og jeg har egentlig altid synes det var helt ok. Jeg har i hvert fald aldrig haft det store imod begrebet “zapper generationen”. Ideen om at man kan “zappe” sig frem og tilbage mellem de ting man vil vide mere om, har altid tiltalt mig. Det er da langt federe at have valgmuligheder, end bare at være tvunget i en bestemt retning. Og hvis vi skal op på den helt store klinge, så handler det vel også om at vi hermed har mulighed for at bryde klasseskel: Pigen fra arbejderfamilien, har mulighed for at blive akademiker.

Alle muligheder har stået åbne for mig…det var bare at vælge, men i høj grad også at vælge fra. Set i bakspejlet har jeg nok altid været rimelig god til dette. Jeg har valgt at beskæftige mig med de ting der gav mening for mig. Men dermed også slået øjnene på uendelig, når jeg stod overfor et tema, som jeg ikke så værdien i.

Min gamle efterskole havde gennemskuet “zapper-Martin”, mange år før jeg selv havde fanget den.
Efterskolens lærere skulle, efter skoleåret, skrive en udtalelse om “Martin”. Her er de sidste linjer i udtalelsen:

“Han (Martin) arbejder godt med det, der har hans interesse, og vi har flere gange nydt godt af hans musiske talent” 

Jeg var virkelig provokeret af denne kommentar, da jeg som 16 årig knægt læste den. De roser mig godt nok for mit musikalske talent, og forklarer at jeg arbejder godt med det, der interesser mig, men dermed siger de jo så også at “Martin” ikke fatter en skid af det han ikke interesserer sig for. Og jeg vidste jo godt at min forestående gymnasietid, jo nok ikke altid ville indholde fag og emner, der interesserede mig. Jeg mente bestemt ikke efterskolen havde ret. Jeg mente nemt jeg kunne finde engagement og motivation, selv for ting der ikke interesserede mig. Men jeg skulle jo tage så gruelig fejl. Jeg ved nu at efterskolen havde fuldstændig ret, og hvor er det dog fantastisk, at jeg så har levet i en “Zapper-tid”, hvor jeg har kunne vælge at beskæftige mig med det jeg havde mest lyst til.

KH
Martin
Skolelærer, cand.it, lektor, DJ, blogger, dykker, digital læringsspecialist, it-konsulent, ex-politiker, husbond, foredragsholder, workshopsfacilitater, far, webshopindehaver, forfatter og musiker.

 

Jodel! Hva’ faen er det? Er du begyndt at Jodle?

Jodel er det helt nye sociale medie. Jodel har allerede fået et godt greb om de unge danskere – særligt i de store byer.

Jodel er et anonymt lokationsbestemt medie. Du poster et par linjer tekst eller et billede, og samtlige Jodel-bruger, som befinder sig i en radius af 10 km, kan se dit opslag. Man “rater” så de forskellige opslag: Up-rate eller Dawn-rate. Når dine opslag får Up-rates, får du Karma-points. Gamification er et altafgørende virkemiddel i Jodel.

Jeg oprettede mig på Jodel for en lille uge siden, og man kan tydeligt mærke det primært er unge mennesker, som er på. Jeg lavede ret hurtigt et opslag, hvor jeg spurgte til om der var andre på min alder. Jeg fik ret mange svar, men samtlige var yngre end mig. Jeg kan dog ikke tro helt på, at jeg er det ældste danske menneske på Jodel (36 år), men det viste i hvert fald tydeligt at der ikke er mange 35+. Jeg morede mig også med at lave denne Facebookupdate:

jodel_facebook

Som I kan se fik jeg et “like” 🙂 Mit netværk på Facebook er 30+, og der var tydeligvis ikke ret mange der var klar over, hvad det var jeg havde gang i. I dagene efter fik jeg da også spørgsmål – når jeg mødte folk F2F – om, hvad det egentlig var jeg mente…og om jeg var begyndt at jodle? 🙂

Min sidste lille “empiriske” undersøgelse foregik på Jodel. Jeg tillod mig at gøre lidt sjov med, hvordan det nu er man laver kartofler 😉 Jeg er særlig glad for det svar, jeg ret hurtigt fik…og det fik endda fantastiske 6 Up-rates 🙂

jodel_joke

Happy Jodeling!

De små ting i livet

Når man går og er lidt muggen i skindet,
Så kan selv små positive ting faktisk lette sindet.

Jeg går rundt herhjemme og er lidt smågnaven (jeg er snottet, der er ikke styr på aftensmaden, etc, etc) Det hjælper heller ikke noget på det at jeg bliver nødt til at tage ud og handle ind. Jeg hopper ud i bilen, drøner de 200 meter op til vores lokale dagli’ brugs og går ind:

  1. Mine medkunder hilser pænt på mig da jeg træder ind
  2. Der står gratis frugt til ungerne (jeg har dog ikke Amanda med, men bliver glad for at se tiltaget)
  3. En servicemedarbejder tager hyggelig kontakt til mig, da hun går forbi
  4. Alle de varer jeg har skrevet på min indkøbsseddel findes nemt i butikken og halvdelen er endda på tilbud
  5. Min yndligsvin har de i deres spotkasse
  6. I servicekassen opdager jeg at jeg har glemt mit medlemskort, men ekspedienten spørger mig så bare om mit telefonnummer, og så klares et nemt på den måde.

Nogen gange skal der bare ikke så meget til for at vende humøret fra negativ til positiv. Og det er jo egentlig fantastisk at tænke på. Tænk at man kan gøre en persons dag så meget bedre, blot ved almindelig venlighed, og små justeringer af dagligdagen. Ja, jeg får jo helt lyst til at sende positiviteten videre. Jeg kunne fx stille skraldespanden mere tilgængelig mandag morgen så skraldemanden får nem adgang. Jeg kunne måske rytte sne ved naboens fortorv, når jeg alligevel skal ud og gøre det. Jeg kunne holde tilbage for den ældre dame som skal over vejen. Jeg kunne forsøge at kommentere positivt på de indlæg jeg deltager i på Facebook. Jeg kunne…

KH
Martin

“Nationen” på Ekstra Bladet er dansk kulturarv

Ekstra Bladet havde d. 15/1 en artikel, som beskrev en meget interessant amerikansk undersøgelse af 724 unge mænd. De unge mænd er blevet fulgt tæt siden 1938, og 60 af disse mænd er i live i dag. Undersøgelsen har givet nogle gode indikationer på, hvad der skal til for at man har et langt og lykkeligt liv. Nøgleordet er, måske ikke helt så overraskende: “relationer”.

Stræber du efter rigdom eller berømmelse? Så skal du måske skifte strategi – i hvert fald, hvis du vil øge sandsynligheden for et langt og lykkeligt liv. Det viser et langvarigt, amerikansk studie

http://ekstrabladet.dk/nyheder/videnskab_og_teknik/glem-pengene-dette-goer-dig-lykkelig/5909760

Det var selvfølgelig interessant at læse om, men noget der, om muligt, var mere interessant var de første reaktioner fra “Nationen” (Ekstra Bladets trofaste kommentatorer). Jeg mener i høj grad “Nationen” er historisk. Den måde “Nationen” kommunikerer, og fører dialog på, vil helt sikkert gå over i historien. Om 20 år vil vi kigge tilbage med stor undren på “Nationens” kommentarspor. Vi vil analysere det, vi vil lade det indgå som vigtig kilde i alle mulige og umulige rapporter og projektopgaver, og vi vil stille os selv spørgsmålet: Hvad var det præcist der skete, den gang i starten af det 21. århundrede?

Jeg tror og håber virkelig at den database der gemmer på “Nationens” guld, vil blive betragtet som dansk kulturarv, blive plejet, vedligeholdt og når tid er, udstillet på behørig vis.

Nationen

Mogens Lykketofts 70 års fødselsdag

Hver gang jeg hører om Mogens Lykketofts festtale, er det jeg tænker: Hvorfor holder man overhovedet en tale omhandlende Helle og Løkke,  i en så festlig anledning som en 70 års fødselsdag?

Måske han simpelthen valgte den forkerte tale?!

Pia Kjærsgaard, hjælp os med at undgå en endnu større Shitstorm mod Danmark

“Den store britiske avis The Guardian bør beklage og trække den satiretegning af statsminister Lars Løkke Rasmussen tilbage, som de bragte onsdag.” (Citat Pia Kjærsgaard link)

Kære Pia Kjærsgaard,

Vil du ikke være sød at holde lav profil i disse dage, hvor hele verdens medier graver efter dårlige historier om Danmark?

Tænk hvis verdens medier pludselig begynder at undre sig over, hvem det egentlig er Danmark har placeret på Folketingets fornemme formandsstol?  Hvis dette sker så vil den shitstorm, vi pt befinder os i, forvandles til en orkan!

Så igen, Pia Kjærssgaard, jeg bønfalder dig, vil du ikke tage ud i dit sommerhus (eller andet sted langt væk fra offentlighedens søgelys), slukke din telefon, gemme din computer væk, og så bare rigtig hygge dig ved brændeovnens skær.

Kærlig hilsen
Martin

Else Marie Pade (f:1924 d:2016)

Else Marie Pade gik desværre bort i forgårs (født 1924). Else var en meget interessant person, og var bl.a aktiv i modstandbevægelsen under 2. verdenskrig. Men mest kendt var hun nok for sine elektroniske kompositioner (selvom hun dog aldrig har været voldsomt kendt), og alene også af den grund jeg kender hende. Og må jo nok også indrømme at jeg ikke havde kendt hende, hvis ikke det var fordi jeg på IT-Universitetet havde en underviser i elektronisk musik, som virkelig brændte for sit fag, og derfor selvfølgelig – i et tema om reallyde – også introducerede os for Else Marie Pades konkretmusikalske værker. Dette inspirerede mig til at iføre jeg mig nogle af datidens (år 2002) seje mikrofoner, en MiniDisc-optager og høretelefoner og gik ned på Amagerbro Metro, som næsten lige var opført. Her optog jeg reallyde og klistrede dem sammen til dette lille soundscape (jeg er ikke helt sikker på jeg ville turde at gøre det idag, jeg må nemlig have set højest spooky ud, med alle de ledninger hængende ud over det hele):

Hvis du kunne tænke dig at høre lidt mere til Else Marie Pade, kunne du prøve at gå biblioteket. Men forvent ikke Trentemøller 😉
PS. Topbilledet af Else MArie Pade, er lånt af Politiken: http://politiken.dk/kultur/musik/ECE849420/elektro-pionr-runder-85/

Danske mænds overgreb mod kvinder

Jeg havde helt glemt denne video.
Ja, jeg ved sgu ikke rigtigt hvad jeg skal sige…

Hvis jeg var Bulgarien/Sunny Beach, så ville jeg lukke grænsen fuldstændigt for os nordiske galninge! Man kunne selvfølgelig også håbe på, der her var tale om nogle brodne kar. Men naaaa, sådan kan det vel ikke være…

Hvordan kommer man bedst ind i det nye år?

Nytårsaften plejer man at stille sig op på noget – fx en stol – og hoppe ind i det nye år. Jeg valgte at gøre det på en lidt anden måde i år…

Vi var samlet fire par med børn til dette nytår. Derfor var det også en forholdvis stille nytårsfest. Sjov, men ikke med dans på bordene. Ikke fordi vi ikke kunne have danset på bordene, nok mere fordi forældrenes energi, bare ikke rigtigt var til det.

Klokken 24.00 skåler vi i champagne, 10 minutter efter står vi ude på gaden og fyrer batterier og raketter af og ryger den klassiske nytårscigar/cigaret. Vi går ind igen, drikker lidt cocktails, stener lidt TV, hører lidt “Rage against the machine” og klokken 3 går jeg i seng (som sidste mand). Jeg falder meget hurtigt i søvn.

Klokken 5 vågner jeg. Jeg befinder mig i luften mellem sengen og et hårdt kælder-stengulv, og i splitsekundet efter lander jeg med et bump. Jeg ligger dernede og jamrer mig. Og så er det at jeg hører min hustru oppe i sengen ligge og grine. “Hey jeg slog mig altså”, vrisser jeg op mod hende…Men det var altså ikke så nemt at stoppe hendes grin.

Ja ja, set i bakspejlet kan jeg da også godt se det komiske i at jeg ikke valgte at springe, men trille, ind i det nye år. Mon det giver mig et lykkebringende 2016!? Den første uge af 2016 gik med et hold i nakken… 🙂

Under alle omstændigheder, godt nytår til dig og dine!

Fjern indstillinger for sæt ind i Word

Nøhj hvor har jeg været irriteret over den der dumme gule menu “Indstillinger-for-sæt-ind”, der altid kommer når man copy/paster noget i Word og Excel.

indstillingersaetind

Utroligt jeg har fundet mig i det så lang tid, uden at gøre noget ved det…Jeg er da trods alt Cand.it…Nå, men i går aftes da jeg endnu en gang kæmpede en kamp for at fjerne den lille menu-djævel, så slog det altså klik for mig, og jeg fjernede fluebenet i indstillinger 🙂 Ahhh… word er jo pludselig en fantastisk program! 🙂