I 1992 opfordrede Nationalmuseet og Danmarks Radio danskerne til at skrive dagbog. Den gang kom der over 51.000 dagbøger ind. Her 25 år efter vil Nationalmuseet gerne indsamle dagbøger igen, for datoen d. 6. september 2017. Da Lisbeth, jeg og børnene var i Aarhus den dag syntes vi det ville være sjovt at deltage. Vores dagbøger er nu sendt ind til Nationalmuseet. Nedefor kan I læse vores to ret forskellige dagbøger, selvom vi jo har oplevet præcis det samme den dag 🙂
Martins dagbog for den 6. september 2017
Jeg vågnede kl 7. Det meste af natten var gået med at dunke hænder og fødder ind i enten væggen eller min hustru, fordi soveværelset i den campinghytte i Ejstrup Strand, vi havde lejet var så lille at der kun var plads til en meget lille halvanden-mands-seng.
Da jeg endelig fik taget mig sammen til at skulle ud af sengen, var mine to børn også kommet op i den meget lille seng, hvilket bestemt ikke gjorde manøvren fra inderste sengeplads til døren nemmere. Det lykkedes mig dog at få møvet mig over min hustru og børn, og da jeg kom ud i køkkenet indså jeg, at vi ikke er professionelle campister. Vi havde ikke noget kaffe eller morgenmad. Jeg måtte derfor op i campingkiosken for at provianterer, og det er bestemt ikke den billigste måde at få stillet sin sult og tørst: En pose kaffe, et formbrød, en lille pakke pålægschoklade, en lille ost og smør = 200 kr 🙂
Efter endt morgenmad måtte vi igang med rengøringen af hytten. Vi skulle være ude af hytten senest kl 11. 10.57 begav vi os op mod receptionen for at tjekke ud. GPS’en blev sat til AROS, hvor vi havde besluttet at bruge regnvejrsdagen i Aarhus.
Da vi kom til AROS brugte vi ret meget tid på at gennemskue hvor vi skulle parkere, og vi kunne se at vi var mange i samme båd. Vi endte i kælderen under musikhuset, og måtte så løbe regnvejrsturen på de ca 100 meter til AROS. Der var heldigvis en elevator, så vi ikke behøvede at bære barnevognen de mange trin helt op til AROS. At være på AROS med en pige på 4 og en på 0, er lidt af en udfordring.
- Når man kommer op på 6 sal, skal den store pige pludselig tisse, og så må man ned igen.
- Når man går rundt på udstillingen skal den lille pludselig have mad, og man sætter sig jo ikke bare midt i “De sataniske vers” og begynder at amme sit barn, selvom vi egentlig jokede med, at flere nok ville synes det var en fed add-on til kunstinstallationen – ja, det kunne vel være det man kalder for “den medskabende betragter” 🙂
- Når man kører i elevatoren skal den store pige pludselig have noget at spise, og så må man tjekke ud fra AROS for at komme ud i cafeen, hvor man kan købe et pølsehorn.
- Når man skal op i “farvebuen”, kan man ikke kører direkte op med elevator, men må lave skift undervejs
Trods de mange svinkeærinder var det en rigtig fin tur på AROS. Vores store pige havde glædet sig voldsomt meget til at se “BOY”, eller “Den store dreng”, som vi bare har kaldt ham derhjemme.
Af en eller anden årsag var vores store pige dog mest fascineret af de voldsomme ting på udstillingerne:
- En iransk anorektisk prostituret
- Jesus som bliver båret væk fra korset
- Folk der bliver overfaldet i biler og ødelagte flag.
- BOY var selvfølgelig også et hit, og ham købte vi endda med hjem som køleskabsmagnet 😉
Da vi havde tilbragt 4 timer på AROS, var det tid til sen frokost. I silende regn småløb vi rundt på Vestergade, for at finde en åben børnevenlig restaurant. Efter lidt rådføring med et par lokale århusianere, jeg fandt ved et udendørs cafebord, endte vi på Café Gaya, som desværre lige havde lukket for deres frokostbuffet. Men vi fik en dejlig suppe og lidt tapas.
Efter frokosten regnede det stadigvæk og vores planlagte gåtur i centrum, blev ændret til en GPS sightseeing i vores varme Hyundai i30 🙂 Den største oplevelse var Aarhus’ nye letbane…eller den var jo ikke åbnet op for borgerne, men kørte rundt i “testmode”. Og det er faktisk en rimelig ubehagelig oplevelse. Alle steder står der skilte “Pas på Letbanen – vi tester” og den angstprovokerende – dog humoristiske – “Pas på mig – jeg er ny i trafikken” 🙂
Efter lidt hygge med Frk. GPS, drejede vi mod molslinjen, og kørte til række 22. Efter en lille lur og lidt musik, blev der sagt “Kombardo“, og vi kørte ind på færgen. Her “fodrede” vi børnene (og de voksne) af, med salat, pølse, softice og babs. 
Da vi kom til hjem til Tårnby røg børnene på hovedet i seng, og vi smækkede benene op til TV NEWS, ind til vi heller ikke kunne holde til mere.
Godnat og sov godt, dagbog 🙂
Lisbeths dagbog for den 6. september 2017
Min dag startede tidligt, helt præcis kl.03.16 til lyden af Andrea der vågnede. Sutten og et kram var ikke nok, så hun måtte have en babsetur. Hun spiste fint og tog det pænt at vi var et helt andet sted end hjemme. Nemlig på Ajstrup camping i en lille hytte, hvor vi er på familietur fordi Martin havde et møde i Aarhus igår. Efter hun havde spist sov hun fint videre indtil kl.06.52 hvor Amanda kom ind og sagde godmorgen og kravlede op i den lille bitte seng. Jeg faldt også lidt i søvn igen, men det var svært til lugten af råddent blomstervand, som jeg stadig ikke ved hvor kom fra, og lyden af Martin der snorkede lidt. Amanda fik lov at se sin iPad og Martin stod op og gik ind og satte sig ved computeren.
Da jeg var kommet i tøjet, og havde sprunget badet over, gik Martin og Amanda hen til campingpladsens butik og købte franskbrød, smør, ost, mørk pålægschokolade, æblejuice, mælk, kaffe og ikke mindst kaffefiltre til kaffemaskinen i hytten, af den helt almindelige slags, der også snorker lidt.
Da der var blevet spist ostemadder og chokolademadder, gik Martin i bad og Amanda fulgte trop, mens Andrea igen fik mad og derefter en lur i barnevognen i regnvejret. Så pakkede vi hytten sammen, gjorde rent og tog ind til Aros, hvor især Amanda glædede sig til at se “den store mand”! Altså kunstværket “The Boy”.
Aros er virkelig et fint sted, og jeg var ret imponeret af buen oppe på taget med alle farverne, vi gik rundt to gange for lige at se hele udsigten igen igen. I kælderetagen var der “de ni rum”, hvor Amanda fuldstændig frygtløs bare gik ind i de forskellige rum, uanset hvor mørkt, og hvis du spørger mig, hvor uhyggelige rummene var. Men helt sikkert en stærk oplevelse. Så tog vi en pause i cafeen, og inden vi gik derhen skulle både jeg og Martin tisse, jeg gik først
og mens Martin var derude gik Amanda lidt rundt med barnevognen med Andrea i og pludselig væltede Amanda med barnevognen. Amanda havde dukket sig ind under håndtaget. Heldigvis! For det gjorde at hun blev mast lidt under håndtaget og derfor væltede Andrea ikke ud, men væltede lidt fremover og jeg kunne snuppe hende inden hun rullede forlæns ud af vognen. Der var en flink dame der hjalp mig med at få Amanda fri af barnevognen og begge piger hylede selvfølgelig og der var også et par andre der spurgte om jeg havde brug for hjælp, men jeg klarede den og Martin kom hurtigt retur fra toilettet. Heldigvis blev begge piger hurtigt glade igen.
Vi spiste hvert et pølsehorn i cafeen og gik op for at finde “The Boy”, og så åbnede skydedøren sig, og der sad han. Super super flot!
Efter nogle hyggelige timer, trods barnevognsstyrt, på Aros, tog vi ind til Aarhus for at finde noget at spise. Først på Vesterlaug, som desværre ikke rigtigt havde noget på menuen for Amanda, men i stedet endte vi på en vegetar
cafe og fik små retter i form af humus, pesto, oliven, ost og lækkert lækkert hjemmebagt brød.
Andrea fik en tår babs og Martin gav hende en tør mås – på puslebordet på herretoilettet! hvorefter vi satte snuden mod færgen som skulle sejle os retur til Sjælland, så vi kunne komme hjem igen. Vi kom om bord som nogle af de første og dermed også af færgen som nogle af de første – det er super service! På
færgen købte vi to “super food” salater med edemamebønner, kylling og quinoa. Vi købte også sodavand til Martin og jeg og en kildevand til Amanda som ikke kan lide hverken bobler eller saftevand. Amanda fik en fransk hotdog, men jeg endte med at dele min salat med Amanda, for det kunne hun godt li’. Der var et lille legehjørne med noglenklodser, som Martin og jeg på skift var henne ved sammen med Amanda. Andrea lå på sin voksi pose på bordet hvor vi havde slået os ned. Overfarten gik hurtigt, så vi måtte skynde os ned til bilen og være klar til at køre den sidste times tid hjem igen. Turen gik rimeligt, men et kvarter før vores afkørsel gad Andrea bestemt ikke at køre bil længere… så hun hylede, og jeg forsøgte med at vride min arm om til hende så jeg kunne ruske lidt i autostolen og synge nogle sange for hende. Det hjalp lidt og hjem kom vi da. Martin skyndte sig at hjælpe Amanda i nattøjet og få puttet hende i seng. Hun klarede det ret fint. Når vi holder os til rutinen: ind på værelset sammen med hende, tøj af, nattøj på, børste tænder, valgfrihed om der skal tisses af først eller siges godnat til resten af familien først og så i seng. Hun er ret sej! Andrea fik også nattøj på, men fik lov at “lege” lidt inden hun kom i putkassen, fordi hun fik
sovet en god lur i bilen, indtil hun vågnede og blev utålmodig 🙂 Martin satte sig til rette med computeren efter Amanda var puttet, og TV2 news kørte som baggrundsstøj og jeg skrev dagbog, inden vi også gik på hovedet i
seng efter en skøn tur til Aarhus.
