Forfatter: Martin Hans Jensen

Børns online-liv er virkelighed!

I disse dage er der meget snak om digital mobning. I DR programmet “Hængt ud på nettet”, kan vi høre om flere forskellige mobbeofre, som har fået vendt op og ned på deres liv pga ubehagelig mobning på Internettet. Fx fortæller 15-årige Caroline, om hvordan hun gennem tre år blev mobbet gennem de sociale medier Facebook og Snapchat. Nogle dage modtog hun op mod 100 beskeder på sin telefon, men hun fandt aldrig ud af, hvem de kom fra. Eller 18-årige Pernille som beruset og ramt af kærestesorg, bliver filmet af en dreng, som efterfølgende uploader den i Facebook-gruppen Offensimentum, hvor den kan blive set af mere end 100.00 medlemmer.

Jeg er skolelærer, cand.it og bruger det meste af mit arbejdsliv på at fokusere på det digitale læringsrum, så dette tema ligger mig rigtig meget på sinde. Det store spørgsmål er, hvordan vi voksne kan hjælpe vores børn og unge. Problemet er – som jeg ser det – at de unges brug af de mange forskellige sociale medier, for mange voksne, er et stort uigennemskueligt kludetæppe som man ikke kan forholde sig til. Noget som ikke er virkelighed, og derfor bliver det ikke taget helt så seriøst som den virkelig verden – eller man har i hvert fald svært ved at spørge ind til det, fordi man ikke ved hvad man skal spørge ind til. Men dette skal vi skal have ændret på.

Internettet er også den virkelige verden!

Børn og unges online-liv på Facebook, Instagram og SnapChat, er mindst lige så virkeligt som deres frikvarter. Det kan måske være svært at forstå for voksne mennesker som primært har levet et offline-liv.

For børn og unge er deres online-liv smeltet fuldstændig sammen med det “virkelige” liv. Derfor bliver du som forælder, eller anden voksen som har ansvaret for børn og unge, nødt til at sætte dig ind i deres online-liv, på samme måde som du sætter dig ind i deres fodboldklub, idrætsforening eller skole-liv.  Ja det vil kræve arbejde! Du skal vide hvad Snapchat er, og hvordan man kommunikerer i det. Du skal kende sikkerhedsindstillingerne på Instagram. Du skal vide hvad Jodel er, og følge med i hvilke nye apps og sociale medier dit barn begynder at bruge.

Hvis du er forælder, har du sikkert helt styr på hvilke grupper dit barn er medlem af i den virkelige verden. Du ved sikkert at dit barn mødes en gang om ugen med ligesindede, og spiller rollespil, fodbold, svømmer, går i fitnesscenter, strikker, bygger modelfly, diskuterer politik, etc, etc. Du har formentlig helt styr på hvilke fællesskaber/klubber/grupper dit barn er aktiv i, og ja, du bager måske endda kage til dem en gang imellem. Men ved du hvilke Facebookgrupper dit barn er medlem af? Det ved du måske ikke, og er det ikke lidt underligt? De bruger formentlig flere timer i de Facebookgrupper, end de bruger i samtlige andre grupper de deltager i, i den “virkelige” verden. “Jamen jeg vil ikke snage i deres liv”! Jeg siger ikke at du skal tilmelde dig de samme online-grupper som dit barn. Men du skal være nysgerrig. Jeg synes bestemt ikke det er at snage i deres liv at være interesseret i hvad de har gang i. På samme måde som du kender træneren i fodboldklubben og kender klubbens værdigrundlag, kunne det fx også være godt at vide hvem der var administrator i Facebookgruppen og hvad formålet/beskrivelsen er for gruppen. Dit barn skal vide at du accepterer hans/hendes online-liv som virkelighed, og det gør du bedst ved at være oprigtig interesseret, og i bedste fald vide hvordan tingene fungere ved også at prøve selv.

Så et lille pip herfra:

Drop kagebageriet til dit barns dansetime eller fremmødet til fodboldtræningen, og brug i stedet for lidt tid på at sætte dig ind i hans/hendes online-liv.

KH
Martin Hans Jensen

 

Bent Pedersen, læserbrevsskribent fra Allicante

Jeg er Facebookven med Ole Tøpholm, og i går delte han et læserbrev fra Ekstra Bladet. Jeg fik en ret god griner da jeg læste det. Det er fra en Bent Pedersen. Bent ytrede sin holdning til Copenhagen Pride, og udgød sin galde over hvorfor vi dog skulle lade disse “unormale” mennesker fylde gaderne i København. Den retorik er jo absurd i sig selv, men det bliver først rigtig sjovt når man læser hans afsenderadresse: Bent Pedersen, Escandinavia 72, Santa Pola Allicante, Spanien. Han bor altså ikke i Danmark, men brokker sig over at nogen skal gå i de københavnske gader… 🙂
Jeg måtte simpelthen finde ud af mere om ham “Bent”. Umiddelbart tænkte jeg at det måtte være en joke, og en eller anden har opdigtet den mest fantastiske pensionist, som nede fra sit residens i Spanien, kører det helt store svinehunds-brokkepperat. Men ved I hvad? Bent er ægte! Bent har siden 2014 skrevet over 200 læserbreve som er publiceret i Ekstra Bladet.

Bent er altså meget aktiv, og han har helt sikkert mange interessante læserbreve på samvittigheden. I april havde han et læserbrev i Ekstra Bladet med overskriften Slaveriet var en gave, som forklarer hvorfor slaveriet var det bedste som var sket for de “sorte afrikanere”. Jeg holder “desværre” ikke ekstra bladet, så jeg har ikke læst mere fra hans hånd, men hvis nogen ligger inde med nogen af han læserbreve, vil jeg rigtig gerne se dem 🙂

KH
Martin, 2770 Kastrup

 

Hvor mange fælles venner har kærester?

Jeg har en tese, som jeg simpelthen må efterprøve 🙂

Lige siden Facebook slog igennem i Danmark, har jeg fra tid til anden lagt mærke til hvor mange fælles venner Lisbeth og jeg har haft. Antallet af fælles venner har selvfølgelig i alle år været støt stigende, men har altid passet med, at vi ca havde 10 fælles venner for hvert år vi har været kærester. Vi blev kærester i 1999, og i dag har vi 170 fælles venner, hvilket vil sige vi har 9,5 fælles venner for hver år vi har været sammen.

Og for at undersøge min tese, om at man ca har 10 fælles Facebookvenner, for hvert år man har været kærester, vil jeg nu stille alle mine følgere på Facebook et enkelt spørgsmål:

Hvor mange år har I været kærester og hvor mange fælles venner har I?

Jeg vil bede folk skriv det således i kommentarsporet på Facebook: Antal år/Antal Fælles venner.
For mit vedkommende vil det se således ud: 18 år/170 fælles venner. Eller bare 18/170

LEG MED PÅ FACEBOOK HER

I næste uge vil jeg samle op, og her på bloggen konkludere om min tese holder 🙂

Resultat af min lille empiriske undersøgelse d. 17.08.2017

Så fik jeg afsluttet min lille undersøgelse 🙂 Jeg spurgte mine følgere på min Facebookside, hvor mange år de har været kærester og hvor mange fælles venner de har. 78 personer svarede, og det virkede umiddelbart til at der var ret stor aldersspredning (både på alder og antal år man har været sammen). 78 personer er selvfølgelig ikke en kæmpe datamængde, men synes at resultatet virker som et realistisk bud.

I gennemsnit havde de 78 personer 8,26 fælles venner med deres kærester. Så min tese om 10 kærester per år rammer var altså lidt for højt, men er dog forholdsvis tæt på. Da jeg udregnede gennemsnittet regnede jeg alle med – også dem som havde forskellige argumenter for hvorfor tallet var så lavt som det var (fx “min partner har næsten ingen Facebookvenner, og er ikke aktiv”). Undervejs var jeg lidt ked af jeg ikke også spurgte til “antal venner i alt”, men kom også til den konklusion, at jeg jo så kunne have spurgt om alt muligt, fx aktivitet, alder, køn, arbejdssituation, etc, etc. Mange forskellige ting har selvfølgelig indflydelse på tallet (antal fælles venner).

Hvis man er et helt “standard-facebook-par”, så har vi nu fundet frem til at man har ca 8 fælles venner per år, man har været sammen…om det så er vigtig viden eller ligegyldig info, må du selv bedømme 😉 Under alle omstændigheder, så mange tak for jeres deltagelse. Nedenfor kan I se den indsamlede data – analyser meget gerne videre på tallene, hvis I har lyst 🙂

År Fælles venner Fælles venner/år
18 170 9,444444444
16 16 1
9 85 9,444444444
7 55 7,857142857
5 59 11,8
7 74 10,57142857
3 95 31,66666667
32 60 1,875
6 41 6,833333333
1 9 9
3 44 14,66666667
15 69 4,6
28 109 3,892857143
5 97 19,4
9 97 10,77777778
4 42 10,5
5 43 8,6
25 84 3,36
17 28 1,647058824
11 58 5,272727273
14 16 1,142857143
18 78 4,333333333
13 47 3,615384615
15 262 17,46666667
5 56 11,2
14 156 11,14285714
11 79 7,181818182
14 50 3,571428571
21 30 1,428571429
28 48 1,714285714
3 41 13,66666667
8 74 9,25
10 138 13,8
8 35 4,375
11 153 13,90909091
3 66 22
24 68 2,833333333
3 29 9,666666667
11 162 14,72727273
21 134 6,380952381
25 212 8,48
15 55 3,666666667
23 54 2,347826087
2 45 22,5
7 73 10,42857143
8 102 12,75
17 75 4,411764706
11 46 4,181818182
4 66 16,5
5 19 3,8
19 53 2,789473684
32 55 1,71875
12 44 3,666666667
20 89 4,45
6 70 11,66666667
8 88 11
11 90 8,181818182
37 32 0,8648648649
11 43 3,909090909
26 109 4,192307692
19 133 7
17 36 2,117647059
14 72 5,142857143
13 182 14
10 90 9
10 84 8,4
5 114 22,8
1 11 11
11 55 5
13 88 6,769230769
12 142 11,83333333
15 78 5,2
24 54 2,25
8 48 6
12 98 8,166666667
15 172 11,46666667
16 161 10,0625
10 13 1,3
Gennemsnit fælles venner per år: 8,264498985

Ligestilling blandt fisk!

I går præsenterede Lars Løkke, at han ville overføre Esben Lundes ansvar for fiskeriområdet til Karen Ellemann. Det giver ikke særlig meget mening, for fiskeri passer da perfekt ind i Esbens Fødevareministerium! Og hvad har det område lige at gøre i et Ligestillingsministerium? Lars Løkke havde en række argumenter for at lave denne ændring, som jeg dog ikke helt forstod…

Men i dag er det nu endelig gået op for mig hvorfor “fiskeri” bliver flyttet fra Fødevareministeriet til Ligestillingsministeriet: Det er fiskenes skyld! De (fiskene) er så trætte af at det altid kun handler om kvoter og fødevarer, når man taler “fisk”. Man glemmer fuldstændig hvor vigtigt det er at skabe ligestilling blandt fisk – og nu vil fiskene have ligestilling i de danske farvande! Lars Løkke har lyttet til fiskene, og det er jo prisværdigt 😉

fisk ligestilling2

“Vores” prinsgemal (eller kongegemal) skal ikke begraves med sin dronning

Kongehuset publicerede for et par dage siden at Prins Henrik ikke vil begraves med Dronning Margrethe i Roskilde domkirke, som det ellers var planen.  Prins Henriks argument er at han aldrig har været tilfreds med sin titel prinsgemal, men i stedet for hellere ville blive tituleret fx kongegemal. Dybest set synes jeg det er noget mærkeligt noget. De fleste mænd, som havde valgt at gifte sig med en kronprinsesse/dronning, ville nok også have accepteret sin plads (altid efter dronningen) og sin titel som prins, men det har Henrik ikke gjort. Selvom jeg ikke forstår ham, så har jeg alligevel en lidt anden tilgang til debatten, end de fleste. Jeg siger ikke hans beslutning og holdning er 100% OK, men jeg kan faktisk forstå ham. Et parforhold handler om at give og tage, og i denne “titel-kontrovers” har dronningen ikke givet sig en tøddel. Hvis min hustru havde et livsønske dybt inde i sit hjerte, så ville jeg rykke mig rigtig langt for at forsøge indfri dette ønske. På samme måde som jeg håber hun ville gå langt for at forsøge at hjælpe mig med at indfri mine livsvigtige ønsker. Prins Henrik har haft et enormt ønske – dybt inde i sit hjerte – om at få titlen kogegemal fremfor prinsgemal. Ikke “konge”, bare “kongegemal”. Det ville ikke være noget juridisk problem for monarkiet, eller ændre noget som helst på rollefordelingen, hvis Prins Henrik skulle få titlen kongegemal i stedet for. Den eneste person som ikke har ville give ham denne titel er Dronningen selv, og det er her jeg har et problem. Hvis det virkelig betød så meget for ham, hvorfor så ikke lade ham få den skide titel (undskyld mit sprog)?

Hermed synes jeg egentlig de er lige gode om dette problem som monarkiet nu står i. Det er så ikke endt i skilsmisse, hvilket det jo lige så godt kunne være endt med, men blot endt i at de så ikke skal begraves sammen…tja…De er vel begge lige konservative og for stolte til at give sig.

Og endnu en gang: jeg siger ikke jeg havde ageret som Prins Henrik, men de er begge skyld i den situation de nu står i. Og det er vel – alt andet lige – også derfor Dronningen har forståelse for at Henrik vil begraves et andet sted end hende…

Ligner rumvæsner os?!

Jeg tænker tit på om der findes intelligent liv (rumvæsner) andre steder end på jorden, og hvis det findes, vil det så ligne os? Jeg tror som udgangpunkt at der findes intelligent liv, og det mest af alt blot handler om tid, før vi finder det – eller det finder os. Men jeg har nok også været ret sikker på at det “intelligente liv” vil se anderledes ud end os. Men nu er der faktisk gennemført et nyt studie, af biofysikeren Jeremy England, som konkluderer at liv ikke opstår tilfældigt, men altid vil opstå under de rette forhold. Det er ret interessant, for mange tænker nok at liv på jorden er opstået ved et heldigt eller tilfældigt sammentraf. Men sådan er det altså ikke i følge Studiet. Liv opstår ikke tilfældigt, men er et rent fysisk anliggende.

Take chemistry, add energy, get life.

Og så er det altså at jeg reflekterer lidt videre…Hvis vi finder en planet som ligner vores, så vil der jo i denne sammenhæng være ret stor sandsynlighed for at det intelligente liv, der måtte være, rent faktisk ligner os, da det jo blot er resultatet af fysiske reaktion. Måske skabes homo sapiens, under de rette forhold, og måske er vi bare en gren af homo sapiens?! Og hvis vi finder liv som ligner os, vil vi så anse “dem” som samme race som os? Vil vi overhovedet være mentalt i stand til at kunne betragte “dem” som ens med mennesker? Ret vild tanke og dilemma, men jeg synes bestemt det er interessant at tænke på 🙂

KH
Martin

Ps. Jeg har for noget tid siden skrevet en sang om aliens “Homo Sapiens Version 2”, Klik på play-ikonet nedenfor og ta’ en lytter 🙂

Lokalpolitik, tak!

lokalpolitik

Når jeg taler politik med folk, spørger jeg ofte ind til lokalpolitikken i deres egen kommune. Jeg spørger hvilke store partier der er, og hvem der har borgmesterposten. Alt for ofte kan folk  ikke svare mig på disse spørgsmål. De kan måske huske navnet på borgmesteren, men kan endda være i tvivl om hvilket parti han hører til. Jeg bliver altid overrasket, for ofte har de personer jeg taler med, faktisk en del meninger og holdninger til landspolitik, og ved endda hvem der sidder på magten (også magten “bag kulisserne”). Og det forstår jeg virkelig ikke. Det burde være omvendt. Hvis man skal vide bare lidt om politik, så bør det være ens lokale politik. Det er jo den politik som rammer dig og din virkelighed! Det er diskussioner om hvorvidt der skal være en ny busforbindelse i dit boligområde. Det er diskussioner om din lokale skole skal lukke. Det er diskussioner om hvorvidt der må/skal åbne et nyt supermarked. Spørgsmål som har direkte konsekvens i dit dagligdagsliv. Folk begynder alt for sent at engagere sig i lokalpolitik, og først når beslutningen om at lukke en skole er taget i byrådet, begynder almindelige borgere at engagere sig – og så er det jo desværre ofte for sent.

Hvis du er en af disse personer, må du ikke se dette blogindlæg som en kritik eller opsang. Jeg kan jo godt forstå hvorfor du ikke får gjort dette – det handler om prioritering af din tid, og at man jo måske synes det går meget godt i kommunen. Men jeg vil gerne have lov til at udfordre dig alligevel! Jeg udfordrer dig til, den næste måneds tid, at begynde at bladre de lokal aviser igennem. Mange af disse lokalaviser er endda gratis, og kommer enten direkte i din postkasse eller du kan hente dem på dit lokale bibliotek, supermarked eller andet offentligt sted. Hvis du begynder at bladre dem igennem, vil du opdage at der faktisk er mange spændende artikler og diskussioner, som har direkte betydning for dit liv. Mange kommuner har også Facebooksider, hvor der diskuteres lokalpolitik. Det kunne også være en indgang til mere viden om dit lokalområde.

Og pt er det jo virkelig aktuelt, for vi står jo overfor kommunalvalg 2017 (kv17 21. november). Du kunne jo bruge dette valg til at kickstarte din interesse for lokalpolitik 🙂

KH
Martin

Damefodbold og dommerpræstationer

damefodboldNu har jeg set en del af kampene ved EM i damefodbold. Jeg synes det er et rigtig fint niveau, og føler mig rigtig godt underholdt. Ja, det er en smule langsommere end herrerlandsholdets kampe, men kan fint sammenlignes med fx herrernes 1. division.

Men noget jeg hver gang er blevet voldsomt provokeret af, er dommerne. Er der valgt andenrangsdommere til at dømme samtlige EM kampe? Det er næsten pinligt hvor mange forkerte kendelser der bliver dømt. Alle dommerne jeg har set har været kvinder. Og jeg siger bestemt ikke at der er fordi de er kvinder de dømmer dårligt, men der er formentlig ikke er så mange kvindedommere at vælge imellem på internationalt niveau, og det gør jo måske at niveauet derfor bare er dårligere end mandedommere. Jeg ved faktisk ikke om der findes en regel om at det skal være kvinder der dømmer i damefodbold, men hvis der gør er det da helt absurd. Man bør da vælge de bedste dommere til at dømme på internationalt niveau, og hvis de bedste dommere er mænd, så må man vælgene mændende.

Jeg synes det ødelægger helhedsindtrykket, og det er næsten pinligt at se på: offside dømmes som der på ingen måder er der, straffespark der ikke dømmes, bolde der ryger ud over sidelinjen hvor flaget ikke blive hejst, etc, etc.

Og det virkelig mærkelige er, at jeg ikke synes kommentatorerne taler så meget om det. Det er som om alle disse fejlkendelser ikke er så vigtige for dem?! Hvis det havde været en herrerlandskamp, hvor dommerne havde dømt så dårligt, havde det været kampens helt store samtaleemne. Hvad er det der sker? Jeg håber sgu ikke kommentatorerne bærer over med dem fordi der er tale om damedommere. Det vil da være et totalt misforstået forsvar – ja, der vil vel nærmest ikke være noget mere mandschauvinistisk, end hvis der er tale om en form for beskyttelse af damedommerfaget (det er vel en god gammeldags bjørnetjeneste).

Lad der endelig blive vist mere damefodbold i fjernsynet, men lad os få nogle ordenlige dommere. Hvis denne niveauforskel på dommerpræstationerne, mellem herrerne og kvinderne, fortsætter, så vil det være yderst skadeligt for kvindefodbold.

KH
Martin

 

Andrea og Amandas dåbskjole (og vel sagtens 20-30 andres)

Andrea skal døbes på lørdag (d. 29.juli), og hun skal døbes i en helt særlig dåbskjole…eller den er faktisk overhovedet ikke noget særligt, for det har nemlig været præcis den samme kjole samtlige børn på min mors side, de sidste 100 år, er blevet døbt i.

Min tipoldemor – Julie Antorinette Alkima Hansen – fik den syet til sit første barn Gerda, som blev døbte i den i 1912. I 1922 blev Gerdas lillesøste – Astrid – født (min mormor), og hun blev selvfølgelig også døbt i den kjole. Og så er det bare gået slag i slag. Min mor og hendes søskende er alle døbt i den, og herefter er alle børnebørn og de fleste oldebørn. Og nu er det jo så Andreas tur 🙂 Der skal nok komme et billede af hende når barnedåben er afholdt. Men her har i dåbskjolen:

daabskjole

Amanda blev selvfølgelig også døbt i den i 2013:

kjoleAmanda

Og mig selv i 1979 (jeg skal nok få scannet dette billede bedre ind)

kjoleMartin (2)

Her er så et billede fra Andreas barnedåb

daabskjoleAndrea

Ekstra Bladet siger det bliver “Store bededag” i morgen!

…og jeg er da faktisk lidt ligeglad med at det er Store badedag i morgen, for jeg skal på arbejde. Ville da langt hellere have det var Store bededag, for så havde jeg jo fri til at nyde vejret… 🙂

I må alle nyde jeres ferie! Jeg tager lige en lille uge mere på pinden.

 

Maskeringsforbud i Danmark

Menneskerettighedsdomstol har givet Belgien lov til at forbyde burkaer og niqab. Dette har genfødt debatten i Danmark. Men der var altså et eller andet i denne debat jeg ikke forstod. Jeg troede egentlig der var maskeringsforbud i Danmark, og derfor implicit at burkaer og niqab ikke var tilladt. Men da jeg lige undersøgte det nærmere fandt jeg frem til at der i den danske straffelov står, at maskering kun er ulovligt »i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted«. Dvs at det i det almindelige offentlige rum, er fuldt tilladt at maskere sig.
Jeg forstår egentlig ikke at vi accepterer fuld tildækning af ansigtet. Tænk hvis en rockerklub pludselig får den ide, at de altid skal gå med tildækkede ansigter? Jeg vil helt sikkert ikke føle mig specielt godt tilpas, hvis en person, fuldstændig tildækket med elefanthue, strømpebuks, burka eller niqab, tager kontakt til mig. Og det er ikke pga alle mediernes historier om terror og forbrydelser. Nej, jeg synes bare det er ubehageligt, at skulle kommunikere med en person, jeg ikke kan se ansigtet på, for den ansigtsaflæsning jeg laver uafbrudt, er voldsom vigtig i min måde at kommunikere på.

Derfor synes jeg faktisk vi skulle indføre forbud mod maskering. Ikke et forbud specielt rettet mod burkaer og niqab, men et generelt forbud mod maskering i det offentlige rum.

Jeg har i hvert fald ikke nogen gode argumenter for hvorfor dette forbud ikke skulle vedtages. Selvfølgelig skal der være undtagelser, og jeg har det faktisk selv tæt inde på livet om vinteren. Jeg kører ofte på cykel med fullface hue (en slags elefanthue). Men når jeg fra tid til anden skal ind og handle på min cykeltur, tager jeg selvfølgelig altid huen af inden jeg går ind. Ja, jeg tror nærmest jeg ville få det fysisk dårligt ved at gå ind i butikken med tildækket ansigt – og på samme måde ville medarbejderne i butikken sikkert også blive bekymrede og utrygge…men det er jo fuldstændig lovligt for mig at gøre det, hvis jeg skulle være mærkelig nok til at kunne finde på det…

Jeg er – som I nok ved – meget sjældent enig med Dansk Folkeparti, men i 2014 fremlagde de faktisk et ret godt lovforslag “forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum”. Det blev nedstemt således:

  • Stemmer for forslaget: 13 (DF)
  • Stemmmer imod forslaget: 96 (V, S, RV, SF, EL, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG))

Jeg tænker om det ikke var på tide at finde lovforslaget frem fra gemmerne – måske give det lidt justeringer – og stemme om det igen?!

KH
Martin

Hvordan finder man ud af hvor meget gas der er på sin gasflaske? SÅDAN!

Jeg priser mig ofte lykkelig for Google…Her den anden dag havde jeg brug for at vide, hvor meget gas der var på min gasflaske. Et par Google-søgninger hjalp mig! I gamle dage havde man vel ringet til sin far, som måske/måske ikke kendte dette lille trick…men smart er det fannama 🙂

  1. fyld et glas med varmt vand
  2. hæld det over din gasflaske
  3. mærk med hånden ned langs flasken
  4. når det varme vand bliver meget koldt, har du fundet grænsen for hvornår gassen starter

Tjek min lile video (klik på den for at starte):

Der findes selvfølgelig også en række andre måder at finde ud af det på. Fx kan man veje den, men så skal man kende sin gasflaske (bl.a. kende taravægten). Der findes også en gasindikator, som man kan klistre på sin gasflake. Sådan en kan man fx købes i min ynglingsbutik Harald Nyborg til under 30 kr (men så skal man jo altså lige forbi Harald Nyborg) 🙂