Skal de “Røde” postkasser forblive i gadebilledet?

Lige siden aktiemajoriteten af Post Danmark blev solgt til svensken, og de ændrede navn til PostNord, har den helt store frygt blandt den danske befolkning været, at de fantastiske røde postkasser skulle skifte farve, eller helt blive fjernet. Jeg har ikke de helt store følelser i klemme i denne diskussion, og jeg må indrømme at jeg ikke deler frygten. Det betyder dog ikke, at jeg tror de røde postkasser vil hænge i den danske landskab for evigt. Nej, jeg er overbevist om at de vil blive pillet ned i nær fremtid. Det er simpelthen for dyrt for PostNord, at skulle drøne land og rige rundt og tømme postkasser, som formentlig i mange tilfælde er tomme, når postmanden kommer, fordi ingen sender breve længere.

“De røde postkasser er en vigtig del af vores kulturarv og vi må ikke bare sån’ pille dem ned – De passer rigtig flot ind i det danske gadebillede”. Jeg har hørt flere udtale noget i denne retning, når diskussionen er kommet ind på postkasserne. Og i går satte jeg mig for at stoppe op ved de postkasser jeg lige så på min cykeltur ind i gennem byen. Hva’ siger I så? Disse fantastiske idylliske og smukke “røde” postkasser kan vi da under ingen omstændigheder undvære i vores gadebillede 😉 Jeg tænker ikke jeg behøver at skrive så meget mere, men håber billederne taler for sig selv… 😉

 

Det skal være FARLIGT, før det er godt!

Der er lige udkommet en ny bog med titlen “FARLIGT” Jeg har desværre endnu ikke læst den, men temaet er ikke til at tage fejl af, når man læser på “bagsiden”:

Forestil dig, at al terror i Vesteuropa siden årtusindeskiftet var sket i Danmark. Altså terrorangrebene i Madrid, London, på Utøya, Paris, Bruxelles, Nice og så videre. Alt det – og enhver anden aktion på vesteuropæisk jord – flytter vi, i dette tankeeksperiment, til Danmark.

Så er spørgsmålet: Med al denne danske terror, hvad har så været mest farligt her i kongeriget – trafik eller terror? Svaret er, at trafikken har kostet fem gange så mange danskere livet, som terror ville have kostet, hvis det hele var sket i Danmark. Hvilket det som bekendt ikke gjorde.

Død ved terror er ekstremt usandsynligt. Alligevel giver det anledning til bekymring hos rigtig mange af os. Eller også frygter vi noget andet. Kriminalitet, måske, giftrester i mad, p-pillers bivirkninger, epidemier, stråling, eller måske endda menneskehedens og hele jordens undergang.  

I denne bog tager vi på en rejse, ind i en verden, hvor vi får afdækket, hvem der fodrer os med frygt, hvilke greb de benytter, og hvad det er for mekanismer, der driver dem. Hvorfor er vi mennesker mere end villige til at æde frygt, når vi får den tilbudt?

Jeg er fuldstændig enig med de to forfattere Steffen Andersen og Hans Jørgen Nielsen – vi bliver stopfordret med frygt. Jeg havde faktisk på min blog sidste år fokus på dette tema. I kan læse dette blogindlæg Jamen, det er jo bare en skovbrand! Og jeg publicerede også sangen “Like Click Profit”:

Der er noget gruelig galt med proportionerne i de danske medier, og i blogindlægget sidste år, forklarede jeg hvordan jeg blev voldsomt provokeret af dækningen af skovbranden i Portugal, hvor 60 mennesker blev dræbt. Historien blev nærmest ikke dækket…kun små sidehistorier i de danske medier. Historien om skovbranden var simpelthen ikke interessant nok for medierne. Den var ikke sensationel nok. Den var ikke konfliktfyld nok. Det var jo bare en skovbrand! Men dagen efter flød medierne over i “breaking mode” fordi der havde været et muligt terrorangreb i England (en varevogn var kørt ind i en flok mennesker og en blev dræbt, og man diskutere stadigvæk om det overhovedet var et terrorangreb, eller bare en mand som havde “set sig sur” på nogle mennesker på gaden).

Medierne elsker frygt. Medierne elsker konflikt. Men dette betyder desværre at alle de positive historier der findes i verden må ofres på mediernes “like-click-profit-alter”.

Forfatterne til bogen “FARLIGT” var for et par dage siden i Radio 24/syv. Her forklarede de hvorfor det er så problematisk, at vi konstant fyldes med frygt. De viste, med en række fakta, at vi jo faktisk lever i den mest trygge og positive tid verden nogensinde har været i. I interviewet forklarede de værten et tankeeksperiment: Forestil dig at du ikke er født endnu, men kan vælge præcis det tidspunkt i Jordens historie, du skal fødes i. Du aner dog ikke om du bliver født som mand eller kvinde, som sort eller gul, eller om du bliver handikappet, eller bøsse…hvornår ville du helst fødes?  Værten svarer hurtigt: “i dag, eller måske i fremtiden”. Og det er nok en klog beslutning, for den tid vi lever i  idag, er den bedste på en lang række områder. Er det ikke denne positive historie vi skal forklare vores børn? Vi skal huske at fortælle vores børn, at den verden vi lever i dag, faktisk ikke er så forfærdelig som medierne forsøger at udstille den?

  • Verden har aldrig været så tryg, som den er i dag (målt på mord og krig)
  • Verden har aldrig accepteret minoriteter så meget, som den gør i dag
  • Verdens mennesker har aldrig været så sunde og levet så længe, som de gør  idag

Du kan høre hele interviewet her (fra den 21. minut):
https://www.radio24syv.dk/programmer/ak-24syv/27849955/er-der-overhovedet-noget-at-vaere-bange-for-og

Du kan købe bogen FARLIGT her

Jeg er vild med dette kommunalvalg!

Det er en lidt underlig situation. Jeg synes ikke det plejer at være sådan, men sådan er det altså denne gang. Jeg går simpelthen og bliver gladere og gladere for valgkampen til dette kommunalvalg. Jeg bliver glad når jeg cykler og kigger på de mange valgplakater. Det er det ene smukke og smilende menneske efter det andet, der møder mig på de valgplakater. Man kan da ikke andet end blive i godt humør.

På Facebook er der alle steder liv og glade dage…ja, diskussionerne kan gå højt, men der er i der i hvert fald gang i den, og man kan mærke på folk at de brænder for deres forskellige sager. Der er da ikke noget bedre end folk, der ytrer sig om en sag de brænder for!

I dag på cykel skulle jeg holde for rødt ved Svanemøllen station, og her er rødt i ret lang tid for os cykellister. En ældre socialkrabat havde opfanget denne pause for cykellisterne, og havde derfor taget stilling lige ved siden af os. Da vi alle stopper op for rødt, bryder hun ud i klar høj tale: Ja, jeg er så en af dem som gerne vil have Frank Jensen genvalgt som borgmester! Og hun fortsætter med Tue Hækkerup og kommer med et par andre oneliners. Hun havde simpelthen en så fantastisk energi. Jeg kunne ikke lade være med at stå og lytte smilende til hende. Selvom jeg hverken kan stemme i København eller kunne finde på at stemme S. Hun havde mig i sin hule hånd. Frisk, fantastisk og nytænkende!

Øv at valgkampen allerede stopper på tirsdag! 🙂

KH
Martin

PS. og så er der selvfølgelig alle de fantastiske valgsange 🙂

Lokalpolitik, tak!

lokalpolitik

Når jeg taler politik med folk, spørger jeg ofte ind til lokalpolitikken i deres egen kommune. Jeg spørger hvilke store partier der er, og hvem der har borgmesterposten. Alt for ofte kan folk  ikke svare mig på disse spørgsmål. De kan måske huske navnet på borgmesteren, men kan endda være i tvivl om hvilket parti han hører til. Jeg bliver altid overrasket, for ofte har de personer jeg taler med, faktisk en del meninger og holdninger til landspolitik, og ved endda hvem der sidder på magten (også magten “bag kulisserne”). Og det forstår jeg virkelig ikke. Det burde være omvendt. Hvis man skal vide bare lidt om politik, så bør det være ens lokale politik. Det er jo den politik som rammer dig og din virkelighed! Det er diskussioner om hvorvidt der skal være en ny busforbindelse i dit boligområde. Det er diskussioner om din lokale skole skal lukke. Det er diskussioner om hvorvidt der må/skal åbne et nyt supermarked. Spørgsmål som har direkte konsekvens i dit dagligdagsliv. Folk begynder alt for sent at engagere sig i lokalpolitik, og først når beslutningen om at lukke en skole er taget i byrådet, begynder almindelige borgere at engagere sig – og så er det jo desværre ofte for sent.

Hvis du er en af disse personer, må du ikke se dette blogindlæg som en kritik eller opsang. Jeg kan jo godt forstå hvorfor du ikke får gjort dette – det handler om prioritering af din tid, og at man jo måske synes det går meget godt i kommunen. Men jeg vil gerne have lov til at udfordre dig alligevel! Jeg udfordrer dig til, den næste måneds tid, at begynde at bladre de lokal aviser igennem. Mange af disse lokalaviser er endda gratis, og kommer enten direkte i din postkasse eller du kan hente dem på dit lokale bibliotek, supermarked eller andet offentligt sted. Hvis du begynder at bladre dem igennem, vil du opdage at der faktisk er mange spændende artikler og diskussioner, som har direkte betydning for dit liv. Mange kommuner har også Facebooksider, hvor der diskuteres lokalpolitik. Det kunne også være en indgang til mere viden om dit lokalområde.

Og pt er det jo virkelig aktuelt, for vi står jo overfor kommunalvalg 2017 (kv17 21. november). Du kunne jo bruge dette valg til at kickstarte din interesse for lokalpolitik 🙂

KH
Martin