Opfinderen af Fidget Spinner tjener ikke en krone

Jeg havde på fornemmelsen, at opfinderen af Fidget Spinner ikke havde patent på den “drejende fætter”, for hvorfor skulle der ellers være så voldsomt mange forskellige versioner af Fidget Spinneren i omløb? Og ganske rigtigt. Da jeg søgte på Google fandt jeg Catherine Hettinger. Catherine opfandt Fidget Spinneren – eller det hun kaldte “Spinning Toy” – for et par årtier siden, og havde faktisk patent på den i starten, men i 2005 havde Catherine ikke råd til at forlænge patentet, skriver The Guardian.

Shit, det er surt for Catherine Hettinger. Hun kunne virkelig have tjent kassen, hvis hun den gang i 2005 havde kunne betale de 400 dollars for patentet. Men det vilde er at Catherine faktisk ikke er bitter. Hun er bare glad for at folk rundt omkring i verden får noget positivt ud af hendes opfindelse. Og det har jo selvfølgelig også givet hende noget branding af hende selv som opfinder.

Det med at pengene ikke betyder noget, når det handler om ens “opfindelser”, kender jeg på sin vis. Jeg har selv skrevet en bog, jeg producerer og publicerer musik og jeg blogger (også andre steder end her, fx på IT i Folkeskolen). Alt sammen noget jeg ikke tjener en krone på. Jeg ønsker egentlig blot at mit musik bliver spillet, eller min bog/blog bliver læst. Jo flere des bedre, men jeg forventer egentlig ikke at tjene de store penge på det – også selvom jeg en dag skulle få et radiohit. Måske er jeg bare på dette område ikke forretningsmand nok…selvom jeg egentlig er det mange andre steder. Et eksempel: Da jeg gik på IT-Universitet var jeg i praktik på tredje semester. Jeg var hos en dansk e-læringsvirksomhed, som var igang med at udvikle en stort globalt læringsunivers, hvor børn kunne lære engelsk. En af mine opgaver blev at komponere og producere en række engelske sange, som børnene kunne lege med i en karaoke-app i læringsuniverset. Jeg skrev under på at virksomheden fik rettighederne til sangene, og det syntes en del personer i min omgangskreds var noget mærkeligt noget at gøre: “Jeg burde have del i kagen”. Men sådan så jeg overhovedet ikke på det. Og det gør jeg heller ikke i dag. Jeg vidste at jeg ikke havde fået den opgave, hvis jeg havde krævet rettighederne til sangene, for så havde de fundet på en anden løsning, og jeg syntes bare det var fantastisk at jeg fik chancen for at få mit musik ud globalt, og børn rundt omkring i hele verden, kunne have “en fest” hver gang de lærte engelsk vha. min musik.

Jeg synes det er fedt at Catherine Hettinger ikke er bitter. Der er ikke noget værre end bitre mennesker. Nej, man må hellere vende situationen til noget positivt. PT kan jeg se at Catherine – netop i kraft af sin opfindelse for 2 årtier siden – har givet interviews med et hav af medier, og helt sikkert har fået endnu mere mod på at fortsætte sine opfindelser, som hun nu langt nemmere kan rejse penge til. Hun kan jo smykke sig med at være:

The Founder of the original Fidget Spinner 🙂

Ps. Der går så forskellige historier om hvor meget hendes originale “Spinning toy”, rent faktisk ligner den Fidget Spinner vi kender i dag. Under alle omstændigheder, findes der ikke en opfinder som sidder i toppen af edderkoppespinnet og tjener boxen på Fidget Spinner…

Når myndighederne endelig ser mennesket bag – og så alligevel ikke…

Der er mange emotionelle videoer på Facebook og Youtube. Det er meget sjældent jeg deler dem, men nedenstående video, havde jeg faktisk lyst til at dele: En kvinde er i retten for et større antal parkeringsbøder. Undervejs i forhøret kommer det frem, hvorfor hun egentlig har fået disse bøder, og hvad hendes livsituation er. Hendes søn blev dræbt året før, og bøderne har hun så fået i situationer, hvor hun har været oppe og tale med myndighederne, som har haft fuldstændig absurde krav til hende, omkring tilbagebetaling af et mindre mellemværende mellem hendes afdøde søn og myndighederne (et beløb som dog for hende var et stort beløb). Hun er nu fuldstændig bankerot (pga begravelse, det mindre mellemværende, etc), og dommeren ender med at indse at det vil være fuldstændig forrykt at tage de sidste penge fra denne kvinde, og han lader samtlige småbøder bortfalde. Jeg blev sgu lidt rørt over denne video. En dejlig befriende historie, hvor det store “myndighedsmonster”, ser mennesket bag handlingerne. Dommeren holdt sig ikke til sine paragraffer, for så havde han bare ladet hende betale de par hundrede dollars.
Jeg var meget tæt på at dele denne video, med en kommentar alá: “Endelig ser myndighederne mennesket bag”. Men lige inden jeg gjorde det, gik jeg lige ind og søgte på dommeren og retten som han var dommer i. Retten hedder “Caught in Providence”, og da jeg finder deres webside går det op for mig, at det ikke bare er en almindelig retssal, det er et TV show. Godt nok med en rigtig dommer og mennesker, men det handler altså om at filme/afholde sjove, vilde eller følelsesmæssige retssager, så TV showet får flere seere og clicks. Da jeg opdagede det havde jeg ikke lyst til at dele videoen, i hvert fald ikke med en bemærkning om at “myndigehderne” nu endelig så mennesket bag handlingerne.

Det er desværre alt for ofte at de videoer og artikler vi deler, har mere end den ene side, vi som udgangspunkt ser/læser. Vi skal altid huske hvem afsenderen er. Ofte er det faktisk det eneste vi behøver at huske på: hvem er afsenderen, og hvad er deres formål.

Det ændrer dog ikke på, at det er en ret rørende video, men hvis jeg delte videoen, ville mit budskab nok være: “Dette kunne verdens myndigheder og magthavere godt lærer noget af. TV-Show-dommeren ser pludselig mennesket bag handlingerne…”

Barnestol på cyklen er et hit

barnestol_cykel

På vej hjem fra arbejde idag indså jeg, at jeg ikke vil kunne undvære min barnestol på cyklen, selv når ungerne er vokset fra den…Den kan jo fragte nærmest alt! Den sidste måned har jeg bla fragtet:

  • 6 Edderkoppesugere
  • En fyldt Nettopose
  • En stor buket blomster
  • 5 kg kyllingefilet
  • Og så selvfølgelig briketterne, som I kan se på billedet

Og hvis nu jeg havde været en “almindelig” blogger, så havde jeg nu skrevet stolpe op og ned, om alle mulige forskellige barnestole. Med links til butikker og gode råd til hvad du skal købe. Men sådan er jeg ikke 🙂 Jeg er egentlig ret ligeglad med hvilken barnestol du køber. Jeg er ret sikkert på den billige fra Coop, kan være mindst lige så god og sikker, for dit barn, som den dyre fra Babysam. Og den vigtige pointe er så, at jeg tror de alle også kan fragte andet end børn 😉

Fidget Spinner for voksne – en proptrækker

Så er der endelig kommet en Fidget Spinner for voksne 🙂 I må bare igang med at øve tricks!

Rent faktisk startede min “træning” med denne type proptrækker allerede da jeg var lille. Min mor og far havde selvfølgelig sådan en proptrækker, og jeg kunne sidde i lang tid og dreje den på alle mulige måder. Da jeg så Fidget dillen eksplodere, tænkte jeg straks på min barndom 🙂

Game of life

Game of life, er et lille utraditionelt spil, som blev opfundet af John Conway i 1970’erne. Det er et spil de fleste datalogiske uddannelsesinstitutioner formentlig stadigvæk taler med deres studerende om. Der er også gjort rigtig mange filisofiske tanker om det i alle år: Hvor tæt er spillet rent faktisk på at simulere verden og universet som det egentlig er?! Vi talte også om dette spil den gang jeg gik på IT universitet, men jeg kom så tilfældigt til at tænke på det her den anden dag. Tjek denne video:

Reglerne i spillet er:

For et felt, der er fyldt:

  • Hver felt med en eller ingen naboer dør (af ensomhed).
  • Hver felt  med fire eller flere naboer dør (overbefolkning).
  • Hver felt  med to eller tre naboer overlever.

Et felt, der er tomt:

  • Hver celle med tre naboer bliver befolket.

Og så opstår det store spørgsmål selvfølgelig: Hvad vil “Martin Hans Jensen” mon udvikle sig til? Vil han fortsætte i det uendelige, eller vil han uddø eller stagnere? 🙂

I kan selv lege med Game of Life her:
https://bitstorm.org/gameoflife/

Japansk er virkelig et sjovt sprog :-)

Jeg var ikke klar over at japansk var så sjovt et sprog 😉 Se hvad der sker når jeg copy/paster disse to japanske symboler (でし) i Google translate. De to symboler skulle altså i sig selv betyde “in”, men det udvikler sig altså rimelig interessant, når jeg copy/paster det i det uendelige…

I må have en herlig dag 🙂

KH
Martin

Jeg hader Bobles!

Nu er “hader” selvfølgelig et ret voldsomt ord, og Bobles er bestemt ikke et af de største udfordringer jeg har i mit liv. Og jeg tror egentlig også verden kunne overleve uden dette indlæg. Det ændrer dog ikke på at jeg bestemt ikke synes Bobles er guds gave til børnefamilien. Jeg diskuterer fra tid til anden dette med min hustru, og et par andre mennesker i mit liv. Det er dog lidt som om min hustru har givet op, eller vender det døve øre til, når jeg kommer med mine spydigheder om “legetøjet” Bobles. Men så er der jo heldigvis andre at diskutere dette utrolig vigtige tema med 🙂 Og jeg må jo nok også forvente, af jeg får lidt på munden når jeg publicerer dette indlæg…

Skulle der være en enkelt derude som ikke kender Bobles, så er det legetøj af hård plastik/skum i forskellige forme. Producenten har så lavet billeder og videoer som beskriver hvordan man kan lege med udstyret. Og den lille vigtige detalje er så at det er mega dyrt! Vi taler 999 kr for en klump farvet skum, som børnene så skal kunne sidde, lege eller stå på.

Jeg er med på hvis man har et fuldstændig sterilt og kedeligt hjem uden puder, skamler, madrasser, bolde, stole, at det så måske vil være en god ide med noget Bobles til hjemmet, men hvem er det der lever sådan? Hvis man er en helt almindelig dansk familie, så har man ting i hjemmet, som kan bruges til det samme som Bobles kan bruges til, og i så tilfælde vil det indkøbte Bobles kun opbygge et – om muligt – endnu større rod og kaos i det lille hjem. Måske det nogen gange kræver lidt fantasi at bruge de ting man alligevel har i hjemmet, men det er vel heller ikke at kimse af, at netop børnene lærer at bruge deres fantasi?!

Jeg skal ikke holde mig for god, for vi har da også to Bobles hjemme hos os (dog bestemt ikke indkøb, jeg har haft noget med at gøre). Jeg har faktisk aldrig set Amanda bruge dem, men derimod har jeg ofte set sirlige opstillinger og forhindringsbaner med husets puder, madrasser og stole.

amanda uden bobles

Og så er det faktisk ikke helt sandt at Amanda aldrig har brugt de Bobles vi har. Hun har en gang imellem stået på an af dem, og altså bare brugt den som skammel, men det var nok fordi der ikke lige var en skammel i nærheden. Den anden ting vi har, er en trekant-bobles som ligger som et lille flyvehop på gulvet. Amanda bruger den aldrig, men Lisbeth kan bruge den til at hvile benene på, når hun ammer og jeg har fundet ud af at den faktisk er ok som fjernsynspude…om end, en rigtig pude ville være ca. en million gange mere behagelig 🙂 Jeg forsøgte faktisk at leg-interagere med den, her den anden dag, men ikke engang som flyvehop til biler og bolde, kunne den bruges (kanten var for høj).

Her et par eksempler på “fantastiske” Bobles:

Krokodille 749,-
“inviterer til leg og bevægelse. Barnet kan tage en gåtur op ad trappetrinene”. Hvis ikke man ligefrem har en trappe i sit hjem, så er ordbøger eller kraftige sofapuder virkelig gode til at bygge trapper med…
bobles krokodille

Skildpadde 669,-
“Barnet kan hoppe fra ø til ø i det store hav, lege ’Jorden er giftig’, eller gå balancegang på toppen af bakken.” Jaaaa…eller dit barn kan hoppe fra pude til pude…så behøver du ikke en gang at være nødt til at købe flere af disse “Skildpadder” for at kunne “hoppe fra ø til ø”.

bubles skildpadde

Jeg tænker desværre at Bobles er skabt for at godtroende mødre (og måske enkelte fædre), kan bruge kvartalets børnepenge på dyrt plastik, der bare fylder op i hjemmet.

Og til Bobles-elskerne derude: Let the war begin! 😉

PS. Et par Bobles-elskere har fortalt mig at Bobles skrives med stort O, altså “bObles”… Hvor ligeglad, på en scala fra 1-10, tror I jeg er med hvordan Bobles brander sig selv?! 😉

Jamen, det er jo bare en skovbrand!

Jeg sidder og ser morgennyhederne på TV2 (d. 18.juni, morgen). Pludselig midt inde i udsendelsen nævnes det, som en lille sidehistorie, at der er udbrudt en skovbrand i Portugal. 25 personer er dræbt og mindst lige så mange er i kritisk tilstand. Folk bliver fanget i deres biler på flugt fra branden. Fuldstændig forfærdeligt!

Men jeg bliver så træt… Hvis det i stedet havde været et muligt terrorangreb, så havde News gået i total breaking mode, og vi havde ikke hørt om andet hele dagen. De danske medier er simpelthen blevet for fokuserede på sensation og konflikt…så meget at der ikke er plads til noget andet! Det er dette som skaber så stor og uberettet terrorfrygt i verden!

UPDATE (d. 18. juni, aften): Op af formiddagen rundede dødstallet 50, og så valgte TV2 News at køre “Breaking News” i en times tid, men stoppede hurtigt igen. I morgen hører vi sikkert ikke mere til det…det var jo bare en skovbrand…eller jo, der er jo selvfølgelig den mulighed at selve igangsættelse var terror, så skal der sgu nok blive talt om det…

UPDATE 2 (d. 19. juni, morgen): Desværre virker det til jeg havde ret i min antagelse. Dagen efter (i dag), er der nærmest intet i nyhederne om skovbranden. Men nu, ja nu tænder TV2 virkelig op for det helt store “breaking-news-mode” – der er nemlig foregået et virkelig konfliktfyldt hændelse i London, og endda et muligt terrorangreb, hvor en person er død…(indlæg fortsætter under billedet)

breaking news tv2

Jeg skal scrolle “flere meter” ned på TV2s side, og forbi store og vigtige overskrifter som fx: Alvorligt solskoldet på sin ferie, politiet skød mod gummiged, håndboldtræners udtalelser, Beyoncé og Jay Z har fået tvillinger, før jeg kommer til en enkelt nyhed, med et lille billede, om branden i Portugal, hvor jeg kan læse at dødstallet nu er over 60 (nyheden er senest opdateret 18. jun. 2017, 20:35…altså i går) 🙁

Ja, undskyld jeg er en sur gammel mand…men vi har altså her fat i et af verdens helt store problemer 🙁 Det handler om proportioner, og medierne (og jo egentlig nok også mange politikere, for de følger jo med) er virkelig galt på den. Terror får alt, alt, alt for meget sendetid og fokus. Dette er den absolut vigtigste årsag til at så mange mennesker i verden, har fuldstændig absurd frygt for terror.

Hvis jeg tror jeg kan metareflektere, så må jeg også gøre det…

Jeg betragter normalt mig selv som værende rimelig god til at metareflektere, og sætte mig i en anden persons sted. Men det gik op for mig her den anden dag, at jeg nok ikke har været god nok til at lytte til en specifik gruppe af mennesker. Der er tale om den gruppe af mennesker, som har en meget kritisk holdning til muslimer og indvandrere. Når jeg bliver konfronteret med mennesker med disse voldsomme og kritiske holdninger, så sætter jeg mig som regel ikke ind i hvorfor de egentlig har disse kritiske holdninger. I stedet for at prøve at forstå dem, ignorerer jeg dem, eller fejer dem af med humor. Jeg bør være bedre til at forstå hvorfor de har denne holdning, for der er jo næsten altid en god grund til det. Hvis man fx er slagteriarbejder, og ser at indvandrerne kommer og tager ens job, kan jeg jo – når jeg nu lige tænker mig om – godt forstå at man ikke kan se særlig positivt på indvandring. Hvis man ikke er bevidst om at mediernes to vigtigste nyhedskriterier er: sensation og konflikt (som jo er det journalister lærer på journalisthøjskolen), så vil man jo tro at samtlige muslimer i verden er terrorister, for det er jo det eneste man hører om i medierne.

Hvis jeg falder i det “sorte hul” og luller mig i søvn i den tro, at jeg ikke kan sætte mig ind i folk med muslimerfjendske holdninger, så kan jeg jo ikke kalde mig for metareflekterende, og så kan jeg jo egentlig lige så godt lade være med at blogge, for det har ofte været metareflektionen, som har været fundamentet i mine indlæg.

Og hermed lover jeg jer med de meget kritiske holdninger til muslimer og indvandring: Jeg vil fremadrettet forsøge at være bedre til at sætte mig ind i hvorfor I netop har disse holdninger. Det vil jo ikke betyde, at jeg er enige med jer, men I skal vide jeg nok skal forsøge at forstå det.

Kærlig hilsen
Martin

DSB rejsekort: Gør det ulovligt at tage imod venner på stationen!

Jeg glemmer fra tid til anden at tjekke ud med mit rejsekort. Nu har jeg endda fået en advarsel om at mit kort bliver spæret, hvis sløseriet ikke hører op! Men nu har jeg regnet ud hvorfor det er, at jeg en gang imellem glemmer at tjekke ud: Det er når jeg står af toget, og der står en person og tager imod mig. Når jeg ser min mor,  Lisbeth, eller hvem der nu står og tager imod, så glemmer jeg alt om det ligegyldige rejsekort.

Og jeg tror altså ikke jeg er den eneste. I dag, i toget til Falster, holdt jeg øje med de mennesker som steg ud på de forskellige perroner, og det var tydeligt at alle dem som havde ventende familiemedlemmer eller venner, intet andet havde i hovedet, end mødet med dem der tog imod. Der var forresten ikke nogen der tog imod mig på stationen på Falster, så jeg huskede selvfølgelig at tjekke ud 🙂

Et råd til DSB kunne være at forbyde folk at tage imod venner og familie på de forskellige stationer og busholdepladser. Jeg er sikker på det vil forøge antal retmæssige udtjekninger med rejsekort 😉

UPDATE! 
Jeg prøvede jo egentlig bare at lave sjov med at DSB burde gøre det ulovligt at tage imod folk man kender på stationen/perronen. Men en af mine læsere har nu gjort mig opmærksom på at det rent faktisk er ulovligt at opholde sig på fx en perron, uden gyldigt rejsehjemmel (dvs en billet). Så i teorien er det faktisk ulovligt at min mor eller min hustru står og tager imod mig (uden billet) når jeg lander med toget…CRAZY SHIT!  Citat fra DSBs rejseregler pkt 2.5: “Gyldig rejsehjemmel skal kunne vises frem for kontrolpersonalet under hele rejsen, ved udstigning, i metroen indtil metroens område forlades, og i DSB’s tog og lokalbanetog indtil perronen forlades.”

Iskaffe på pind – kaffeis

Jeg er normalt ikke den store is-elsker. Det er for sødt, og giver mig egentlig ikke så meget andet end kalorier. Men jeg er meget glad for kaffe, og når jeg ser en is med kaffe, når jeg så alligevel en gang imellem får forvildet mig ind i en isbutik, så vælger jeg det.

Jeg så en video på Facebook for noget tid siden, hvor en eller anden husmor lavede en iskaffe på pind. Det så lækkert ud, men var også ret besværligt: kondenseret mælk, fløde-topping, etc, etc. Jeg kom så til at tænke at det ikke burde være så svært at lave en hurtig kaffeis på pind: Kaffe + sukker + fløde og så i fryseren!

Det er nu blevet min yndlings craving på en varm sommerdag! Jeg har lavet en lille video, som meget gerne må deles, med kaffeelskere derude! 🙂

Ps. i videoen får jeg faktisk puttet lidt for meget fløde i til mine smagsløg, men man kan jo lave blandingen som man har lyst til. Hvis man godt kan lide en stærk kaffe, så lav blandingen noget sortere end på min video (det ville jeg i hvert fald selv foretrække).

FRANKLIN ZOO er så fede

Nogen gange er man bare svineheldig at støde ind i den fedeste musik. Jeg spillede med mit lille hyggeband til en lille hyggelig festival i weekenden (Sydhavnsfestival), og her dukker bandet FRANKLIN ZOO pludselig op. Jeg sidder med min familie i græsset og drikker mig en cola, da den vildeste stemme drøner ud af højtalerne. Tænk en fusion mellem Chris Cornell og Eddie Vedder (Pearl Jam)! Jeg drages mod scenen, og konstaterer at alt bare falder i hak i det band. De kan deres shit! De er autentiske, og udstråler en så fåking fed stemning fra scenen, at man bare må blive stående, selvom lydniveauet rammer det faretruende.

Midt i et af numrene får forsangeren så lige endnu en stjerne i min bog. Han har sine to knægte med til arrangementet, og de sidder ved siden af scenen med høreværn og hver deres iPad. Han opdager pludselig at en af knægtene skal tisse, og midt i en guitarsolo drøner han resolut ned til ham og hjælper ham ud af Pavillonens vindue, og ud til en busk, og får klaret hvad der skal klares. Han hjælper knægten tilbage igennem vinduet. Knægten til sin iPad, og ham op på scenen igen, hvor guitarristen nu er færdig med sin solo, og sangen kan fortsætte til omkvædet.

Det var virkelig en musikalsk oplevelse, og jeg er helt høj på vej hjem fra festivallen.

Hvis du også er til den lidt hårdere rock, så bør du tjekke dem ud. De er danskere, og udgav deres første EP i 2012. De har spillet en del i udlandet, og har særligt der opbygget sig en fin fanbase.

Og i dag har jeg fundet ud af at de spiller på min “egen ø” Amager d. 21. oktober (Amager Bio/BETA).

VI SEEES, FRANKLIN ZOO! ROCKIN’ FUCKIN’ ROLL!!!